GMO på
danske marker?
Det er fortsat et spørgsmål om ja eller nej.
Kom med på det GMO-fri Danmarkskort - er dine marker de
næste?
Ved at erklære dine marker GMO-fri i fem år,
sender du et klart signal til politikere - fra
Christiansborg
til Axelborg - og til dine kolleger.
Erklær dine marker for GMO-fri de næste fem år, klik her.
Du kan også udfylde erklæringen her og indsende den pr. post til:
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Mange tyske landmænd går i lignende tanker. Se kortet over
GMO-fri områder i Nordtyskland her.
Netop nu skal de danske landmænd vælge, om landbruget er bedre
tjent med
at vælge GMO-fri markdrift i Danmark.
Der er mange gode grunde til at satse på GMO-fri markdrift i
netop Danmark.
Her er nogle få af dem:
■ Økonomi
Hvor er de GMO afgrøder, man kan tjene penge på i Danmark? GMO
er et skridt videre ad bulkvare-vejen, en vej, dansk landbrug ikke
kan overleve på. Vores kunder er de kvalitetsbevidste forbrugere,
og de vil ikke have GMO. Danmark har en unik mulighed for at styrke
sin eksportprofil som et ansvarligt land med GMO-fri markdrift.
Danmarks beliggenhed giver helt særlige muligheder for at blive
verdens førende producent af højværdi GMO-fri afgrøder, såsæd og
fødevarer.
■ Handlefrihed
Når få virksomheder styrer det globale afgrødevalg, er det os
landmænd, der bliver taberne. Ved at vælge GMO, begrænser vi vores
handlefrihed som landmænd. Erfaringen viser, at landmænd ofte
bliver bundet af aftaler, som kræver køb af både såsæd og
planteværn fra ét og samme firma - hvert år. GMO skubber yderligere
på monopoliseringen. Erfaringer viser også, at dyrkning af de
sprøjtemiddel-resistente GMO afgrøder medfører dannelse af
resistente »superweeds«. Dette superukrudt sætter nogle midler ud
af spil og øger udgifterne til sprøjtning.
■ Forskning
GMO -industrien styrer i for høj grad risikoforskningen i egne
produkter. Som landmænd risikerer vi at gå i gang med nogle
produktioner, som vil få voldsom kritik, når uafhængig forskning i
sundheds- og miljømæssige konsekvenser af GMO afgrøder for alvor
kommer i gang.
■ Bøvl
Adskillelse af GMO-afgrøder og andre afgrøder i marken, ved
transport mv. bliver i praksis meget besværligt og dyrt.
Forudsætninger om f.eks. at høstmaskiner og containere bliver
fuldstændig rengjort i en travl høsttid, er
urealistiske. Meget bøvl kan spares ved gmo-fri markdrift i
Danmark.
■ Goodwill
Hvis du frivilligt vælger GMO-fri markdrift, viser du, at du
lytter til forbrugerne, som i alle meningsmålinger er meget imod
GMO-fødevarer. Den goodwill kan være af stor betydning for det
danske landbrug i de kommende år.
GMO i lukkede systemer
GMO bruges i dag i medicin til dyr og mennesker. Her foregår alt
i lukkede, kontrollerede systemer. Det er en helt anden sag, end
når GMO kommer ud på marken i åbne, ukontrollerede miljøer, eller
bliver anvendt direkte i produktion af fødevarer. Det spørgsmål,
som danske landmænd har mulighed for at svare på lige nu, er: Hvad
skal vi dyrke på de danske marker?