De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også.

 

Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.

 

Cookies er helt uskadelige - de fortæller os hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse når du besøger os.

Almindelig kvik

af: Bo Melander, Forskningscenter Flakkebjerg

Kvik er en særdeles ondartet og tabsvoldende rodukrudtsart, først og fremmest fordi planten koster udbytte.

Kvikrødder
KvikrødderFoto: Sven Hermansen

Print

 

Navn: Almindelig kvik

Latinsk navn: Elytrígia repens (L.) Nevski

 

Blotlagte kvikudløbere efter tandfræsnin

Blotlagte kvikudløbere efter tandfræsning.
(Foto: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad)


Biologi: Alm. kvik er en flerårig art tilhørende græsfamilien. I tabel 1 er der lavet en oversigt over de vigtigste fakta om kvikkens biologi af betydning for planlægningen af kvikbekæmpelsen.

 

Kort om kvikkens biologi

Frøenes levedygtighed

I jord: 1-2 år, enkelte længere
Tørt opbevaret: mange år

Frøenes fremspiringsdybde Typisk 0-2,5 cm, maks. 7-8 cm's dybde
Frøenes spireevne Første år høj, 70-80 %
Frøets udvikling Første år bladskud, underjordiske udløbere afhængigt af afgrødens konkurrenceevne
Vegetativ formering Skygge og afklipning hæmmer denne
Udløberdybde
Udløberopdeling
Lerjord 5-10 cm. Sand- og humusjord noget dybere men sjældent dybere end 20 cm, kvikudløbere i sandjord)
Udløberopdeling Fremmer skuddannelse
Fremspiringsdybde fra udløbere 15-30 cm afhængig af udløberlængden
Udløbernes livsvarighed i jord 2-3 år på dyrket jord
Udløbernes følsomhed Udsultning og tørke
Udløbernes tørstofminimum

Når bladskuddene har 3-4 blade

Tabel 1: Kort om kvikkens biologi

 

De bladbærende stængler er lyst grågrønne og hule med tydelige knæ. Bladene er flade, linjeformede og spidse med takket  rand. Oversiden er ru og mere eller mindre behåret. Farven er grøn, grågrøn eller blågrøn på begge sider. De blomsterbærende stængler bærer toradede, siddende småaks, som bærer de gule støvdragere frit fremme. Der er 5-7 blomstrende småaks per plante. Det er en flerårig aksgræs som på afstand ligner alm. eller italiensk rajgræs.

 

Voksne kvikskud med aks Småaks af alm. rajgræs
Voksne kvikskud med aks
Fotos: Bo Melander, Århus Universitet
Småaks af alm. rajgræs


Men fladen på kviks småaks vender mod strået i modsætning til rajgræs, hvor kanten af småakset vender mod strået.

Kormos rajgras

I de tidlige udviklingstrin er kvikskud fra udløbere kraftige med tydelig behåring på bladskederne. Ved overgangen fra bladskede til bladplade ses tydelige bladtænder.

 

Kvik, behåret bladskede Kvik, bladtænder
Kvik, skud, 2-bladstadium

Kvik, behåret bladskede

Kvik, bladtænder

Kvik, skud, 2-bladstadium

 


Fotos: Bo Melander, Århus Universitet


På skuddenes 1 til 2-bladstadium er planterne karakteristisk rødbrune på de nederste dele. Frøplanter har de samme karakteristika som kvikskud, men er mere spinkle. Frøene er nødder, der modner godt og spirer særdeles villigt. Planten formeres både ved frø og underjordiske udløbere (rhizomer).

 

Kvikudløbere fritgravet

Kvikudløbere fritgravet

(Foto: Sven Hermansen            , Økologisk Landsforening)


Formeringen gennem frø har mest betydning for udbredelsen af planten til nye arealer. Frøplanter af kvik er generelt konkurrencesvage sammenlignet med skud fra udløbere. Kvikskud er langt mere vitale og har stor betydning for kvikkens udbredelse og skadelige effekter i den enkelte mark. Hverken frø eller formeringsknopper på udløberne har nævneværdig spirehvile. Frøene kan spire kort tid efter frøkast, forudsat at jorden er tilstrækkeligt fugtig. Spiring fra knopper vil foregå, så snart temperaturen når op på 5oC og derover. Derfor kan man ofte se nyspirede kvikskud på markerne i milde vintre.

