
Rodukrudt kan gøre det svært at holde markerne sunde. Illustrationsfoto: Coourbox.com.
Når økologiske landmænd skal bekæmpe rodukrudt, er der to
hovedproblemer:
- Det kræver meget arbejde og mange ressourcer.
- Det er ikke altid effektivt.
Men der findes mange erfaringer og succeshistorier blandt
økologiske landmænd. Der er forskellige teknikker, der kan bekæmpe
og forebygge rodukrudt. Man kan fx lave ændringer i sædskiftet og
udnytte afgrødernes konkurrenceevne.
Det er vigtigt, at gode erfaringer, viden og resultater fra
forskere sættes i spil. Formålet med projektet er at opsamle og
videreformidle den viden, der allerede er. Den skal ud til
rådgivere og andre landmænd. På den måde kan vi opnå de bedste
resultater.
Projektet skal give inspiration og gode ideer til økologiske
landmænd, der har problemer med rodukrudt. Og det skal vise
landmænd, der overvejer at lægge om til økologi, at der er gode
muligheder for at bekæmpe rodukrudtet - på en økologisk måde.
Projektet startede 01.01.09 og løb frem til 01.12.10