Både hvad angår udbytte, sorter af afgrøder, landbrugstyper og
håndtering/godkendelse af såsæd/sorter er der ved GMO afgrøder
klare ulemper, når det gælder fødevareproduktion i
udviklingslande:
Ifølge FAO, FN's fødevare- og landbrugsorganisation, er
forskning i GMO afgrøder fokuseret på afgrøder som bomuld, majs,
raps og soja - "cash crops," som ikke er vigtige fødevareafgrøder i
udviklingslande - og forskning foregår under forhold i de
industrialiserede lande, som er markant anderledes end forholdene i
udviklingslande.
FAO advarer om, at manglende viden om GMO afgrødernes effekter
under lokale agro-økologiske forhold, giver større risiko for
negative miljø- og sundhedspåvirkninger. Læs rapporten her
Desuden tyder forsøg på, at GMO afgrøder er skrøbeligere end
almindelige afgrøder:
GMO soja er mere sårbar overfor stærk varme end konventionel
soja.
GMO bomuld har i forsøg vist sig at have
rodudviklingsproblemer.
GMO majs har i forsøg vist sig at være længere om at modnes og
skabe udbytte, der er 12 % mindre end konventionel majs.
Læs mere her
Håndtering/godkendelse:
Piratudgaver af frø, der ikke underlægges kontrol, kan skabe
større risiko for øget brug af gift og større risiko for udvikling
af resistens. Det kan være et problem i de lande, der mangler
kapacitet og procedurer til at udføre sikkerhedskontrol. (FAO,UN,
2004)
Begrænset betydning:
Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker ved DTU, Risø og medlem af
Etisk Råd siger om GMO og verdens sult- og tørkeproblemer:
"GM afgrøder kan måske være en del af løsningen i
udviklingslande i områder, som er svært opdyrkelige fx pga. salt
eller manglende vand. Men det er vigtigt at understrege, at der
endnu ikke er sådanne afgrøder klar til kommerciel dyrkning." Hun
fortsætter:
"Men man skal ikke bilde sig ind, at GM afgrøder er løsningen på
sult og tørkeproblematikken i udviklingslandene. De vil måske
få en begrænset betydning, men det bliver aldrig GM afgrøder, der
skaffer mad nok til alle. Der skal massive investeringer til inden
for traditionel forædling, undervisning og infrastruktur for at
sikre produktionen."
Økologisk dyrkning i U-lande:
Et studie under FN's miljøprogram UNEP blandt 1,6 millioner
småbønder i Østafrika viste, at ni ud af ti fik et bedre udbytte og
lønsomhed, da de gik over til økologiske dyrkningsmetoder. Den
økologiske produktion kræver ikke dyre sprøjtemidler, dyre
GMO-afgrøder eller kunstgødning og benytter lokalt tilgængelige og
naturlige ressourcer. Desuden konkluderede rapporten, at jorden
bliver mere frugtbar, holder bedre på vand og dermed er mere robust
i forhold til tørke og kraftige regnskyl. Se
rapporten her
2: Kan
GMO ikke være en lettere vej til planteforædling?
9: Hvor udbredt er GMO - og
hvilke GMO afgrøder er godkendt i EU?