Det første skud fra et udløberstykke kaldes et primærskud. Primærskuddet har en skudvækst i lighed med andre græsser, men i modsætning til enårige græsarter vil primærskuddet senere på foråret begynde at danne nye udløbere fra skuddets underjordiske del. De nye udløbere vil udvikle nye sekundære kvikskud. Er vækstsæsonen lang, kan der dannes både tertiære og kvartiære generationer af udløbere og kvikskud. Afgrødens vækstperiode er således meget afgørende for produktionen af ny udløbermasse og nye skud.

Foruden vækstperiodens længde spiller også afgrødens konkurrenceevne en stor rolle for opformeringsmulighederne, som det fremgår af tabel 2. Især er det bemærkelsesværdigt, at kvik kan fordoble sin udløbermasse fra høst af vårbyg og frem til almindelig vinterpløjning i en ubearbejdet stub. De primære skud bliver aksbærende i løbet af juli, og efter frøkast vil de overjordiske bladskud visne væk om vinteren, hvor kvikken overlever via udløberne i jorden og eventuelle frøplanter etableret i efteråret.

 


Faktor for tilvækst af antal formeringsknopper

1969-73

1974-78

Vinterhvede

-

3,6
Vinterrug - 1,7
Vårbyg 4,2 5,7
Havre 3,3 -
Vårhvede 4,8 -
Gul sennep
2,5 -
Vårraps* 3,8 8,1
Vårraps** - 6,1
Oliehør - 24,3
Foderært 2,0 9,2
Hestebønne

9,8

-
Majs - 55,4
I stubben*** 2 2

Tabel 2: Opformering af kvikudløbere i forskellige afgrøder angivet som gennemsnit af en række forsøg udført på sandblandet lerjord i perioden 1969-78.

 

* Udsæd 10 kg/ha
** Udsæd 20 kg/ha
*** Opformering fra høst af vårbyg og frem til vinterpløjning ca. 1 november

 

Udbredelse: Alm. kvik er almindeligt forekommende over hele landet og i alle afgrøder både på økologiske og konventionelle brug. Udbredelsen er størst i rækkeafgrøder og andre konkurrencesvage afgrøder, og især Vestjylland og Nordjylland kan have store kvikproblemer.

 

Betydning for udbytte: Kvik er en særdeles ondartet og tabsvoldende rodukrudtsart, først og fremmest fordi planten koster udbytte. I tabel 3 er der angivet eksempler på, hvad kvik typisk kan koste i forskellige konventionelt dyrkede landbrugsafgrøder på sandblandet lerjord. De samme bestande vil sandsynligvis forvolde endnu større udbyttetab under økologiske forhold, fordi afgrøderne må forventes at være mere konkurrencesvage pga. et lavere næringsstofniveau.

 

Afgrøde

Forekomst

Kvikskud om foråret

Kvikaks før høst

 

Antal m2

% tab

% tab

Rug

10

1,0

3,3

 

100

8,2

33,0

Vinterhvede

10

1,4

2,7

 

100

13,5

26,6

Vårbyg

10

1,8

8,5

 

100

18,2

85,2

Ærter

10

4,2

25,9

 

100

35,9

95,0

Vårraps

10

3,9

13,0

 

100

33,0

75,0

Tabel 3: Eksempler på udbyttetab i forskellige konventionelt dyrkede afgrøder som følge af konkurrence fra alm. kvik

 

I en lang række græsfrøafgrøder vil kvik foruden udbyttetab også kunne forringe frøkvaliteten, da kvikfrø kan være vanskelige at rense fra den høstede frøvare. I flere rodfrugter, f.eks. kartofler og gulerødder, kan mange kvikudløbere være stærkt generende under optagningen.

 

Bekæmpelsesmuligheder: Kvik bekæmpes mest effektivt i de afgrødefri perioder, men noget kan også gøres, hvis der er afgrøder tilstede. Bekæmpelsen bør dog planlægges, således at den foregår, når der ikke er afgrøder på marken - det giver det bedste resultat.

