
- Få det lækre magasin ØKOLOGISK tilsendt 4 gange om året
- Få Kille Ennas bog "Rigtige Oste starter med Ø"
- Få et bæredygtigt indkøbsnet
- Vind Hanne Risgaards nye bog "Hjemmebagt - korn, mel og
bagning"
Kontingent: 325,- kr. for hele 2010

Slå op i et mødested for lækre opskrifter, ny viden, fængende
portrætter og dybdepløjende reportager. Glæden ved god mad og
økologi har fået en spand gødning med det magasin, som alle
medlemmer af Økologisk Landsforening modtager med posten.
Nogle af Danmarks bedste fotografer får lov at folde sig ud i
magasinet, der udkommer fire gange om året og fodrer dig med
øko-brændstof på 52 sider. Det er naturligvis trykt på miljørigtigt
papir fra det miljøcertificerede trykkeri Datagraf.
I hvert eneste nummer finder du:
Kom med i marken
Hvert nummer har mindst ét portræt af et menneske, der er med
til at præge økologien i Danmark. Det kan fx være en innovativ
landmand, en nytænkende forsker, en politiker med skarpe økologiske
visioner eller en flammende ildsjæl i en virksomhed eller i et
skolekøkken.
Indblik i international økologi
Tag pulsen på økologien i udlandet. Vi tager dig med på
opdagelse - lige fra det rige Londons økologiske fødevaremekka
Whole Foods til de fattige bønder på de solsvedne sletter i
Uganda.
Nyt om produkter
De økologiske producenter er lynhurtige til at udvikle nye varer
og nye variationer, og i de faste sider Nyt & noter har du
en chance for at følge med i strømmen af nye produkter.
Vi fortæller dig om nyhederne, hvor du kan finde dem, og hvad
du skal betale for dem. Nyt & noter har også et par
tophistorier med fra økologiens verden i øvrigt.
Familiesiderne
Riv en dag ud af kalenderen, og tag med os i skoven, på stranden
- eller dyrk dine egne krydderurter i vindueskarmen. Familiesiderne
er skrevet i børnehøjde og fordrer hele familien med konkrete og
anvendelige tips til weekendens tur ud i naturen eller
grønne projekter i hjemmet.
Brevkassen
Et øko-vidende panel giver dig svar på dine spørgsmål om alt fra
kold kartoffelsalat til det varmere og varmere klima. Alle er
velkomne til at stille spørgsmål. Læs vores online brevkasse her
5 hurtige
Vores faste bagside går tæt på helt aktuelle aktører inden for
økologiens politiske fløj. Her stiller vi centrale og gerne
kritiske spørgsmål til Fødevareministeren, landbrugskomissæren,
landbrugets formand eller for den sags skyld Økologisk
Landsforenings formand. Fokus er, hvordan vi kommer videre med
økologien.