
Hvede - Økologisk brødkornFoto: Colourbox.com
For omkring 10.000 år siden indledte de
første stenalderbønder i Mellemøsten korndyrkningens historie, da
de
begyndte at samle frø af og siden udså vilde græsarter.
Græsarter som siden blev forædlet til de kendte kornarter.
Siden da har generation efter generation af bønder ikke blot
høstet enorme mængder korn, men også erfaringer og viden nok til at
fylde flere biblioteker.
Op gennem det 20. århundrede gik megen praktisk viden
om kornarter og -sorter imidlertid tabt, fordi nye tiders
videnskabeligt funderede bestræbelser på at øge udbytterne gjorde
den gamle viden irrelevant.
På det seneste er der imidlertid kommet ny fokus på kvalitet
frem for blot kvantitet. Samtidig har økologien gennemløbet en
markant udvikling, som blandt andet indebærer et nyt syn på, hvad
kvalitet af brødkorn egentlig er. Nu drejer det sig ikke længere
kun om, at kornet skal give grundlag for et luftigt brød med stor
volumen, men også om brødets smag.
Via menuen til højre kan du finde en række undersider, som
behandler forskellige måder at arbejde med kvalitet på indenfor
dyrkning af økologisk kvalitetskorn.
Til forsiden for Økologisk Brødkorn
>>