
Hurtigt krydret brød til madFoto: Henrik Freek Christensen
Gærmængden i følgende opskrift skal dog lige halveres, hvis du
finder på at langtidshæve på køl. Følgende opskrift er beregnet på,
at du laver dejen ved mødetid - hælder på bakke, lader efterhæve i
3 timer og bager i 50-60 minutter ved 200o C. Hvordan du
tilrettelægger din dag, din ovn og dit bageliv, bestemmer du selv.
Overvej, at bruge den friskmalede økologiske mel. Det giver bonus i
smag, i volumen, i vitaminindhold og når kimen er malet med, så
kommer der masser af essentielle fedtsyrer i dit brød.
25 personer
Der bliver lidt over 2,5 kg færdigt brød - 100 g til hver
gæst.
Her er portionen til 1 dyb gastrobakke:
20 g gær - halver mængden af gær, hvis du tilbereder dejen dagen
før og lader den hæve natten over på køl
1 liter vand (koldt vand, hvis du har tid - lunkent, hvis du
tjepper)
1 spsk. rapsolie
30 g salt
450 g revne gulerødder
200 g grahamsmel
1500 g fintmalet durumhvedemel
Pensling:
½ dl syrnet mælkeprodukt, f.eks. yoghurt naturel
15 g nigellafrø, merian, rosmarin eller paprika - men nigellafrø
smager altså bare mumsi, mumsi til karry
Rør ingredienserne til brødet sammen i nævnte rækkefølge i den
store dejlige røremaskine. Lad maskine og dej arbejde sammen i
mindst 10 minutter til du kan se, at krogen begynder at drible med
dejen i stedet for bare at sjokke den rundt. Dejen skal fremstå
lettere klistret.
Lad dejen hæve i 0 - 2½ time, alt efter gærmængde, temperatur i
rummet og din tid. Lad den hæve natten over, hvis den hæver på
køl.
Ellers vender du dejen over i gastrobakke med bagepapir eller
smurt med olie. Læg et fugtigt klæde over og lad dejen efterhæve i
3 timer.
Pensl brød med syrnet mælkeprodukt og drys med nigellafrø -
eller andet sjovt.
Bag brødet i ovnen ved 200o C i 50-60 minutter.
Lad brødet køle af og skær det i fine firkanter á 50 g. Det ser
flot ud til den lune karry.
Energi pr. 100 g:
1000 kJ (240 kcal)
Energifordeling:
Protein: 11 %
Kulhydrat: 81 %
Fedt: 8 % (2 g)