Annonce
RSS

Orientering fra udvalgsmøde, den 15. juni 2011

Oprettet af

ProfilBillede

Information om indlæg

Dato for oprettelse 29-06-2011
Seneste kommentar Ingen kommentarer
Oprettet i gruppen Svineudvalget
Antal kommentarer 0
Anmeld Tilmeld gruppen Opret Indlæg

Du skal være logget ind for at oprette indlæg eller tilmelde dig til gruppen

Mødenotat - 15. juni 2011

 

 

Hytteprojektet - Helle Pelant Lahrmann deltog i dette punkt
Helle indledte med en kort repetition af projektet frem til 1. januar 2011, hvor Karsten Støvring overdrog opgaven til Helle.

Helle redegjorde for de erfaringer der på nuværende tidspunkt gjort med den nye hytte (version 2). Hytten er mere medarbejdervenlig (medarbejderkomfort), ligesom den er lettere at vedligeholde. Klimaet i hytter er god - det er lettere at holde en passende temperatur i forsøgshytten. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, kan soen også sagtens opvarme hytten om vinteren, men der skal laves nogle flere målinger.

Helle gav en kort orientering om projektet "antibiotikafri diarebehandling". Formålet med projektet har været at forbedre grisenes generelle sundhedstilstand, og hermed reducere forekomsten af diarré.

To deltagende besætninger havde besøg af fagligt team ultimo 2010, hvor der var fokus på sundhed samt klima/nærmiljø og foder. Der er udarbejdet handlingsplan på baggrund af besøg. Handlingsplanen for besætningerne implementeres i besætningerne i 2011 → Resultat ultimo 2011.

Hovedpunkterne i handlingsplanen:
•    Optimering af nærmiljø i sygestier
•    Frasortering af de 10 % mindste grise ved fravænning
•    Fokus på proteinindhold og sammensætning i smågrisefoder
•    Rutinemæssig rengøring af foderblander, foderkasser og vandkopper
•    Rengøring og desinficering af smågrisestier
•    Sommer → vask
•    Vinter → kalk
•    Løbende udmugning → tørt leje
Status juni 2011. Der er positiv tilbagemelding fra producenter. De iværksatte tiltag har forbedret stifunktionen.

Inden sommer skal der tages "midtvejs"- gødningsprøver af 50 grise i hver besætning.


God dyrevelfærd i økologiske svinebesætninger - kontrolfokus i 2011
Plantedirektoratet har udvidet fokus på dyrevelfærden i de økologiske svinebesætninger i 2011. Der er udsendt information til producenterne herom.

Udvalget foretager sig ikke yderligere, før der evt. forligger yderligere information om de observationer der, ligger til grund for indsatsen.

Udvalget havde i forlængelse heraf en længere diskussion om kontrol på ejendommene - det være sig både Plantedirektoratet og også medicinrejseholdet.

Udvalget føler, at der mangler helhedsbetragtninger i forbindelse med en række af disse kontrolbesøg. Udvalget havde desuden en længere diskussion om medicin, udlevering af mængder, opbevaring og aflevering af restprodukter.

Udvalget vil i den forbindelse gerne arbejde for, at man kan have nogle ordninger, hvor man afleverer rester i en form for postkasse og samtidig registrerer i Vetstat og logbo-den, så det er muligt at lave kontrol.

Der er enighed om at arbejde med denne problemstilling - også gerne ad politisk vej.


Opsamling fra møde i koordinationsgruppen:
På det seneste var koordineringsmøde der enighed om at lave et arrangement - VSP og Svineudvalget i fællesskab. Formålet skulle være at diskutere dyrevelfærd. Deltager-kredsen skulle være de økologiske producenter med en vis produktion, et lukket møde for at få alle udfordringer frem på bordet. Tidspunktet kunne være uge 45, alternativt 49 eller uge 50. Det skal være et 24 timers møde.

Der skal være minimum 15 producenter, som deltager i arrangementet, og det skal være producenter med en vis produktion.

•    Det videre arbejde med benzoesyre
Konklusionen på denne diskussion blev, at udvalget ikke vil arbejde videre for at få godkendt benzoesyre, bl.a. på baggrund formiddagens indlæg, hvor der ikke var be-læg for at benzoesyre skulle være løsningen på diarreproblemer.

