Et emne der med garanti vil blive vendt på Foodexpos økologiske
område til marts, er en vedtagelse i regeringens nye finanslov.
Nemlig det, at 60 procent af de godt 500.000 måltider, der dagligt
serveres på offentlige institutione, på sigt skal bestå af
økologiske råvarer.
Økologisk Landsforening har samlet 33 økologiske leverandører
til foodservice på et særligt økologisk område, hvor et rigt udvalg
af økologiske fødevarer vil blive præsenteret.
Mød:
Gråsten Fjerkræ, Gemi Te, Solhjulet, Il Fornaio, Is fra Skarø,
Oialla, Panesco, Kalu, Sødam, Arla Foods , Food Solutions, Biogan,
Halkær Vin, Magnihill, Svane, Dansk Akvakultur,
Mølle Skovly, Krone Vin, Mineslund, DK Trading, Aarstiderne,
Økologisk Grønne Torv, Skærtoft Mølle, Ørbæk Bryggeri, Naturmælk,
Scandic Food, Thise Mejeri, Grøn Fokus, Nordic Organic, Antons
Saft, Skee Is, Dansk And og Grøntgrossisten.
Hos Økologisk Landsforening er der begejstring for Foodexpo:
- Det er mere relevant end nogensinde at sætte fokus på økologi i
offentlige køkkener og vi ser Foodexpo som en god platform til at
vise hele paletten af muligheder og den store diversitet, der også
findes i økologiske varer, siger Rikke Grønning, foodservice
medarbejder i Økologisk Landsforening. Hun fokuserer samtidig på,
at omlægningen til økologisk køkken ikke nødvendigvis behøver at
betyde et brud på de fastlagte budgetter.
Køkkener vil også kunne blive guidet i, hvordan de kan få det
økologiske spisemærke.
Foodexpo er Nordens vigtigste fagmesse for Foodservice &
Catering, Hotel & Restaurant og Detailhandel.
Messen foregår i MCH Messecenter Herning fra 18. til 20. marts
2012.
Regeringen har i sit finanslovsudspil sat 72 millioner kroner af
over to år af til blandt andet at omlægge offentlige køkkener til
økologi.