Økologisk Landsforening er et fællesskab for landmænd,
virksomheder og forbrugere. Foreningens rødder strækker sig tilbage
til sidst i 1970'erne, hvor den første rugekasse for en
sammenslutning af økologer blev sat i værk. Energien dengang er den
samme, som driver foreningen fremad i dag: En mangfoldighed af
forskellige mennesker og interesser, som arbejder sammen om at
fremme økologi i Danmark - på markerne, i markedet og politisk.
Jordbrugsgruppen som rugekasse
I 1970'erne opstod fire grupper af jordbrugere rundt omkring i
Danmark. Det var brogede sammenslutninger af bønder med interesse
for økologi, kvinder i landbrug, socialistiske bønder og
landbrugsstuderende, som mødtes for at diskutere, hvordan det
eksisterende landbrug havde bevæget sig væk fra landbrugets
rødder.
En stor del af medlemmerne eksperimenterede med økologiske
jordbrugsmetoder, og mange var begyndt at sælge øko-grøntsager på
markeder og ved stalddøren. Tiden var derfor moden til at samle de
økologiske kræfter. En håndfuld af de økologisk
jordbrugsinteresserede medlemmer tog initiativ til at udvikle et
helt nyt koncept for at tænke og drive landbrug. I 1980 indkaldte
de til et studiemøde i jordbrug på storkollektivet Svanholm.
Formålet var at danne en landsdækkende forening for økologisk
jordbrug.
LØJ bliver stiftet
Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) blev stiftet året efter
i 1981. Det var en farverig flok af landbrugsstuderende,
kollektivister, miljøfanatikere, haveentusiaster og avlere. Trods
forskellige baggrunde og interesser delte alle drømmen om et bedre
liv på landet, hvor man tager hensyn til natur, miljø, dyr og
mennesker. Medlemmerne af LØJ ville væk fra det industrialiserede
og højproduktive landbrug, hvor jorden udpines, og hvor landmændene
talte om at bekæmpe naturen i stedet for at arbejde sammen med den.
Jordbrugerne i LØJ ønskede at have en ordentlig husholdning med
jorden.
Erfaringer fra verdensomspændende bevægelser (IFOAM) og landmænd
i udlandet (især 'organic farming' i England) viste, at der var
grundlag for at skabe et reelt alternativ til det eksisterende
landbrug. Også biodynamikerne havde i årevis haft succes med at
drive landbrug uden giftstoffer. Her hentede jordbrugerne gode råd
og inspiration. Samtidig var mange af medlemmerne i LØJ børn af en
naturvidenskabelig tankegang. Det var derfor naturligt, at det nye
landbrug skulle være naturvidenskabeligt baseret.
Mangfoldighed som en force
Ved at stifte LØJ kunne man samle kræfterne og udveksle
erfaringer. Det gjorde det nemmere at få nye landmænd med på
øko-vognen, nemmere at få politisk indflydelse og så kunne
medlemmerne i samlet flok arbejde for at udvide danskernes kendskab
til økologi.
Initiativtagerne var fra starten enige om at LØJ ikke skulle
være en landbrugsforening, men en forening af både økologiske
bønder og folk med umiddelbar interesse for økologi - forbrugere,
forhandlere m.fl.. Mangfoldigheden i LØJ blev betragtet som
afgørende for økologiens succes. At nogle medlemmer i LØJ ikke var
landmænd skulle sikre, at økologien hele tiden blev set efter i
sømmene. Det var vigtigt for økologerne at have en forening, som
var åben for kritik og nye tiltag både indefra og udefra.
Kontrol giver tillid
Allerede i
LØJ's tid var det vigtigt for økologerne, at foreningen var garant
for høj troværdighed. Forbrugerne skulle have klar besked om,
hvordan økologiske produkter blev dyrket, og hvad de betalte en
merpris for. For at få forbrugernes tillid blev det hurtigt
nødvendigt med et fælles grundlag for, hvordan økologerne dyrkede
jorden. Hvis en avler ville anvende LØJ's garantimærke
(illustration til højre herfor), måtte han eller hun overholde
foreningens regler. Desuden måtte han indvillige i at få
kontrolleret sin produktion af andre LØJ-avlere flere gange om
året.
Fra flippere til folketing
Det røde Ø-mærke, som vi kender det i dag, har altså rødder
tilbage til LØJ's begyndelse i starten af 80'erne. Et stærkt
politisk benarbejde gjorde, at foreningen på en håndfuld år opnåede
at få økologisk produktion godkendt at staten. Det skete i 1987, da
folketinget vedtog Økologiloven. I den forbindelse overtog statens
Plantedirektoratet det efterhånden noget omfattende
kontrolarbejde.
LØJ fortsatte frem til år 2000 med at udvikle egne regler for
økologisk jordbrug sideløbende med statens. Reglerne blev brugt som
løftestang for at presse politikere til at stille endnu højere krav
til landbruget for at beskytte miljø, dyr og mennesker.
Man kan med god ret sige, at det har båret frugt for økologerne
at lægge energi og kræfter i at oprette et kontrolsystem. Danskerne
har i dag meget stor tillid til det røde Ø-mærke.
