
Per Bundgaards soldrenser er købt brugt, men klarer arbejdet glimrende
Sin egen grovvarehandler
Hvis man springer et fordyrende mellemled over og i stedet
handler direkte mellem producent og slutbruger, så kan begge parter
gøre en god handel.
Ud fra denne simple filosofi har den nordjyske økologiske
planteavler Per Bundgaard tilpasset driften af den gamle slægtsgård
Bundgaard, så han kan avle foderkorn og konsumkorn og levere
direkte til henholdsvis økologiske mælkeproducenter og til møllen
og bageriet Aurion samt andre aftagere. En stor lade har han
indrettet til planlager for korn, opdelt i sektioner med plads til
seks partier og i alt 1750 ton.
Rensning og tørring nødvendigt
Foruden selve lagerpladsen er her også tørreri og renseri. Som
økolog har han et større behov for begge dele, end konventionelle
planteavlere har.
- For med de økologiske afgrøder høster vi mange ukrudtsfrø. Og
ofte høster vi med en høj vandprocent, fordi høsttidspunktet bliver
bestemt af, hvornår bagekvaliteten er højst. Så det kræver virkelig
noget af tørreriet, forklarer Per.
Tre-trins anlæg
Første led i anlægget en transportsnegl, der transporterer det
nyhøstede korn op i tørreriet. I sneglen sørger tætsiddende 2 mm
store huller for at fjerne 15-20 procent af ukrudtsfrøene og det
meste sand.
Tørreriet af fabrikatet Cimber og af gennemløbstypen. Efter
tørringen kommer kornet gennem en soldrenser, der fjerner
resterende ukrudtsfrø.
Brugt men godt
Det hele blev købt brugt 2000 - tørreriet fra et nedlagt
grovvareselskab, den måske 40 år gamle soldrenser fra et andet
grovvarefirma. Den samlede udgift var omkring en million kr. Hvis
Per havde købt nyt, var beløbet nok blevet det tredobbelte,
vurderer han.
Selv om maskineriet har mange år på bagen, fungerer det ifølge
Per Bundgaard glimrende.
Selve tørreriets kapacitet er 20 ton i timen ved 3 procent
nedtørring. Men normalt nøjes Per med at køre 10 ton i timen, for
at soldrenseren kan nå at følge med.
Fokus på det man er god til
Per Bundgaard overvejer løbende hvordan bedriften kan udvikles.
Blandt andet har han overvejet at gå ind i grøntsagsavl, og i 2008
tog han spisekartofler ind i markplanen.
- Det gik også fint med at dyrke og sælge dem. Men kartofler er
en usikker afgrøde hvis man ikke har en fast aftager, og jeg var
fornemmede at der var ved at komme en vis overproduktion. Så jeg
stoppede med kartoflerne igen.
- Jeg har også besluttet ikke at dyrke grøntsager, for det er et
hårdt marked, og hvis man går ind i det, skal man gøre det 100
procent. Man skal sørge for at vælge det ud man er god til og så
satse fuldt ud på det, lyder hans filosofi.

Radrensning i korn
For Per Bundgaards eget vedkommende er det alt med korn, han er
god til og satser på. Det betyder ikke alene at han har indrettet
gode lagerfaciliteter, men også at han er innovativ i marken.
Således overvejer han at så korn på rækker, så han kan køre med en
GPS-styret radrenser på markerne.
- Det vil både give god ukrudtsbekæmpelse og mulighed for at
etablere kvælstof-fikserende afgrøder mellem rækkerne. Desuden vil
der ved hver rensning ske en mineralisering af kvælstof i jorden,
til gavn for planterne, forklarer han.
At beslutningen ikke er taget endnu skyldes kun en enkelt
tungtvejende årsag:
- Det vil kræve en investering på omkring en million kr. i
såmaskine, radrenser og udstyr til GPS-styring.
Frygter udfasning af konventionel gylle
Per Bundgaard ser rækkedyrkning af korn som et af flere tiltag,
der bliver nødvendige når konventionel husdyrgødning udfases helt
fra dansk økologisk planteavl fra 2021.
- Det bliver meget svært at undvære den konventionelle
husdyrgødning, som det ser ud nu. Vi er slet ikke klar til det. Jeg
håber der gang i økologiske biogasanlæg og at andre tiltag som
rækkedyrkning kan give noget. Ellers kan udfasningen i sidste ende
betyde at jeg må lægge tilbage til konventionel drift, vurderer
han.
|
Dansk økologi og Bundgaard om 10 år

Hvis du ser 10 år frem i tiden, hvilke ønsker har du så, Per
Bundgard?
- Så ønsker jeg at forbruget af økologisk mælk og kød er blevet
fordoblet eller tredoblet, og at det økologiske areal er blevet
dobbelt så stort som i 2011. Det vil give mulighed for kortere
afstande og større samarbejde mellem økologiske landbrug, og det
kan hjælpe os planteavlere til at få løst problemet med at skaffe
næringsstoffer.
- Her på bedriften kan jeg forestille mig at jeg har fået en
samarbejdspartner som vil producere økologisk mælk eller svin på
naboejendommen, hvor jeg i dag har kviehotel.
- Hvis der for eksempel kommer en mælkeproducent, som ejer
køerne, og jeg fortsat ejer jord og bygninger, så kan vi samarbejde
og hver især gøre det, vi er bedst til. Det kan også være at en
grøntsagsproducent vil leje en del af jorden.
- Så hvis der skulle være nogle mennesker med mod på det, så er
de velkomne til at henvende sig med deres ideer.
- Alternativt kan jeg forestille mig en kraftig udvidelse af
kviehotellet for at få mere harmoni i bedriften og mere økologisk
husdyrgødning.
|
|
Kommentar fra Sven Hermansen 
Kommer snarest.
|
Læs mere:
Links:
Tilbage til projektets forside