De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også.

 

Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.

 

Cookies er helt uskadelige - de fortæller os hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse når du besøger os.

Rodukrudtsbekæmpelse

02. november 2009 

af: Ilse Ankjær Rasmussen, Forskningscenter Flakkebjerg Send mail

I forbindelse med bekæmpelsen af rodukrudt findes der adskillige metoder til at bekæmpe de uønskede planter.

Fræsning mod rodukrudt
Fræsning er en metode til effektiv bekæmpelse af rodukrudt. Foto: Henning C. Thomsen, DJF JyndevadFoto: Henning Thomsen

Print

Afgrødefri perioder

Perioder med afgrøder


Forebyggelse af rodukrudt

Forebyggelse af rodukrudt er en meget vigtig del af hele strategien mod rodukrudt. Den vigtigste forebyggelse er at undgå at rodukrudt etablerer sig. Dette gøres ved at være opmærksom på om der forekommer enkeltplanter eller små kolonier af rodukrudtsarter. Disse bør straks bekæmpes, enten ved fjernelse i afgrøden (stikning/trækning eller afslåning), eller ved mekanisk bekæmpelse efter høst. Den mekaniske bekæmpelse skal foretages, så rodstykker/udløbere ikke spredes til resten af marken. F.eks. kan pletten behandles fra kanten og ind mod centrum. Sørg for at rengøre redskabet før resten af marken bearbejdes.

 

Det er også vigtig at undgå frøspredning, som kan give ophav til nye planter/kolonier. Sædskiftet har stor betydning for forebyggelse af rodukrudt, da de forskellige ukrudtsarter har forskellige muligheder for opformering i forskellige afgrøder. Kornrige sædskifter med lille andel af kløvergræs eller helårsgrøngødning vil medvirke til at opformere arter som agertidsel og følfod, mens kløvergræs der afslås reducerer disse arter, men kløvergræs reducerer ikke kvik. Sædskiftet har også betydning for muligheden for at udføre mekanisk bekæmpelse - hvis der altid er udlæg af efterafgrøde, grøngødning eller kløvergræs efter høst, kan der ikke udføres mekanisk bekæmpelse. Imidlertid er der noget der tyder på at efterafgrøder reducerer tidsler lige så meget som mekanisk bekæmpelse, mens dette ikke gør sig gældende med kvik.


Efterafgrøder vil dog bidrage til en bedre næringsstofforsyning af den følgende afgrøde, og det gælder for alle rodukrudtsarter, at en konkurrencedygtig afgrøde kan være med til at reducere ukrudtet. Derfor gælder det også om at vælge arter som har en god konkurrenceevne og sørge for at afgrøden er velgødet, hvis der er problemer med rodukrudt.

 

Generelt anses rug for mere konkurrencedygtig end vinterhvede, vintersæd bedre end vårsæd, havre lidt mere konkurrencedygtig end vårbyg og vårhvede, vårsæd bedre end tokimbladede afgrøder. Større udsædsmængde kan også øge afgrødens konkurrenceevne, ligesom der for visse arter (vinterhvede og vårbyg) kan findes oversigt over sortsforskelle i sortslisterne.

 

Forebyggelse - opsummering

  • Undgå nyetableringer ved at bekæmpe små kolonier/pletter straks.
  • Undgå spredning af rødder/udløbere ved at jordbearbejdningen foregår mod centrum af pletten og ikke ud mod resten af marken.
  • Undgå frøspredning i marken.
  • Gode sædskifter. Både følfod og tidsler hæmmes af kløvergræs, når det bliver afslået. Der skal være plads til bekæmpelse i sædskiftet for at holde rodukrudtbestanden nede.
  • Konkurrencedygtige afgrøder, gødskning og artsvalg.

 

Til temaforsiden for Rodukrudt >>