Annonce

5: Kan GMO afhjælpe verdens sultproblemer?

Der er mange forskellige grunde til, at GMO afgrøder ikke er svaret på udviklingslandenes sultproblemer.

Print

 

 

Både hvad angår udbytte, sorter af afgrøder, landbrugstyper og håndtering/godkendelse af såsæd/sorter er der ved GMO afgrøder klare ulemper, når det gælder fødevareproduktion i udviklingslande:

Ifølge FAO, FN's fødevare- og landbrugsorganisation, er forskning i GMO afgrøder fokuseret på afgrøder som bomuld, majs, raps og soja - "cash crops," som ikke er vigtige fødevareafgrøder i udviklingslande - og forskning foregår under forhold i de industrialiserede lande, som er markant anderledes end forholdene i udviklingslande.

FAO advarer om, at manglende viden om GMO afgrødernes effekter under lokale agro-økologiske forhold, giver større risiko for negative miljø- og sundhedspåvirkninger. Læs rapporten her

 

Desuden tyder forsøg på, at GMO afgrøder er skrøbeligere end almindelige afgrøder:

GMO soja er mere sårbar overfor stærk varme end konventionel soja.

GMO bomuld har i forsøg vist sig at have rodudviklingsproblemer.

GMO majs har i forsøg vist sig at være længere om at modnes og skabe udbytte, der er 12 % mindre end konventionel majs.

Læs mere her

 

Håndtering/godkendelse:

Piratudgaver af frø, der ikke underlægges kontrol, kan skabe større risiko for øget brug af gift og større risiko for udvikling af resistens. Det kan være et problem i de lande, der mangler kapacitet og procedurer til at udføre sikkerhedskontrol. (FAO,UN, 2004)

 

Begrænset betydning:

Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker ved DTU, Risø og medlem af Etisk Råd siger om GMO og verdens sult- og tørkeproblemer:

"GM afgrøder kan måske være en del af løsningen i udviklingslande i områder, som er svært opdyrkelige fx pga. salt eller manglende vand. Men det er vigtigt at understrege, at der endnu ikke er sådanne afgrøder klar til kommerciel dyrkning." Hun fortsætter:

"Men man skal ikke bilde sig ind, at GM afgrøder er løsningen på sult og tørkeproblematikken i udviklingslandene.  De vil måske få en begrænset betydning, men det bliver aldrig GM afgrøder, der skaffer mad nok til alle. Der skal massive investeringer til inden for traditionel forædling, undervisning og infrastruktur for at sikre produktionen."

 

Økologisk dyrkning i U-lande:

Et studie under FN's miljøprogram UNEP blandt 1,6 millioner småbønder i Østafrika viste, at ni ud af ti fik et bedre udbytte og lønsomhed, da de gik over til økologiske dyrkningsmetoder. Den økologiske produktion kræver ikke dyre sprøjtemidler, dyre GMO-afgrøder eller kunstgødning og benytter lokalt tilgængelige og naturlige ressourcer. Desuden konkluderede rapporten, at jorden bliver mere frugtbar, holder bedre på vand og dermed er mere robust i forhold til tørke og kraftige regnskyl. Se rapporten her


1. Hvad er gensplejsning?

2: Kan GMO ikke være en lettere vej til planteforædling?

3: Er GMO ikke præcis det, der kan forbedre danske landbrugs økonomi?

4: Vil forbrugerne spise grønt, som er genmodificeret?

5: Kan GMO afhjælpe verdens sultproblemer?

6: Når vi har sameksistenslovgivningen, så er alle vel sikret?

7: Hvad er superweeds?

8: Hvorfor er der al den snak om forskningsfrihed i forhold til GMO?

9: Hvor udbredt er GMO - og hvilke GMO afgrøder er godkendt i EU?

10: Hvorfor er biavlere interesserede i GMO spørgsmålet?



Opret Kommentar



Fornavn


Efternavn


Email


Gentag Email


captha billede

Skriv viste ord

Bliv medlem nu

ø18_forside_web_280px

 

 

 

  • Få Den Økologiske Bagebog

 

Kontingent: 330,- kr. for 2012

 

Annonce

 

Medieklip: GMO