Produktion og forbrug af fødevarer udgør mellem 22 og 31 procent EU-landenes samlede effekt på klimaet. Ved at ændre vores kostvaner og råvaresammensætningen en smule, kan CO2-udledning via fødevarerne reduceres med ca. 30 procent.

I klimadebatten er der en tendens til i høj grad at fokusere på de fossile brændstoffer og de klimabelastende gasser, der frigives, når vi brænder dem af i bilmotorer og kulkraftværker. Men faktisk er der en anden stor synder i forhold til klimabelastningen - den globale kødproduktion.

Ifølge FN's fødevareorganisation FAO beslaglægger kødproduktionen 70-80 procent af de globale landbrugsarealer, hvilket svarer til 30 procent af landjorden på kloden. Kødproduktionen udleder til sammen 18 procent af alle drivhusgasser - altså næsten en femtedel. Det skyldes blandt andet, at kød er en energimæssigt ekstrem ineffektiv fødevare, fordi der går meget energi tabt i kæden fra foderet vokser på marken til det bliver et ét kg kød på tallerkenen. Energiforholdet til oksekødproduktion på globalt plan er 7:1. dvs. syv kg foder pr. kg kød.

Det svarer til, at for hver kg globalt produceret oksekød udledes der 30 kg CO₂-ækvivalenter. Så, hver gang du spiser ét kg oksekød, belaster du klimaet lige så meget, som hvis du kører 200 kilometer i en benzindrevet bil.

Vi behøver ikke blive vegetarer

Er svaret på global opvarmning så, at vi skal til at være vegetarer alle sammen? Nej, det behøver vi ikke, men en lille omlægning i kosten og mere omtanke i forhold til udnyttelse af råvarerne og hvor de kommer fra, ville være et stort skridt på vejen.

I de økologiske storkøkkener og restauranter fokuseres der meget på at benytte lokalt tilgængelige råvarer så som årstidens frugt og grønt. Spild i køkkenerne er også med til at belaste klimaet.

I dag udleder hver dansker 2,6 ton CO₂ via sit fødevareforbrug. Heri er indregnet et 30 procents spild. DTU har lavet beregninger, som viser, at ved at reducere spildet, satse på lokalt tilgængelige råvarer og ændre kostsammensætningen til at spise kød tre aftener om ugen, fisk to gange og vegetarisk to gange, kan vores CO₂-udledning fra fødevareforbruget reduceres med cirka 30 procent.

Mindre kød - mere mad

Amerikanske forskere har lavet beregninger, som viser, at hvis kødforbruget i vesten blev reduceret fra 1.400 gram pr. person i ugen til 70 gram oksekød og 325 gram fjerkræ, ville det halvere klimaomkostningerne og samtidig frigøre landbrugsarealer svarende til 1,5 gange USA's størrelse. Arealer, som kunne bruges til at producere vegetabilske fødevarer til mennesker frem for foder til brug i husdyrproduktionen.

En reduceret produktion af animalske fødevarer vil derfor ikke alene være til gavn for klimaet, men også sikre, at vi i fremtiden kan brødføde en stadig stigende befolkning på globalt plan.

Fødevarernes livscyklus

Fødevarernes klimabelastning bestemmes ved en såkaldt livscyklusvurdering. Her vurderes fødevarens samlede klimatryk ud fra klimaeffekten i alle led af produktionskæden fra "jord til bord". Det vil sige, at man medregner klimabelastningen fra input (f.eks. importeret foder og kunstgødning) og output (f. eks. husdyrgødning, der sælges til en anden bedrift). Desuden indregnes klimabelastningen fra transport, forarbejdning i form af udskæring, varmebehandling, nedfrysning og emballering.

Lokalt producerede frilandsgrøntsager og kartofler er de fødevarer, der har den laveste klimaeffekt pr. kg færdig madvare. Og det er netop lokale, sæsonbetingede fødevarer, som er en af grundpillerne i det økologiske køkken.