Forslag
Økologisk Landsforening vil gerne indlede med at konstatere, at
den fremtidige fælles landbrugspolitik bør bygges op om to
grundlæggende principper. Det ene princip er "noget for
noget". Det andet princip er, at landbruget skal have
"betaling for at producere fælles goder".
Foreningens forslag til en reform af CAP er med udgangspunkt i
de to principper, at støtteudbetalingen i 2020 under søjle 1 følger
følgende model:
- Alle landmænd modtager et ha. støttetilskud. Samlet kan dette
tilskud svare til mellem 30 og 50% af de tilskud, der udbetales
under søjle 1. [1]
- Hektartilskuddet kan suppleres med top-ups med 100% EU
finansiering til natur, reduceret kvælstofniveauer, ingen
pesticider/rent drikkevand, klima og dyrevelfærd.
Satserne for top-ups tiltagene, skal indeholde en reel betaling
for den fælles gode, der kommer ud af det. Landbruget har krav på
at få mere end blot kompensation, da der er tale om et reelt
produkt, som kommer alle til gavn, men som ikke kan omsættes på et
marked.
"Noget for noget" princippet indebærer, at landbruget kun kan
hæve tilskud til top-ups, der omfatter tiltag, som rækker ud over
det, som landmanden skal gøre for at overholde landets generelle
miljø- og landbrugslovgivning.
Effekt
Effekten af modellen er, at der er et stærkt incitament til at
producere fælles goder. Der er dels en reel betaling for at
producere fælles goder, og den enkelte producent kan opveje
reduktionen i det nuværende enkeltbetalingstilskud ved at vælge
top-ups.
Foreningen har regnet på et scenarie, hvor en reduktion af
enkeltbetalingstilskuddet til ca. 1.500 kr./ha. kan øge antallet af
ha. Under en miljø- og landskabsforbedrende ordning fra godt
300.000 ha til godt 1.000.000 ha.
Udbetalingen til miljø- og landskabsforbedrende tiltag er øget
fra at udgøre knap 5% af EU udbetalingerne til landbruget i Danmark
til at udgøre 35% af udbetalingerne. Samtidigt er der tilvejebragt
midler til investering i produktionssystemer med bedre
dyrevelfærd.
Baggrund for forslaget
Overordnet har landbruget to produkter:
Fødevarer kan omsættes og betales via markedet - prisdannelsen
bør i vidt omfang, som det også er tilfældet for øvrige
producerende virksomheder afspejle markedskræfterne.
Landbruget har et stort ansvar for mange fælles goder i
samfundet, som ikke kan omsættes på et marked. Hvis landbruget skal
levere disse fælles goder, så er det nødvendigt at betale
landbruget for at producere dem. Det er ikke tilstrækkeligt at
kompensere for øgede udgifter eller tabt indtægt, betalingen skal
indeholde en reel aflønning for at producere fælles goder,
tilsvarende som der er en indtægt ved salg af produkter ud fra
bedriften. Det er denne betaling, som landbrugsstøtten gradvis skal
rettes mod.
De fælles goder er:
- Et robust dyrkningssystem der rummer naturlige
reguleringsmekanismer og rig natur med god biodiversitet og
adgangsmuligheder for folk i landdistrikterne
- Reduceret kvælstoftildeling
- Rent drikkevand og sunde og rene fødevarer
- God dyrevelfærd og
- klimaforbedringer
Kontrol og administration
Med hensyn til kontrol og administrationsbyrder i det fremlagte
forslag vil Økologisk Landsforening fremhæve, at de administrative
redskaber samt kontrollen stadigt forbedres, så modellen med top-
ups forudses at kunne blive gennemført uden at øge den samlede
kontrol- og administrationsbyrde. Tiltagene på arealerne vil kunne
registres i fællesskemaet og kontrollen vil ligesom kontrollen i
dag af arealtilskuddene kunne gennemføres vha. digitale markkort
suppleret med fysisk inspektion.
[1] I dette overslag er det forudsat, at søjle 1 fortsat optager
størstedelen af EU udbetalingerne til landbruget. Det er også
indeholdt, at alle betalingsrettigheder inkl. rettigheder med
mælke- og oksekødstillæg udjævnes, sådan at alle
betalingsrettigheder har samme værdi i 2020.