 

Afgrødefri perioder
Almindelig stubbebearbejdning udføres i perioden fra høst til dyb pløjning senere på efteråret eller det følgende forår.

Afgrøde til modenhed
Almindelig kvikbekæmpelse


Marsk Stig-harve, S-tand Marsk Stig-harve
Tv: Marsk Stig-harve, S-tand. Th: Marsk Stig-harve.
(Fotos: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad)


Efter høst af eksempelvis vårbyg harves jorden op med en stubharve, hvorved kvikudløberne skæres i mindre stykker, typisk 20-40 cm. Fra udløberstykkerne vil nye kvikskud spire frem, og når de har nået et udviklingstrin svarende til 3-4 bladskud, vil de have forbrugt mest muligt af udløberstykkernes oplagsnæring. På dette stadium er det strategisk bedst at afbryde kvikkens vækst igen ved harvning. Dette gentages igen og igen, når nye bladskud når 3-4 bladsstadiet. Jo flere gange der kan harves inden pløjning, jo mere vil udløberne blive svækket. Dette kaldes udsultningsprincippet, men foruden udsultning vil blotlagte udløberstykker også blive udsat for udtørring, hvis vejret er varmt og tørt. Foretages pløjningen først til foråret, kan blotlagte udløberstykker desuden blive ødelagt af frost. Derfor er effekten af den almindelige kvikbekæmpelse en sum af: udsultning, udtørring og frostpåvirkning (ved pløjning i foråret). Hele strategien afsluttes med en dyb nedpløjning af de svækkede udløberstykker til mindst 20 cm's dybde. Forplove, eller endnu bedre tolagsplove, vil forbedre nedpløjningen af udløberstykkerne.

 

Pløjning med forplov
Pløjning med forplov

(Foto: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad)


Skud fra de nedpløjede og svækkede udløberstykker vil have svært ved at nå jordoverfladen fra 15-20 cm's dybde, hvorefter de vil gå til grunde. Typisk vil den almindelige kvikbekæmpelse bekæmpe 50-70% af en kvikbestand.

 

Fræsning
Fræsning. (Foto: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad)

Anvendes der fræser i stedet for stubharve, kan resultatet blive endnu bedre. Fræseren vil opdele udløberne i endnu mindre stykker - ned til 5 cm's stykker. Udløberne svækkes endnu mere, men fræsningen skal efterfølges af mindst 3 udsultende afbrydelse af kvikkens vækst enten ved stubharvning eller nye fræsninger. Ellers kan fræsning fører til en forværring af problemet, da de mange nye og korte udløberstykker vil give mange nye kvikskud i den efterfølgende afgrøde.

 

En væsentlig ulempe ved almindelig kvikbekæmpelse, såsom brak, er at jorden holdes sort det meste af sensommeren og efteråret. Da jorden ikke er plantedækket, er der risiko for udvaskning af næringsstoffer fra rodzonen til dybere jordlag og videre ud i drænene. Herved tabes vigtige næringsstoffer, som den efterfølgende afgrøde ellers skulle have udnyttet.

 

Minisommerbrak er en relativ ny kvikstrategi, der søger at forene ønsket om at fastholde næringsstofferne i de øvre jordlag og samtidig opnå en høj bekæmpelseseffekt.

Minisommerbrak
Minisommerbrak

Strategien er også baseret på gentagne kultiveringer og dermed udsultning af udløberne, men strategien påbegyndes allerede fra omkring 1 juli - eksempelvis efter høst af helsæd.

