Ølandshveden bliver i dag værdsat af gourmeter for sin evne til
at give et flot og velsmagende brød. "Ølandshvede er det korn, jeg
helst bager med", skriver således kokken Claus Meyer i sin bog
Meyers Bageri. Hans begrundelse er "den utroligt fine smag", og at
ølandshvedens høje indhold af protein bevirker, "at du kan lave en
vidunderligt blød dej".
Ølandshveden har også fået en fin bedømmelse i en smagstest
af gamle kornsorter.
I dag bliver sorten dyrket af omkring et halvt hundrede danske
landmænd, næsten alle økologer. Det samlede areal er formentlig
blot et par hundrede hektar. Ølandshvedemel sælges af Aurion og
andre mindre møller.
Var gemt som spelt
Så sent som i 1995 var sorten totalt ukendt. Den gang fandtes
den kun som en portion kerner, der var frosset ned i Nordisk
Genbank, hvor den var registreret som vintersorten
ølandsspelt.
Der lå kernerne og ventede på, at der måske ville ske noget en
skønne dag. Og det gjorde der, da forskeren og kornentusiasten Hans
Larsson fra Sveriges Lantbruksuniversitet ville undersøge den gamle
landsort fra Øland nærmere. Han tog nogle få kerner ud af fryseren
og såede dem. Men planterne var dårlige til at overvintre, og de
gav ingen speltkerner.
Hans Larsson gav imidlertid ikke op, men forsøgte nu at så om
foråret under forskellige betingelser. Straks gik dyrkningen bedre,
og Hans Larsson kunne snart udskille forskellige linjer af afgrøden
- dels hvede- og dels spelttyper.
Mere kvalitet - mindre udbytte
Omkring år 2000 gav Hans Larsson nogle af sine kerner fra 20 af
hvedelinjerne til Per Grupe på
nordsjællandske Mørdrupgård. Han såede de 20 linjer samlet og
har siden opformeret sine første ølands-kerner til en skala, hvor
han både får malet ølandshvede til mel og sælger kerner i
sækkevis.
Per Grupes forkærlighed for ølandshvede skyldes, at sorten har
nogle andre kvaliteter end moderne højt forædlede sorter. Smagen er
anderledes, og både protein- og glutenprocenten er højere. Til
gengæld giver den ikke nær så stort udbytte.
- Jeg høster cirka 3 tons pr. ha, mens jeg med de mere
almindelige hvedesorter, jeg dyrker, høster 4 - 4,5 tons, fortæller
han.
Blød i strået
Ifølge Per Grupe er ølandshvede blød i strået, og den lægger sig
hurtigt, hvis den får for meget kvælstof - især hvis det er en
sommer med meget regn. Derfor dyrker han den normalt to år efter
kløvergræs i sædskiftet. På et godt år vil den også kunne dyrkes
lige efter en kløvergræs, men der kan være en risiko for
lejesæd.
Ligesom andre kornsorter reagerer den positivt på kvælstof, både
med udbytte og kvalitet, men som sagt ikke uden risiko for
lejesæd.
Ølandshvede busker fint, så af udsæd nøjes Per Grupe med 160 -
180 kg/ha, mod normalt 200-225 kg/ha for andre hvedesorter.
Konkurrerer godt med ukrudt
- Den har en helt utroligt, nærmest eksplosiv, vækst i det
tidlige forår, som gør, at den konkurrerer fint med ukrudt,
fortæller han, og fortsætter:
- Det er en gammel landsort, og det genetiske materiale i den er
ret varieret. Derfor adskiller de enkelte planter sig lidt fra
hinanden, mens planterne i de moderne sorter jo er helt ens. Der er
en teori om, at den genetiske variation sætter sorten i stand til
at tilpasse sig det lokale klima og jordbund. Men jeg har endnu
ikke bemærket nogen ændringer i den ølandshvede, som jeg har
dyrket.
Se også omtalen af Ølandshvede og andre gamle sorter på
undersiden Hvedesorter.
Til forsiden for Økologisk Brødkorn
>>