Inden man som landmand kaster sig ud i dyrkning af de gamle
kornarter spelt, emmer og enkorn, er det klogt at have en kontrakt
på høsten eller på anden måde have afsætningen på plads.
Selv om interessen for de gamle arter er stigende, er der
fortsat tale om et meget begrænset marked, og der dyrkes kun få
hundrede hektar med de gamle arter i Danmark.
Så uden en fast aftale risikerer man let at stå uden mulighed
for at komme af med høsten til en pris, der modsvarer det lave
udbytte, som de gamle arter giver i forhold til f.eks. hvede. Dette
gælder især for emmer og enkorn, men også for spelt.
Af de tre arter er spelt den mest udbredte og den eneste, som
Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret har udarbejdet
en dyrkningsvejledning for.
Spelt, emmer og enkorn kan placeres samme sted i sædskiftet som
hvede. Men de gamle kornarter har ikke brug for så meget næring som
deres moderne slægtning.
Valg af sort
Konsulent Peter Mejnertsen fra Landscentret anbefaler, at man
aftaler sorten med aftageren af den kommende høst.
Jørn Ussing Larsen, der som daglig leder af bageriet og
mølleriet Aurion aftager spelt fra kontraktavlere, har valgt
Oberkulmer Rotkorn som den mest egnede speltsort ud fra et
helhedssyn på dyrkning og bagning.
Oberkulmer Rotkorn er en gammel schweizisk sort uden
indkrydsning af hvede. I dyrkningsforsøg med syv sorter spelt, som
Landscentret har gennemført, viste Oberkulmer Rotkorn sig at have
det højeste proteinindhold - i gennemsnit 14,8 procent i de
afskallede kerner.
Forskel i udbytte
Til gengæld var det gennemsnitlige udbytte på 39 hkg pr. ha i
den lavere ende, sammenlignet med nyere sorter som Ceralio (ren
speltsort) og Frankenkorn (krydset med hvede). De to sidstnævnte
gav henholdsvis 45 og 49,3 hkg i udbytte i forsøgene.
De målte udbytter er inklusive skaller, som udgør mellem 34
procent (Frankenkorn) og 42 procent (Ceralio) af den høstede
mængde.
Såning af spelt
Både på spelt, emmer og enkorn sidder kernerne i småaks, som er
omgivet af faste yderagner. Selv om dette gør såningen mere
besværlig, er det bedst at så spelt uden at afskalle kernerne.
Yderagnerne beskytter til en vis grad mod sygdomme, og kornet
spirer bedre, når det sås som hele småaks.
Landscentret anbefaler en udsædsmængde på 260 - 320 kg pr.
hektar, mens Jørn Ussing i sin bog taler om ca. 200 kg pr. hektar -
i begge tilfælde er der tale om uafskallede kerner.
Tidspunktet for såning af vinterspelt er fra slutningen af
september og et par uger frem - tidligst i de nordlige og kølige
dele af landet.
Høsten
Hen mod høst begynder spelten at antage en rødviolet farve,
skriver Jørn Ussing, og fortsætter: "Senere, lige før høst, tørrer
den ind og bliver gul, næsten som hvede. Den er som regel klar til
at blive høstet før vinterhveden og tit på samme tid som rugen,
midt i august. Den høstes, når fugtighedsmåleren til korn viser 12
procent på hvedeskalaen, men spelt kan godt snyde lidt, da kernen,
i forhold til hvede, er forholdsvis blød at bide i".
Også Landscentret anbefaler høst af spelt før vinterhvede - mere
præcist cirka 14 dage før.
Såsæd
Ifølge Plantedirektoratets seneste statistik (for perioden 1.
juli 2006 - 30. juni 2007) blev der det år slet ikke forhandlet
certificeret såsæd af emmer og enkorn.
Af spelt blev der certificeret 48 ton såsæd af sorten Oberkulmer
Rotkorn og 14 ton af sorten Ceralio.
Begge sorter fandtes også i økologisk udgave, fremgår det af den økologiske frødatabase. Via frødatabasen
kan man finde forhandlere af økologisk godkendt såsæd.
Ved kontraktavl er det normalt muligt at skaffe såsæd via
aftageren af høsten.
Vil man eksperimentere med opformering af specielle gamle
sorter, kan man få små portioner såsæd fra NordGen (det
tidligere Nordisk Genbank).
Mere viden
Se Landscentrets dyrkningsvejledning - klik her.
Rådgivning kan fås hos konsulenterne i Økologisk Landsforening.
Læs også undersiderne Gamle kornarter til
moderne brød og Brød af fortidens korn.
Til forsiden for Økologisk Brødkorn
>>