Økologiske malkekøer er på græs en stor del af året, og deres foder består derfor i perioder næsten udelukkende af græs. Dét er hård kost. Derfor blev der i 2008 gennemført et forsøg med henholdsvis lucernehø og halm som supplement til afgræsning.

Økologiske malkekøer er på græs en stor del af året, og deres foder består derfor i perioder næsten udelukkende af græs. Dét er hård kost, der ofte giver en tynd og vandagtig gødning, som indikerer dårligere dyrevelfærd og ringere omsætning i vommen. Desuden øger det risikoen for lavere produktion og hyppigere forekomst af leverbylder.

På den baggrund blev der i sensommeren 2008 gennemført et forsøg med henholdsvis lucernehø og halm som supplement til afgræsningen.

Forsøget blev udført hos mælkeproducent Evald Vestergaard, der i fem uger opdelte malkekøerne, så den ene halvdel havde adgang til vårbyghalm og den anden halvdel til lucernehø. Begge hold fik desuden kraftfoder som supplement til afgræsningen.

Køer foretrækker hø

Forsøget viste stor forskel i køernes ædelyst, og fodermængden blev derfor, utilsigtet, meget forskellig i de to grupper. Mens hver ko på høholdet i gennemsnit åd 5,6 kg hø om dagen, åd køerne på halmholdet kun i gennemsnit 0,4 kg halm om dagen.

Desuden havde høholdet hyppigere adgang til nyudlagte marker, der blev afgræsset for første gang, og som havde en højere andel af hvidkløver, mens halmholdet kom på gamle græsmarker med lavere hvidkløverandel. Derfor blev græsoptaget også forskelligt.

Forskelle udeblev

Forsøget viste ingen forskel i gødningskonsistens, hygiejne eller ydelse hos de to hold, men mælken fra køerne på høholdet havde et højere proteinindhold og et lavere ureatal end mælken fra køerne, der fik halm.

Endelig var der som nævnt en meget stor forskel i køernes ædelyst. Desuden mente Evald Vestergaard, der lagde køer til projektet, at køerne, der åd halm, tabte sig synligt i projektperioden. Der blev dog ikke foretaget vejninger før og efter projektperioden, så der er blot tale om en observation.

Trods køernes meget klare præference for høet, indeholdt projektet mange usikkerheder. Derfor kan man endnu ikke sige noget entydigt om høets gavnlige indvirkning på gødningskonsistensen.

Projektperioden løb fra 1. januar 2008 til og med december 2008 og var finansieret af Mælkeafgiftsfonden.

Læs mere om projektresultaterne og Evald Vestergaards erfaringer fra projektet i artiklerne fra Økologisk Jordbrug her.