Der kan være mange grunde til, at man ønsker at bruge gamle
kornsorter eller andre sorter, som ikke er i almindelig handel.
Mange af sorterne har en særlig
kvalitet, som ikke findes i almindelige sorter, eller det kan være
fordi, man ønsker at bidrage til at øge den genetiske diversitet og
frigøre sig fra de konventionelle såsædsfirmaers monopolagtige
position.
Uanset hvad så vil man som landmand
stå med det problem, at der skal skaffes noget såsæd.
Små portioner kan let
skaffes
Såsæd kan som regel skaffes i små
portioner uden problemer. Henvender man sig til en genbank, kan
man normalt få udleveret 100-200 kerner gratis. NordGen, som er
den nordiske genbank, opbevarer de fleste sorter, som har
været dyrket i Danmark i de sidste 100 år. Finder man ikke her,
hvad man skal bruge, kan man prøve andre genbanker.
På Mørdrupgård dyrker man mange af de
gamle kornsorter. Ikke så mange som i genbankerne, men til gengæld
kan man herfra skaffe mange af sorterne i større mængder, end det
er muligt fra genbankerne.
Reglerne for
såsæd
Reglerne for anvendelse af ikke
certificeret såsæd er, at man altid gerne må bruge egen såsæd,
uanset hvor det oprindeligt kommer fra. Men man må ikke købe, sælge
eller forære såsæd væk, som ikke er certificeret.
For at blive certificeret skal sorten
være optaget på den europæiske sortsliste. Indenfor EU er det altså
i almindelighed ikke lovligt at skaffe såsæd af gamle sorter eller
andre sorter, som ikke er på den aktuelle sortsliste.
Heldigvis er der nogle undtagelser,
som man kan benytte sig af. Korn fra genbanker og andre små mængder
til forsøgsformål er undtaget fra såsædsdirektivet.
Første gang man dyrker noget korn,
som ikke er på sortsliste, må det vel altid siges at være en
afprøvning, i og med at sorterne ikke er afprøvet i opdaterede
officielle sortsforsøg.
Lovligt at opformere til egen
bedrift
Første gang man dyrker noget, er der
altså ikke noget problem, blot omfanget er så begrænset, at man kan
argumentere for, at det er en afprøvning. Herfra kan man tage såsæd
fra til brug på egen bedrift, det er der heller ikke nogen
juridiske problemer ved.
Problemet er kun, hvis man hvert år
indkøber større mængder, så det meget tydeligt er en direkte
omgåelse af såsædslovgivningen. Der er ikke nogen aktuelle
eksempler på, at Plantedirektoratet har grebet ind, men principielt
er det altså ikke lovligt at indkøbe såsæd af gamle sorter hvert
år.
Heldigvis ved de godt i
Plantedirektoratet, at den europæiske såsædslovgivning er i strid
med internationale konventioner om både landmænds rettigheder og om
sikring af den biologiske mangfoldighed. Men samtidig
har direktoratet jo til opgave at sikre, at lovgivningen
overholdes.
Ekstra kontrol med
økologer
Økologiske landmænd er i en særlig
situation med hensyn til anvendelse af gamle sorter.
Det vil næppe nogen sinde blive
opdaget, hvis en konventionel landmand køber korn af en gammel sort
og bruger den til såsæd. Men Plantedirektoratet kontrollerer
nidkært anvendelsen af såsæd hos økologiske landmænd for at sikre,
at der ikke anvendes konventionelt såsæd, og i den forbindelse vil
det komme frem, at der er anvendt ikke certificeret såsæd.
Selvom såsædskontrollen og
økologikontrollen hører ind under to forskellige kontorer i
Plantedirektoratet, kan man altså rende ind i en emsig kontrollør,
der kan skabe problemer.
Hvis man vil sikre sig bedst muligt,
må man skal skaffe sig såsæd i begrænset mængde, og kalde det en
afprøvning, og så fremover sige at man bruger egen såsæd.
Om man så rent faktisk bruger sin
egen såsæd, eller man køber oprenset og kontrolleret korn fra
eksempelvis Aurion eller Mørdrupgård,
og så sælger sit eget korn til mel eller andet, det gør nok ikke så
meget, bare korn-balancen ind og ud af bedriften passer.
Mere viden om egen
såsæd
Vælger man en løsning med at lave sin
egen såsæd, skal man være opmærksom på de praktiske problemer med
hensyn til:
Til forsiden for Økologisk Brødkorn
>>