
Økologisk landbrug skal være fossilt-fri i 2025. Et af klimastrategiens indsatsområder er at skabe multifunktionelle landbrug, der både producerer fødevarer og energi og recirkulerer næringsstoffer fra det omkringligende samfund tilbage til jorden.Foto: Mediafarm ApS
Danmark skal være uafhængig af fossil-energi i 2050. Økologisk
Landsforening har lagt en mere ambitiøs klimastrategi og
arbejder frem mod, at økologisk landbrug har udfaset fossil energi
allerede i 2025.
- Når man køber økologisk mad, er det til gavn for miljø, natur,
dyrevelfærd og sundhed. Vi vil sikre, at det også bliver til
væsentlig gavn for klimaet. Punkt 1 i vores klimastrategi er, at
det i 2025 skal være slut med fossil energi i det økologiske
landbrug, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk
Landsforening.
Andre klimagasser
Som det fremgår af Klimakommissionens rapport, tegner landbruget
sig for den næststørste udledning af drivhusgasser i Danmark. Det
er især metan- og lattergas fra husdyrproduktionen, som er
problemet.
- Det er en klar udfordring for landbruget at nedbringe emission
af metan og lattergas til atmosfæren. Det er en opgave vi allerede
har kastet os over på det praktiske plan i samarbejde med folk med
viden på området, men vi får brug for endnu mere viden, og derfor
er det positivt, at Klimakommissionens rapport pointerer, at der
skal forskes meget mere på dette område, siger Evald
Vestergaard.
Politisk vilje og handling
Klimakommissionen peger på, at der er brug for klare politiske
udmeldinger om gradvis indfasning af vedvarende energikilder og
øget afgift på de fossile for at skabe rammer for investeringer.
Det er netop, hvad landbruget og dets investorer mangler i dag.
- En række økologiske landmænd er parate til at bygge
intelligente biogas-anlæg, som producerer energi, øger udbyttet på
økologiske marker, og kan recirkulere næringsstoffer fra samfundet
tilbage til jorden. Men alle projekter står lige nu stille, fordi
der mangler klare politiske udmeldinger og tiltag, som kan skabe
fundament for investeringerne. Investeringer, som skal foretages
nu, ellers kommer vi bagud, når priserne på fossil energi stiger,
siger Evald Vestergaard.
CO2-lagring i muldjorden
I økologisk landbrug lagres der 6-700 kg mere CO2 pr.
hektar end i ikke-økologisk landbrug. Kulstoffet i CO2
giver frugtbar jord, der er til gavn for klima, jord og landmand.
Kommissionen peger netop på anvendelse af flerårige afgrøder til
binding af kulstof i jorden.
Mere økologisk mad pr. hektar
Økologisk landbrug udleder i dag 30 procent mindre
CO2 end ikke-økologisk landbrug målt pr. hektar. Gør man
derimod klimabelastningen op pr. kg fødevare, er forskellen mindre,
fordi udbyttet pr. hektar er lavere i økologisk landbrug.
Produktionen af en liter økologisk mælk udleder eksempelvis 10
procent mindre CO2 end en ikke-økologisk, og for andre
fødevarer er der ingen forskel i dag.
Derfor sætter klimastrategien
ambitiøse mål for at producere mere økologisk mad på en klimavenlig
måde. Et af redskaberne er økologiske biogasanlæg, som både
producerer energi og effektiv gødning af plantemateriale.
Teknologien kan øge udbyttet med op til 33 procent og spare klimaet
for drivhusgasser.
Se også
Klimakommissionens
rapport
Klimastrategi for
økologisk jordbrug | English
version
Økologi og klima
Tilbage
til forsiden for Økologi & Klima >>