Dialog og gennemsigtighed
Helt tilbage fra LØJ's start var det vigtigt for økologerne at
komme i dialog med forbrugerne. Jordbrugerne i LØJ gjorde en stor
indsats for at fortælle danskerne om forskellen mellem økologisk og
konventionelt landbrug. Mange troede, at danske grise stadig havde
krølle på halen, lå i masser af halm og blev kløet bag ørerne.
Det var en erklæret målsætning for LØJ, at økologisk landbrug
skulle være åbent og gennemsigtigt. Forbrugerne skulle have
mulighed for at se, hvad der foregik. De blev inviteret ud på
økologiske gårde for at se og opleve økologien og få mulighed for
at tale med økologerne. Medlemmerne i LØJ arrangerede mark- og
havevandringer og holdt foredrag på skoler og i foreninger.
Senere var LØJ med til at udbrede Økologisk Høstmarked i
Danmark, hvor danskere inviteres ud på økologiske gårde.
Fra frivillige øko-aktivister til professionelle
aktører
De engagerede kræfter i LØJ gjorde et stort stykke frivilligt
arbejde for at styrke økologien. Foreningen havde ingen penge, og
medlemmerne måtte de første mange år gøre alt arbejdet selv. Det
var tiden, før der fandtes grønne puljer, fondsmidler og støtte til
omlægning. Sådanne goder har økologerne kæmpet en brav kamp for at
få. En stor del af udfordringen for økologerne var netop at blive
anerkendt som et seriøst landbrugskoncept på lige fod med det
konventionelle.
I 2002 fusionerede LØJ med en række økologiske brancheforeninger
og blev til Økologisk Landsforening, hvor alle aktiviteter i dag er
samlet. I Økologisk Landsforening arbejder vi fortsat med at
udvikle og rådgive om økologisk jordbrug og sikre god støtte til
omlæggere. Derudover arbejder vi med afsætning af økologiske
produkter. Vi arrangerer events (Økologisk Høstmarked, Økodag m.m.)
og formidler om, hvorfor vi synes, økologi er sådan en god ide. Vi
udvikler kampagner og udgiver materiale til forbrugere og
virksomheder om fordelene ved at spise økologisk - derhjemme, i
institutioner, på arbejdspladser, og når man går ud.
En stærk og indflydelsesrig stemme
En vigtig del af arbejdet i foreningen er at synliggøre den
økologiske stemme i politik og i pressen. Ved at samle de
økologiske kræfter i ét hus, har vi styrket kampen om at få
politisk indflydelse på miljø, klima og landbrugspolitik. Det giver
en synergieffekt at samle forskellige indgangsvinkler til og
interesser for økologi under samme tag. De kræfter, vi lægger i at
fremme økologi på markedet, i marken og via det politiske
lobbyarbejde, understøtter hinanden og får ting til at ske. For
Økologisk Landsforening står aldrig stille. I takt med at
forbrugerskaren bliver bredere og økologiske producenter mere
innovative, udvides økologiens domæne. Vi støder hele tiden
på nye spændende og vigtige indsatsområder.
Vigtige begivenheder i Økologisk Landsforenings
historie:
1970'erne: Jordbrugsgruppen som lokalafdelinger
rundt omkring i Danmark
1981: Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ)
stiftes. LØJ udvikler Danmarks første avlsregler og garantimærke
for økologisk jordbrug.
1982: Den Økologiske Landbrugsskole etableres -
det er verdens første skole for økologisk jordbrug
1987: Folketinget vedtager Økologiloven. Med
loven om økologisk jordbrug følger støtteordninger, som giver
tilskud til økologisk produktion, udvikling, forskning og
information.
1990: Det røde Ø-mærke lanceres -
økologerne kunne nu kalde sig statsautoriserede.
1991: EF/EU udsender den første forordning for
økologisk planteproduktion. I 1999 følger en tilsvarende forordning
følger på det animalske område.
1992: Økologisk Landscenter oprettes for at
samle og koordinere information om og markedsføring af økologiske
produkter. Arbejdet koordineres med LØJ. De to organisationer udgør
tilsammen Økologiens Hus.
2002: LØJ, Økologisk Landscenter og en række
økologiske brancheforeninger fusionerer og danner tilsammen
Økologisk Landsforening. Året efter stilles de gamle LØJ-regler i
bero. Det vil sige, at der i dag kun gælder reglerne for
Ø-mærket.
2009: En ny EU-forordning om økologisk
produktion og mærkning af økologiske produkter træder i kraft.
Forordningen sikrer en større harmonisering af reglerne for økologi
i alle EU lande, så det enkelte land ikke længere kan have
individuelle, statslige særregler. For at bevare forbrugernes
tillid og den særlige danske økologi, hvor vi i Danmark stiller
højere krav end i andre EU-lande, har de økologiske virksomheder og
landmænd i samarbejde med Økologisk Landsforening, Mejeriforening
og Dansk Landbrugs Økologiudvalg indgået aftaler i privat regi som
erstatning for de statslige øko-krav. De såkaldte brancheaftaler
sikrer, at de vigtigste af de danske særregler er videreført i
praksis efter 1. januar 2009.