Økologisk jordbrug binder kulstof i jorden og skåner derved klimaet for udledning af en vis mængde CO2. Kulstof er en af livets byggesten, og mangfoldigheden i naturen sikres via økologisk produktion.

Alle levende organismer, hvad end det er mennesker, dyr eller planter, har brug for kulstof. Kulstof er en af livets byggesten, men er samtidig også belastende for klimaet, når det frigives i gasform som CO₂. I Økologisk landbrug benytter man sig meget af græs i det såkaldte "sædskifte". Sædskifte betyder, at man skifter mellem afgrøderne fra år til år, så man ikke har en mark, hvor der kun dyrkes korn igen og igen og igen. Alle planter optager CO₂ fra luften for at få fat i kulstoffet, men græsset har - i modsætning til bl.a. korn - den egenskab, at det binder kulstoffet fra CO₂'en i jorden. Derfor frigives al kulstoffet ikke igen som CO₂, når græsset høstes eller spises af en ko, som det er tilfældet med korn.

Ved at der jævnligt og med få års mellemrum vokser græs på alle de økologiske marker, sikrer det en lagring af kulstof i jorden - såkaldt kulstoffiksering - som dels er til gavn for klimaet og dels er til gavn for alle levende organismer i naturen på og omkring markerne.

Økologi øger biodiversiteten

Ordet biodiversitet dækker over variationen i den levende natur. Ved at binde kulstof i jorden forbedrer økologien grundlaget for en varieret bestand af både dyr og planter - altså biodiversiteten. En biodiversitet som ellers er truet ikke bare af intensiveret landbrugsdrift, men også af klimaforandringerne. Økologien kan tilbyde et refugium, hvor der er plads til sommerfuglene, harerne, agerhønsene og ukrudtet.

- Økologien integrerer naturen i produktion i stedet for at sige, at de sidste 20 meter ned til søen eller åen er til natur, og resten udnytter vil som højeffektiviseret vækstmedie på randen af udpinthed uden plads til noget som helst andet end kommercielle afgrøder.

- En økologisk grønsagsproducent fra Tåsinge fortalte mig, at alle harerne fra hele øen mødes på hans marker. Det går naturligvis lidt ud over hans grøntsagsproduktion, men dyrene kan ikke leve i de hvedeørkener, der dominerer naturen på øen. På resten af Tåsinge er harerne truede, men hos den økologiske grønsagsproducent, kan de få asyl, siger Michael Tersbøl, der er faglig udviklingschef i Økologisk Landsforening.

Et af de projekter, der arbejdes med under foreningens fokusområde "Energi i økologisk fødevareproduktion - klodens klima" er "Kulstofskolen." Det er et projekt, som har til formål at fremme kulstoflagringen i økologisk jordbrug endnu mere. Du kan læse mere om "Kulstofskolen" her på siden.

Tilbage til forsiden for Økologi & Klima >>