Køerne ligger blødt, færdes frit og er rene.
| Afdeling | Fagligt Team |
| Dir. Tlf. | 87 32 27 44 |
| Mobil | 40 25 60 47 |
| Mail | Send |
Indretning og økonomi i komposteringsstald
Indtil videre (november 2011) er der fem økologiske
mælkeproducenter, som har gjort sig erfaringer med
komposteringsstalden i Danmark og et tilsvarende antal i
Holland.
Hvis du er interesseret i at arbejde med komposteringsstald, kan
du henvende dig til Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening, på
tlf.: 40 25 60 47 eller email: tbn@okologi.dk.
En ny form for dybstrøelsesstald
Komposteringsstalden har mange lighedspunkter med en
dybstrøelsesstald - der er typisk fast gulv eller spalter ved
foderbordet og liggearealet er et stor rum uden inventar, hvor
køerne kan bevæge sig frit.
Men der er få og afgørende forskelle:
Strømaterialet er flis af gran, løvtræer - gerne en blanding af
forskellige træsorter, gerne frisk fældet og fliset og gerne såvel
grene, bark, blade og stamme. Der bruges omkring én kubikmeter flis
per kvadratmeter liggeareal.
Pasning og vedligehold af måtten
Processen er helt igennem aerob og der tilstræbes en temperatur
imellem 60-70 grader i kompostens midterste lag. Høj temperatur
generer yverbetændelsesbakterier og sikrer fordampning af de 60
liter vand, som en ko dagligt producerer.
Måtten holdes konstant på en højde omkring 60-80 centimeter. I
starten tilføres ny flis med ugers mellemrum, senere med måneders
mellemrum. Der harves eller fræses 1-2 gange om dagen i 20-30
centimers dybde.
Foreløbigt tyder alt på, at det er nødvendigt at etablere
beluftning i gulvet for at få tilstrækkelig høj temperatur i
måtten. Hos en hollandsk mælkeproducent med komposteringsstald
tilføres der dagligt én kubikmeter luft per kvadratmeter stald om
dagen. Luften blæses ind med en højtryksblæser igennem rør, der er
lagt med 1,2 meters mellemrum i hele staldens længde, med fliser
imellem rørene, så der kan muges uden at beskadige rørene.
Der er boret huller i rørene med større og større diameter, jo
længere de er fra blæseren, så luftmængden cirka bliver den samme i
hele stalden.
Måtten er færdigkomposteret når den køres ud, og kan derfor
spredes direkte ud på marken uden tab af kvælstof.
Økonomi
Etableringsomkostningerne til en komposteringsstald er mindre
end til såvel en dybstrøelsesstald som en sengebåsestald.
Kubikmeterprisen på flis er afgørende for driftsomkostningerne. Der
er endnu ikke endelige opgørelser over flisforbruget per ko per år,
men det ligger formentlig omkring 8-15 m3 per ko.
Sammenlignet med halmdybstrøelse er der merudgift til blæser og
indlægning af rør i gulvet. Til gengæld er det ikke
nødvendigt at etablere trapper til ædepladsen og lager til
halmopbevaring er overflødigt. I forhold til en sengebåsestald
spares der udgifter til inventar og gylleopbevaring.
Arbejdsforbrug
Flismåtten skal håndteres som en kompost, hvor der minimum én
gang om dagen skal fræses eller harves. Til gengæld skal der kun
tilføres nyt flis med ugers mellemrum, og der er ikke et stort
arbejde med at samle halm sammen eller rense sengebåse.
Læs også
Artikel fra
Bovilogisk, af Thorkild Nissen
Artikel fra Økologi & Erhverv, august 2010 (PDF), om
erfaringer med anvendelse af fliskompost i Holland
Kontakt
Hvis du er interesseret i at arbejde med komposteringsstald, kan
du henvende dig til Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening, på
tlf.: 40 25 60 47 eller email: tbn@okologi.dk.
|
 |
|
Udluftningsrør nedlægges ved etablering
|
En håndfuld kompost
|
|
 |
|
Fræsning i komposteringsstald
|
Komfort i komposteringsstalden
|