Vi har her samlet en række af argumenterne for og imod kønssortering af tyresæd i økologisk landbrug.

For:

• Alene i Danmark kan kønssortering reducere antallet af jersey tyrekalve, der bliver skudt umiddelbart efter fødslen, fra cirka 20.000 til cirka 2000 pr. år. Tallene omfatter både konventionelle og økologiske jersey tyrekalve. De er beregnet ud fra 90 procent effektivitet i kønssorteringen og brug af kønssortering ved alle inseminationer i alle besætninger.
• Hvis økologisk landbrug ikke formår at løse problemet med aflivning af jersey-tyrekalve, kan nogle forbrugere opfatte det som uetisk ikke at anvende teknikken.
• I modsætning til fx studning indebærer kønssortering ikke noget indgreb eller nogen smerte på noget dyr.
• Ved at inseminere de bedste avlsdyr udelukkende med hunsæd, bliver det muligt hurtigere at opnå en stor avlsfremgang.
• Den risiko for indavl, som modstanderne taler om, kan fuldt ud forebygges ved fornuftig avslplanlægning.
• Når kvier insemineres med ren hunsæd, øges deres chance for lette kælvninger.
• Det bliver lettere at udvide en besætning uden indkøb af kvier.
• Kønssortering af tyresæd vil være nyttigt ved sanering for smitsomme sygdomme som for eksempel para-tuberkulose. Med kønssortering får man mulighed for at udskifte angrebne dyr hurtigere.

• Hvis kønssortering i en jerseybesætning kombineres med krydsning med kødkvæg, (hos de kvier og køer, der ikke skal bruges i videre avl) bliver der grundlag for produktion af slagtedyr med høj klassifikation.
• Ved fornuftigt valg af kødkvægstyr kan dette ske uden øget risiko for svære kælvninger. Skeptikernes frygt for dette er altså ubegrundet.
• Kombinationen af kønssortering og krydsning med kødkvæg er af Dansk Kvæg beregnet til at give en øget indtægt på 400 kr. pr. årsko i en jerseybesætning.
• Ifølge en beregning fra Dansire kan en gennemsnitlig dansk jerseybesætning opnå en ekstra indtjening på op til 63.000 kr. pr år ved kønssortering. Gevinsten kommer dels fra ekstra avls-fremgang, dels fra større kødproduktion (ved krydsning med kødkvæg), og efter fradrag af omkostninger. For en gennemsnitlig SDM-besætning har Dansire beregnet gevinsten til op til 13.000 kr. pr. år.

Imod:

• Kønssortering er endnu et skridt væk fra den måde, formering naturligt foregår på. Det er dermed en forkert retning for udvikling af økologisk jordbrug.
• Der er risiko for, at forbrugerne vil tage afstand fra kønssortering, fordi metoden er unaturlig, og derfor af nogle betragtes som uetisk.
• Kønssortering er et teknisk trick til at finde gærdets laveste sted. I stedet bør økologerne løse det grundlæggende problem med ubalance mellem mælke- og kødproduktion.
• Problemet med jersey tyrekalvene, der aflives, løses bedre ved at opbygge et marked for kød fra jerseykvæg. Opbygningen af sådan et marked kan blive bremset, eller i værste fald helt blokeret, hvis kønssortering bliver udbredt.
• Hvis kønssortering kombineres med krydsning af jersey og kødkvæg, forøges risikoen for svære kælvninger for de kvier og køer, der insemineres med sæd fra kødkvæg. Dette vil i praksis gælde for alle de racer kødkvæg, der kan komme på tale.
• Uden en blanding af kønssortering og krydsning vil der fortsat blive født mange jersey tyrekalve, som der i dag ikke er noget marked for. Det vil betyde, at de bliver aflivet.
• Eftersom kønssortering kun er 70 til 90 procent effektiv, kan metoden ikke løse problemet med overflødige tyrekalve, men kun gøre det mindre.
• De kvier og køer, der insemineres med sæd fra kødkvæg, indgår ikke i den videre avl. Dermed indsnævrer man avlsgrundlaget, og øger risikoen for indavl.
• Kun ejakulater (spring) mellem 1 og 3 milliarder sædceller pr. ml. sæd, kan bruges i kønssorteret avl. Det kan føre til frasortering af tyre, der leverer flere eller færre sædceller pr. ml., så også på den måde kan avlsgrundlaget blive indsnævret.
• En uafhængig undersøgelse fra USA viser, at selv under optimale forhold fører kønssorteret sæd til mellem 10 og 30 procent flere omløbere og dermed længere tomperiode.
• Kønssortering er endnu så nyt, at der ikke er vished for, at de økonomiske fordele i praksis vil blive så store som forventet. Tværtimod ser de økonomiske fordele ud til at være mindre end Dansire forventer. Kønssortering vil derfor ikke reelt løse problemet med, at der fødes langt flere jersey tyrekalve, end der er marked for.

Til forsiden for Kønssorteret tyresæd >>