
Karin Petersen glæder sig over, at Irma som landets første dagligvarekæde har valgt at tage de biodynamiske æg fra Birkelund I/S ind i sortimentet.
Gennem de seneste år er der opstået flere nye æg-kategorier i
dansk detailhandel, og forbrugerne får nu også mulighed for at købe
biodynamiske æg, og det er ikke uventet Irma, der er først med
biodynamikken.
- Vi har vist allerede bevist, at vi vil noget med økologien,
men hidtil har vi ikke haft ret mange biodynamiske produkter, men
måske er tiden moden til det nu, siger indkøbschef Hans Christian
Ipland, Irma.

En sund forretning
Jørgen Lund Petersen, salgs- og marketingchef hos Danæg,
betegner de biodynamiske æg som et interessant produkt, der
både styrker Danægs profil som et innovativt pakkeri og
forhåbentlig også kan udvikle sig til en god forretning.
- Vi tror fuldt og fast på, at der er et marked for biodynamiske
æg, siger Jørgen Lund Petersen.
Demeter Forbundet sikrer kontrollen
Det er projektleder Klaus Loehr-Petersen fra Foreningen for
Biodynamisk Jordbrug, som har stået for godkendelsen af
produktionen på vegne af Demeter Forbundet.
For at blive godkendt skal produktionen være økologisk
certificeret, og de biodynamiske høns skal som minimum havde de
samme fysiske rammer som en økologisk æglægger.
På vej mod selvforsyning
Rammerne var ikke noget problem for Birkelund, som har været
drevet økologisk i 14 år, men de skærpede krav til foderet har
ifølge Klaus Loehr-Petersen en del udfordringer i forhold til at få
Demeter-stemplet, og de har derfor fået dispensationen fra kravet
om at benytte minimum 80 pct. biodynamisk foder.
Men allerede i år er markplanen ændret, så den indeholder
flere proteinafgrøder, så Birkelund fremover bliver selvforsynende
med foder.
Skærpede krav
Det er hverken muligt at benytte konventionel gylle eller foder
på et biodynamisk landbrug.
Produktionen af biodynamiske æg skal desuden indgå i en helhed,
hvor antallet af drøvtyggere er tilpasset antallet af høns:
12.000 høns svarer til 80 køer
Foder:
Min. 80 % biodynamisk
Max. 20 % økologisk
Læs mere om Birkelund I/S i Økologi & Erhverv.
Til nyhedsoversigt