
Bagte rødder og beder orange i frøFoto: Henrik Freek Christensen
Gomasio er sesamsalt - ristede sesamfrø og salt blendet sammen.
Det smager rart på mange retter og nedsætter måske saltforbruget.
Tørret morgenfrue kan du skaffe økologisk og jeg synes det er sådan
en rar måde at få lidt sommerfarver ind i vintermaden…måske er det
noget pjat, så kan du udelade det eller erstatte med et drys tørret
krydderurt, som du kan lide - eller økologiske kornblomster - men
det er måske også noget pjat - men rart at tænke på, der midt i
alle rødderne.
10 personer
1 dåse kogte kikærter - eller kog selv, så du har 240 g drænet
vægt
½ tsk. salt
1 kg gule beder - renset vægt ca. 675 g - i både efter
størrelse, ¼ dele eller 1/8
700 g gulerødder - renset vægt ca. 550 g - i 3 cm stykker på
skrå
2 tsk. fennikelfrø
2 tsk. rosa hel peber
1 tsk. salt
1 tsk. flydende honning
1 spsk. rapsolie
Evt. indkogt granatæblesaft af 2 dl saft
Pynt:
10 g gomasio (sesamsalt)
5 g jomfru i det grønne
Evt. lidt tørret morgenfrue
Skyl og tør kikærter.
Vend kikærter med salt.
Sæt kikærter i 200 grader varm ovn i 30 minutter eller til de er
sprøde.
Skræl gule beder og gulerødder og skær ud.
Vend grøntsager med fennikelfrø, rosa hel peber, salt, honning
og rapsolie.
Bag i ovn ved 200 grader i 40 minutter.
Kog evt. 2 dl granatæblesaft ind til sirup.
Vend grøntsager over på fad - top med granatæblesirup, kikærter,
gomasio, jomfru i det grønne og et drys tørret morgenfrue, hvis du
har noget sådant.
Energi pr. person:
550 kJ (130 kcal)
Energifordeling:
Protein: 13 %
Kulhydrat: 65 %
Fedt: 22 % (3 g)
Grønsager pr. person:
125 g