I eftersommeren 2009 kom en New Zealandsk udviklet græsmåler til landet. Den skal nu afprøves under danske forhold med danske græsblandinger.

Automatisk måling af græstilbuddet i marken med græsmåler fra New Zealand

v. Frank Oudshoorn, Århus  Universitet og Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening.

Når vi i dag vil vurdere udbuddet på græsmarken, tager vi en græsplademåler i hånden og går en tur hen over marken og måler græshøjden forskellige steder på marken. Derefter vurderer vi ud fra vækstkurver, om tilbuddet til køerne er som ønsket. Dette gøres, efter at man tidligt forår har lavet en plan over det forventede græstilbud hen over sommeren ud fra de vækstkurver for græs, som findes på bl.a. landbrugsinfo.dk.

I eftersommeren 2009 fik vi en New Zealandsk udviklet græsmåler til landet, og den skal afprøves under danske forhold med danske græsblandinger. Græsmåleren kaldes "Rapid Pasture Meter (RPM)", og er en måler, der kan spændes efter en ATV. Måleren er  udstyret med hukommelse og display, hvor aflæsningerne kan vurderes mens man måler  og senere overføres til en computer, så tallene kan bruges ved videre beregning. Yderlige kan måleren udstyres med GPS, som giver et spatialt indtryk af græshøjderne.

Den store fordel ved RPM måleren er, at den kan spændes bag efter ATV-eren, når køerne hentes hjem fra marken, og det er nemt at komme over hele marken med måleren. Måleren fungerer som en lille vogn med hjul, men når måleren skal bruges, skrues hjulene op, og måleren trækkes hen over marken som en slæde. Her måler den græshøjden. Der måles højden ved at optiske bølger, der sendes mellem sender og modtager. Når bølgerne bliver afbrudt, registreres det i den højde, det sker. Når apparatet er i funktion, måler den ca. 200 gange i sekundet på alle højder (2-20 cm). Måledata opsamles, hvorefter den gennemsnitlige græshøjde beregnes. Dette danner udgangspunkt for beregning af, hvor mange kg tørstof, der er til rådighed pr. ha. Disse tal bliver mere rigtige ved, at græsmåleren har været over en meget stor del af marken og også ude i det bagerste hjørne. Alle data præsenteres på et display.

I efteråret blev måleren afprøvet, og højdemålingen fungerede (se nedenstående kurver). Nu venter vi på, at vi i 2010 kan få måleren kalibreret til danske forhold, så mængden af kg tørstof på marken kan beregnes så nøjagtigt som muligt.

Måleren forventes afprøvet i 2-3 økologiske bedrifter og på forsøgsarealer i sommeren 2010. På forsøgsarealer vil Aarhus Universitet tillige afprøve om måleren er troværdig i alle græsblandinger, da der er stor forskel i vækst og tæthed i f.eks. rødkløver/rajsvingel  blandinger eller hvidkløver /rajgræs blandinger.Når vi får kalibreret NZ- måleren forventes græs til rådighed på marken at kunne vurderes mere præcist, så foderet på stald kan reguleres ned efter græstilbuddet, og at måleren giver os det bedst mulige redskab til vurdering af græstilbuddet i marken.

Resultater efterår 2009

På forsøgsmarkerne  ved Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i  Foulum var RPM måleren for første gang på prøve. Uden justeringer eller ændrede indstillinger blev græshøjderne målt og sammenlignet med den håndholdte plademåler og de høste tørstofmængder. Tørstofudbytterne i de målte parceller blev estimeret ved høst af en Haldrup forsøgshøster og efterfølgende tørstofbestemmelse. Parcellerne var 15 m² store.

Plademåleren viste en god sammenhæng med udbytte i perioden fra den 2-september til den 18-september. Parcellerne blev høstet og derefter målt senere igen, derfor er der store forskelle i højderne (Fig 1).

Fig. 1 Græshøjde målt med plademåleren i forsøgsparceller som samme dag blev høstet med forsøgshøstmaskine.

RPM målingerne fandt sted samme dag som plademåleren og høst foregik. RPM måleren  viste generelt større græshøjder , hvilket også var forventet,  da måleren ikke presser græsset sammen, som plademåleren gør.

Målingerne viste en dårligere sammenhæng med de høstede udbytter (Fig 2).

Fig 2. Græshøjde målt med "Rapid Pasture Meter" i forsøgsparceller som samme dag blev høstet med forsøgshøstmaskine.

Data fra RPM måleren kunne tyde på, at den undervurderer græsudbytterne ved  lave græshøjder. Græshøjderne over høsthøjde betyder, at når græsset måles til 20 mm, er græsset reelt 90 mm højt, dvs. 9 cm.

Parcellerne bestod af rajgræs og var i denne periode slappe af rustangreb, som muligvis har haft indflydelse på resultaterne.

Det europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af dette projekt.