Der er enighed om i stedet at sætte fokus på hvorfor der opstår diarreproblemer, og måske forsøge at sætte fokus på ændret fodersammensætning.

Emnet tages kun op igen, hvis der kommer ny viden, som taler for benzoesyre. Det vil også være vanskeligt at få det godkendt i EU-regi.

•    Drænet gulv
Konklusionen på denne diskussion blev, at udvalget går til Plantedirektoratet og bede om, at den praksis som findes på området i dag bliver ændret, så det tillades, at der kan benyttes drænet gulv. Sybille medtager dette på møde i Kontroludvalget.


Synlighed på dyrskuer m.m. - Randi indleder dette punkt
Randi nævnte, at hun i forbindelse med dyrskuet i Roskilde havde oplevet, at den kon-ventionelle svineproduktion var blevet fremstillet på en måde, så den på nogle områder minder om den økologiske produktion.

Randi ser gerne, at der arbejdes for at den økologiske produktion bliver synlig på dyr-skuerne - det kunne være noget med at visualisere udearealer m.m., og meget gerne nogle gode historier om økologisk svineproduktion.

Peder nævnte, at de i foreningens strategi også er nævnt, at man skal være synlige på bl.a. dyrskuer, så det er noget, som foreningen vil arbejde med fremadrettet.



0 Kommentar

Kommentar RSS
 

Opret profil

Opret en gratis profil på 2 minutter, og få adgang til at oprette indlæg.

 

Som foreningsmedlem får du bl.a. også adgang til at diskutere med vores folkevalgte i fagudvalgene – og dermed påvirke foreningens politiske mål.

Opret profilBliv medlem

Kalender

Jack Lazer, Butterworks Farm, Vermont
Fra30. jun. kl. 00.00
Til08. jul. kl. 00.00
AdresseNew England i USA (Maine og Vermont) samt staten Quebec i Canada.
KontaktpersonMarie-Louise SimonsenSend mail

Om udvalget

To glade svin i mudderpøl

Her kan du læse mere om Svineudvalgets arbejde...

Seneste indlæg

Richard  

Af Richard, 10/05

britta  
Kan nogen hjælpe?

Kan nogen hjælpe: Jeg har e...

Af , 07/05

Nyeste kommentarer

 
Findes der øko slik?

Af Maiken, 17/05

Lars  
Ideel ejendom til Økolandsby

Sorry, jeg fatter ikke en brik. Hvad har økologi og voldtægt med hinanden at gøre?

Af Lars, 12/05

 
Ideel ejendom til Økolandsby

til Jørgen Skovsted. Jeg bliver oprørt og ked af at læse din kommentar. I tredvernes Tyskland mistænkte man og forfulgte anderledestænkende... ja jeg behøver ikke vist ikke fortsætte. Du har jo allerede dømt manden, før en retsagen er startet. Men undskyld Jørgen, du ville naturligvis ikke have det anderledes, hvis det var dig der var anklaget. Der er desværre en tendens i vor tid og land, til at dømme folk, uden ordentlige beviser, en tendens der forråer menneskene og gør vores samfund til en endnu mere umenneskelig og kold verden at leve i. Jeg beklager den overfladiske og ubegavede kommentar, tilgiv ham, thi han ved ikke hvad han gør.

Af bo herup, 09/05

 
Ideel ejendom til Økolandsby

Spekulerede bare på, om man som barn synes, at det er mindre voldsomt at blive voldtaget af en økologisk landmand? Findes der økologiske overgreb? Er det noget Rudolf Steiner har beskrevet?

Af Jørgen, 08/05

Nyheder

antibiotika 18-12

03. maj 2012Der er brug for meget mindre medicin, når dyrene lever under økologiske forhold. Både mælke- og svineproducenter bruger markant mindre antibiotika end deres kon...

Sofari3 17-12

26. april 2012Malkekøerne har netop haft deres årlige festdag, og snart er det grisenes tur. Økologiske svineproducenter inviterer alle til at kigge forbi 27. maj....