I skoven af nye danske ølmærker er der således flere, der
baserer alle deres øl på økologisk malt: Ørbæk Bryggeri, Samsø
Bryghus, Fuglebjerggaard og Søbogaard.
Dertil kommer, at adskillige andre har en eller flere økologiske
øl i deres sortiment.
Blandt de større etablerede bryggerier skiller Thisted Bryghus sig
ud med en mangeårig produktion af Økologisk Thy Pilsner og andre
økologiske øl.
Potentiale for større marked
Alligevel er det kun en mindre del af det trecifrede antal nye
øl, der er lanceret i Danmark de seneste år, som er brygget på
økologisk malt.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er et markedsmæssigt
potentiale for en langt større produktion af økologisk øl. Økologi
vil derfor være et stærkt konkurrenceparameter i de kommende år,
hvor konkurrencen mellem de mange nye bryggerier skærpes, og
forbrugernes forventninger til øllet vokser.
Humle
Bortset fra et par enkelte undtagelser bliver der kun brugt
importeret humle på danske bryggerier. Dette gælder også for det
meste økologiske øl.
Den mest markante undtagelse er Fuglebjerggaard i Nordsjælland, hvor landmand
og brygger Per Kølster dyrker mange forskellige humlesorter. Han
sælger også spæde humleplanter.
På hjemmesiden www.danskhumle.dk er der informationer om et
projekt for udvikling af dansk avl af humle.
Veje til meget mere viden
Klik på linksene øverst til højre for at få mere at vide om
brygning af økologisk øl og markedsforhold.
Til forsiden for Øl - byg - malt
>>