De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også.

 

Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.

 

Cookies er helt uskadelige - de fortæller os hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse når du besøger os.

Om rodukrudt

af: Ilse Ankjær Rasmussen, Forskningscenter Flakkebjerg

Først og fremmest er det vigtigt at forstå at rodukrudt er et problem, som er langt sværere at tackle end frøukrudt. I løbet af vækstsæsonen opsamler rodukrudt næring i rødder eller udløbere.

tidsel
TidselFoto: Sven Hermansen

Print

 

 

Det betyder at de er meget hurtige til at spire efter vinteren eller efter jordbearbejdning, og at disse spirer er langt mere konkurrencedygtige overfor afgrøden, end hvis det drejede sig om frøukrudt. De har simpelthen et større lager af næring at trække på. Det betyder også at rodukrudt efter mekanisk bekæmpelse, hvad enten det er afslåning eller jordbearbejdning, er i stand til hurtigt at spire frem igen.

 

De fleste spredes i marken ved udløbere eller vandrette rødder, og alle kan spredes med maskiner. For de flestes vedkommende kan selv temmelig små rodstykker spire. Det betyder jo flere stykker en rod eller udløber deles op i, jo flere planter kan den give ophav til. Et langt stykke rod/udløber vil oftest kun sende et eller få skud op, øvrige knopper vil blive undertrykt af hormoner fra de skud, der er spiret frem. Hvis stykket deles over, vil hvert stykke spire, selv meget små stykker. For kvik og følfod gælder, at der skal være en knop eller et bladhjørne på udløberen, men selv et stykke på 0,5-1 cm kan være nok. For agertidsel, agersvinemælk og agerpadderokke kan alle dele af roden spire, for agertidsel stykker på ned til 6 mm.

 

Dette medfører, at hvis der har været gennemført én jordbearbejdning, der sønderdeler rødder/udløbere, så er det meget vigtigt, at den følges op af yderligere jordbearbejdninger. Ellers får man et endnu større problem, end man havde før! Til gengæld kan man jo håbe, at det går hurtigere med at udrydde planterne, fordi den enkelte plante der spirer frem, har mindre reservenæring fra de mindre stykker.

 

Tabel 1 er en oversigt over rodukrudtsarternes placering af formeringsorganer, genvækstevne efter mekanisk bekæmpelse og effekt af forskellige bekæmpelsesmetoder.


Ukrudts-art

Formerings-
organernes
placering

Genvækst-evne

Effekt af

 

I pløje-laget

Under pløje-laget

Sommer

Efter-
år

Efter dyb ned-gravning1)

Stik-ning/ træk-ning

Udsult-ning

Ud-tørring2)

Ager-tidsel

(+)

+

+

(+)

(-)

+

+

Ikke muligt

Følfod

+

+

(+)

(-)

+

(+)

(-)

(+) ikke muligt

Skræppe

+

-

+

?

-

+

?

?

Alm. kvik

+

(-)

+

+

-

-

+

(-)

Tabel 1: Rodukrudtsarternes placering

1) Gælder kun de nedgravede plantedele - de plantedele, der naturligt vokser under pløjelaget, kan skyde derfra.
2) Gælder kun hvis det er muligt at trække rødder/udløbere til overfladen - hvilket det naturligvis ikke er, hvis de befinder sig under pløjelaget.

 

 

Hvorfor er rodukrudt et problem - opsumering:

  • Opsamler næringsstoffer i rødder/udløbere
  • Spirer hurtigt efter vinteren eller jordbearbejdning
  • Meget konkurrencedygtige overfor afgrøden
  • Kommer igen efter mekanisk bekæmpelse
  • Spredes i marken
    - Egen spredning
    - Med maskiner
  • Små stykker rod/udløber kan spire
  • Jo flere stykker, jo flere spirer


Til temaforsiden for Rodukrudt >>