I Danmark bruger man ladetørring af hø som et sundt og holdbart foder til kreaturer. Erfaringer fra europæiske lande kan gøre det nemmere at håndtere og tørre høet i større skala. Ensilagefri hømælk er udbredt i flere europæiske lande.

Velbjerget hø er et godt foder til kreaturer, som både er sundt og holdbart. Her i landet er det dog et problem at få tilstrækkeligt mange dage med godt vejr til, at det kan anses for en sikker metode til  konservering. Derfor har man mange steder - også her i landet - brugt ladetørring ved fremstilling af hø. Ved ladetørring bliver det forvejrede græs færdigtørret ved gennemblæsning med kold eller let opvarmet luft.

Ladetørring var tidligere ensbetydende med meget manuelt arbejde. I de senere år er der især i udlandet dukket metoder op til håndtering og tørring, som måske kan medvirke til, at høbjergning kan blive interessant i større udstrækning.

Hømælk udbredt i Østrig og andre lande

I Østrig produceres årligt 370 millioner kg "ensilagefri" mælk. 80 % heraf bliver forarbejdet til østrigsk Emmentaler og bjergost, dvs. faste oste. Hømælken kan også købes som drikkemælk på karton.

Produktionen af hømælksoste i Østrig er stigende. Ifølge en artikel fra 2006 i det østrigske blad Landwirt (svarer til Landbrugsavisen i Danmark), blev der i 1999 produceret ca. 17.500 tons hårde oste. I 2005 var det steget til 25.238 tons. Osten eksporteres fortrinsvist til Tyskland. Prisen for bjergostene er 1,7 gange højere end for almindelige oste og bidrager dermed til væsentlig værdiskabelse for bjergbønderne.

I Europa produceres der også oste af hømælk i Schweiz, Frankrig, Italien og Tyskland. Andelen af hømælk udgør 4-5 % af den samlede mælkeproduktion i EU. Den østrigske hømælk udgør ca. 0,3 % af den samlede mælkemængde i EU. I Østrig belønnes landmænd, der udelukkende fodrer med hø, med en merpris på ca. 45 øre pr. liter mælk, når mælken kan afsættes til et mejeri, som fremstiller ost af ren hømælk.

Denne hjemmesides undersider om mekanisering til høfremstilling bygger hovedsageligt på erfaringer fra Østrig, som er indsamlet ved forskellige studieture.

Desuden er oplysningerne baseret på denne litteratur:

Høtørring. Pjece, Foreningen af Jyske Landboforeninger.

J. Hoberg, T.Tougaard Pedersen, J.Holm Petersen. 1966, Høberedning gennem forvejring og ladetøring

Jordbrukstekniska instituttet, medd. 347, 1972, Skulltorkar,, dimensionering och utformning

Jordbrukstekniska instituttet , medd. nr. 379, 1979, Skulltorkning

Jordbrukstekniska instituttet medd. 403, 1984, Skulltorkning av balat hö.

Statens Lantbruksinformation, At bygga en hötork

KTBL, 1973, Mechanisierung der Belüftungstrochnung von Heu

Brochurer over kraner og blæsere.

FAT, 1991: FAT-beretning: Heubelüftung von A bis Z

Buchgraber & Gindl, 2004: Zeitgemässe Grünlandbewirtschaftung, 2. neu bearbeitete Auflage, Leopold Stöcker Verlag.