Biogas kan hjælpe klimaet, miljø og natur samt udvikle
økologien
Økologiske fødevarer hitter. For nylig blev Danmark valgt til
Økologisk Land i 2009 ved BioFach-fødevaremessen i Nürnberg,
Tyskland. Men landmændene tøver med at lægge om. Så meget, at
Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, er nødt til at komme med
økologiske opfordringer til sine medlemmer.
Nye tanker om at kombinere produktion af økologiske fødevarer
med decentral produktion af biogas kan give følgende fordele:
- Større produktion af vedvarende energi
- Større økologisk omlægning og produktion i Danmark
- Mulighed for naturpleje og at fjerne næringsstoffer fra følsom
natur
- Udnytte restprodukter fra fødevareindustrien til
energiproduktion
- Fjerne klimaskadelige gasser fra økologisk husdyrgødning
- Forøge frugtbarheden i landbrugsjorden ved at lagre kulstof i
jorden
I Folketinget er der for nylig indgået en energi- og
klimaaftale, der kan få stor betydning for det økologiske landbrug.
Bedre priser for el, der er produceret fra biogas, forventes nu at
fremme en større udbygning af biogasproduktionen i Danmark, og den
udbygning bør økologiske landmænd være med i.
Det skyldes, at biogasteknologien også kan bidrage til at få en
større og bedre økologisk produktion.
Først og fremmest kan biogasanlæg fungere på samme måde som en
besætning af køer, der omdanner afgrøder til gødning. Og der skal
meget mere økologisk gødning til, hvis produktionen af økologiske
varer skal øges i Danmark.
Økologisk landbrug er i dag især udbredt i områder med mange
kvægbrug, dvs. i Jylland, hvor 85 % af den økologiske produktion
finder sted.
Kvægbrugere har en særlig fordel ved økologisk drift, fordi
disse landmænd både dyrker kløvergræs og korn. Det er et alsidigt
og robust dyrkningssystem, hvor kløverplanterne fikserer kvælstof
fra luften og omdanner det til protein. I køernes vom bliver
kløvergræsset til gylle, som landmanden kan gøde kornmarkerne
med.
En planteavler har derimod ingen køer og har derfor ikke
mulighed for at udnytte kløvergræsset på den måde. Derfor går det
særligt trægt med at få mere økologiske planteproduktion, især i
det kvægfattige østlige Danmark, hvor konventionel planteavl uden
husdyr er den dominerende driftsform.
En ko er i virkeligheden et lille biogasanlæg på fire ben. I
koens vom arbejder de samme bakterier som i et rigtigt biogasanlæg,
der ligesom en ko kan omdanne kløvergræs til gødning.
Biogasanlægget kan derfor spille samme rolle som en kvægbesætning,
dvs. udnytte energien i kløvergræs, omdanne det til gødning og
skabe forudsætninger for mere økologisk produktion i praktisk talt
hele landet.
Der er ikke udsigt til, at køerne vender tilbage til Sjælland,
men decentrale økologiske biogasanlæg vil være en mulighed, da der
både er brug for mere vedvarende energi og flere økologiske
produkter. At kombinere produktion af økologisk gødning med biogas
er allerede noget udbredt i Tyskland, hvor man i kraft af en
offensiv energipolitik, har op mod 150 økologiske biogasanlæg.
Når et landbrug omlægges til økologisk drift, bliver der ikke
længere brugt kunstgødning. Kvælstoffet i kunstgødning er netop
fremstillet med et stort fossilt energiforbrug, og er derfor en
tung post i landbrugets energiregnskab. Ved at erstatte
kunstgødning med økologisk biogasgødning bliver
CO2-udledningen fra landbruget vendt til
CO2-binding. Det skyldes, at de kløvergræsmarker, der
leverer kvælstof og kulstof til biogasanlægget samtidig binder
CO2 i jordens humus via deres store rodsystem. Desuden
erstatter den producerede økologiske biogas fossile energikilder og
mindsker derved CO2-udledningen.
Der er betydelige miljøfordele at hente med biogas, også på
økologiske landbrug med husdyr. Den økologiske husdyrgødning, der
allerede findes i dag fra køer, svin og høns, bør også sendes
igennem et biogasanlæg. Man vil således både producere mere
energi, og udnytte husdyrgødningen meget bedre, når gødningen skal
bruges i marken. En mere effektiv udnyttelse af næringsstofferne
giver højere udbytter, bedre kvalitet, mindre risiko for tab til
miljøet, og samtidig vil man mindske udslip af klimaskadelige
drivhusgasser fra gødningen.
Miljøtjenesterne fra økologerne slutter dog ikke her. Der er en
forventning om, at landbrugsarealer i særligt følsomme naturområder
og langs vandløb i et vist omfang skal tages ud af almindelige
landbrugsdrift, for at Danmark kan leve op til forskellige
miljøplaner (Natura 2000, Vandrammedirektivet m.v.).
Desuden er der i dag op mod 300.000 ha plejekrævende
halvkulturarealer som f.eks. vedvarende græs, enge m.v., som i
øjeblikket ikke bliver plejet. At fortsætte med bruge disse og
kommende ekstensive arealer på en miljømæssig forsvarlig måde kan
være at høste græsset til produktion af biogas.
I stedet for at slå hø til kreaturer i engene bliver det i
fremtiden biogasanlæg, som kommer til at fordøje "foderet". Det
giver stor mening at fjerne plantevæksten og næringsstofferne heri,
da naturværdien øges og vandløb beskyttes ved, at næringsstofferne
fjernes fra arealet. Det forudsætter naturligvis, at høsten af
plantevæksten i praksis bliver forenelig med øvrige hensyn til
fugle og vildt. Den høstede plantemasse kommer ud i den anden ende
af biogasanlægget som næringsrig gødning.
De næringsstoffer, der nu er et problem for miljøet i de
følsomme områder, kan blive mobiliseret til en energiressource og
vil være oplagte som gødning på økologiske landbrug, som hidtil har
været afhængig af at importere næringsstoffer fra blandt andet
konventionelle husdyrbrug. Bæredygtig udnyttelse af engene til
energi og mobile næringsstoffer vil være en oplagt og innovativ
metode til også at fremme produktionen af økologiske produkter.
Der er konkurrence om anvendelse af jorden, og der har længe
verseret en intens debat om fornuften i brugen af bioenergi og
biobrændstoffer til transport. Bioethanol produceret ud fra korn,
majs og roer vil være i direkte konkurrence med produktion af mad,
og kan under visse forhold forventes faktisk at øge udslippet af
klimaskadelige gasser.
Biogas i forbindelse med økologisk jordbrug har ikke disse
problemer, da konceptet går ud på at integrere energi- og
fødevareproduktionen. Energi fra biogas og økologiske fødevarer
bliver hinandens forudsætninger og ikke konkurrenter om jord. F.
eks. vil kløvergræs som energiafgrøde i 20 % af sædskiftearealet
give større frugtbarhed og dyrkningssikkerhed, og landmanden kan
med biogasgødningen få højere udbytter på de sidste 80 % af
arealet.
For at realisere disse potentialer skal en række udfordringer
imødekommes.Myndigheder og planlæggere opfordres til at indtænke
disse muligheder i energiplanlægningen og ved planlægning af
naturbeskyttelse i miljøfølsomme områder. Økologiske landmænd og
evt. kommende økologer bør gå sammen og se på disse muligheder for
at forbedre deres produktion, såvel som at give den økologiske
produktionsform ny identitet som klimavenlig energileverandør.
Læs mere:
Tilbage til forsiden for Økologi &
Klima >>