Skrældpløjning
Skrældpløjning

(Foto: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad)

Skældpløjning vil være en udmærket måde at starte en minisommerbrak på, men alm. stubharvning kan også gøre det. Ved minisommerbrak kan der opnås en bedre udtørringseffekt på grund af de højere temperaturer, større fordampning, længere dage og dermed bedre effekt af perioder med tørvejr. De gentagne kultiveringer afsluttes med en dyb pløjning af de svækkede udløbere med en efterfølgende etablering af en konkurrencestærk efterafgrøde f. eks. olieræddikke. Efterafgrøden vil konkurrere med genvæksten af kvikskud og samtidig sørge for at fastholde næringsstofferne i de øverste jordlag i efterårsperioden, hvor den nedadgående vandtransport øges i takt med, at fordampningen aftager med de faldende temperaturer. Efterafgrøden fjernes igen ved afhugning eller ved at den fryser væk, hvorefter arealet kan pløjes enten sent om efteråret eller det følgende forår. Minisommerbrak kan være særdeles effektiv med bekæmpelseseffekter tæt på de 100%. En væsentlig ulempe ved minisommerbrak er dog de begrænsede muligheder for afgrødevalget i bekæmpelsesåret.

 

Brak og halvbrak. Braklægning i hele vækstsæsonen med gentagen kultivering af jorden kan naturligvis reducere en kvikbestand ganske betragteligt og mange andre rodukrudtsarter vil også blive bekæmpet. Normalt vil braklægning ikke finde anvendelse i moderne økologisk planteproduktion, da afståelsen fra at dyrke en afgrøde er for kostbar. Halvbrak, kan være et kompromis, hvor braklægning først påbegyndes efter eks. høst af en tidlig helsædsafgrøde. Resultaterne af halvbrak har imidlertid ikke været meget bedre end ved minisommerbrak, og problemerne med risikoen for udvaskning af næringsstoffer vil ikke være løst med halvbrak.

 

Brak og halvbrak
Halvbrak


Udtørring/fjernelse af kvikudløbere: i forbindelse med alle de ovennævnte strategier kan det være nyttigt at udnytte udtørringseffekten endnu mere i perioder med stabilt tørvejr, end det er muligt at opnå med en stubharve.

 

Kvick-up-harvning Kvick-up-harvning bagfra
Tv.: Kvick-up-harvning

Th.: Kvick-up-harvning bagfra

(Fotos: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad)

Tandfræsning Tandfræsning bagfra
Tv.: Tandfræsning

Th.:Tandfræser bagfra

(Fotos: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad)


Kvik-Upharvning og tandfræsning har i nye undersøgelser vist sig at være langt bedre til at oprykke og frilægge kvikudløbere end alm. stubharver. Tandfræseren var en anelse bedre og kunne ved blot ét træk frilægge næsten halvdelen af udløbermassen, hvor Kvik-Upharven krævede forudgående opharvning, før end den kunne fungere i den meget store kvikbestand i forsøget. Arbejdsdybden for tandfræseren var 20 cm, fremkørselshastigheden 3-5 km/t og antal omdrejninger på PTO'en 1040. Vil man gå et skridt videre, kan de frilagte kvikudløbere sammenrives og derefter fjernes fra marken.

 

Perioder med afgrøder
Effektiv kvikbekæmpelse er betydelig sværere, når der samtidig er en afgrøde. Ukrudtsharvning i korn har ingen effekt, og slæt af grovfoderafgrøder virker kun svagt på kvik. Tæt afgræsning fra køer samt frilandsgrise, der roder op i jorden og fortærer kvikudløberne, kan derimod være ganske effektfulde.

Stjernerulleradrensning i majs på kamme
Stjernerulleradrensning i majs på kamme
(Foto: Henning C. Thomsen, DJF Jyndevad)


Ellers er der kun radrensning i rækkeafgrøder, som kan forventes at kunne bekæmpe kvikken mærkbart. Her gælder det om at bekæmpe kvikken på samme måde som ved udsultningsprincippet i de afgrødefri perioder. Radrensning bekæmper kun kvikken i rækkemellemrummene, hvorfor kvik vil stå tilbage i rækken. Kvik i rækken kan håndhakkes(stikning/trækning) og vil være effektfuld, men metoden er kun relevant for mindre arealer og kvikbestande, hvor det vil være overkommeligt at gennemføre dette håndarbejde.

 

Læs også om

Agertidsel
Følfod
Kruset skræppe

Grå bynke

Agersvinemælk

 

http://www.weeds.elr.dk/

 

Til temaforsiden for Rodukrudt >>