RSS

Del

Beretning fra Svineudvalgets årsmøde, den 5. marts 2011

Året 2010 har været et roligt år - det roligste på svineområdet i alle de år jeg har været med i arbejdet, men alligevel har vi da haft noget at se til.

Vi har bl.a. fået udskudt på ubestemt, at grise skal kunne drikke vand hele døgnet, hele året rundt. Det vil sige også kl. 4 om morgenen i 20 graders frost. Hvis kravet skal gøres gælden har vi fra politisk hold tilsagn om, at der først skal laves undersøgelse af behovet - det er vi godt tilfredse med.

Prisen på kød har ligget meget stabilt, og er i dag ikke meget anderledes end for et år siden. Foderpriserne er derimod på det seneste rykket på et niveau, som for et par år siden, vi må håbe, at det snart stopper.

Den obligatoriske sundhedsrådgivning trådte i kraft 1. januar 2010. Den er dog ikke obligatorisk for så mange af os økologiske producenter, idet sundhedsrådgivningen kun er obligatorisk for bedrifter med 300 søer og derover eller 3000 stipladser til slagtesvin. Men andre bedrifter kan tilslutte sig frivilligt og vi kan både vælge traditionel sundhedsrådgivning, tværfaglig sund-hedsrådgivning eller rådgivning med staldskole.

Håndbogen for økologisk svineproduktion er endelig i år blevet genoptrykt denne gang på net-tet, som vi var enige om det skulle være. Efter et par års tovtrækkeri med Dansk svineproduk-tion om betalingen er det nu lykkedes. Den findes nu på www.svineinfo.dk

Salmonella kan vi jo altid bruge tid på. I år er det meget lidt tid vi har brugt, men de sidste konklusioner på Quality projektet bekræftede det vi regnede med, nemlig at der er færre øko-logiske grise som bærer antistoffer. Noget nyt er det også, at der er blevet påvist, at der er 4 - 5 gange færre økologiske grise, som er resistente over for antibiotika. Her er umiddelbart ikke nye projekter i støbeskeen.

Efter den seneste statistik er forbruget af antibiotika i den økologiske produktion ca. 15 gange lavere end i konventionelle besætninger - et flot fald i forhold til den tidligere kendte statistik.
Det er vigtigt, at vi fortsat fokuserer på sundhed, så vi kan undgå behov for at skulle bruge antibiotika - I den økologiske svineproduktion er vi nok ikke klar til helt at skulle undvære ad-gangen til antibiotika.

Pattegrise dødelighed har optaget os en del igen i 2010. Som økologer har vi også udfordringer her, vi kender ikke antallet af levendefødte og dermed heller ikke pattegrisedødeligheden. Vi kan kun gætte at den er højere fordi vi anvender samme avlsmateriale og fravænner færre grise.  

I det omfang vi kan få Dan avl til at tage moderegenskaber med i deres avlsmål, er vi kommet langt, tror jeg - og det vil vi gå i dialog med dem om. Eller skal vi for alvor selv til at fremavle nogle mere robuste og mere kærlige mødre.

Kampagnen "Stem på Krølle - økologisk svinekød et godt valg" løb af stabelen fra uge 19 2010. Der var stor opbakning til kampagnen i detailhandlen. Seks udvalgte detailkæder deltog således i kampagnen med deres salgsaviser samt smagsdemonstrationer, skilte, informations- og opskriftsfoldere i butikkerne. Derudover blev der sat on-pack etiketter på 180.000 ferske svinekødsprodukter i kampagneperioden. Udover butiksaktiviteterne indeholdt kampagnen et kampagnesite, annoncering samt en PR-indsats.

Det vurderes, at kampagnen har skabt stor synlighed om de ferske økologiske svinekødspro-dukter og en kobling mellem økologiske svinekød, god råvarekvalitet, og god dyrevelfærd hos målgruppen. De mange aktiviteter i kampagnen har uden tvivl medvirket til et øget salg af økologiske svinekødsprodukter i kampagneperioden, og det vurderes, at kampagnen har været med til at skabe et solidt grundlag for yderligere produktinnovation og den fremtidige afsætning af økologisk svinekød.

Justitsministeriet har haft øjnene rettet på sygestier, så nu er det således, at 2,5 % af stiplad-serne skal være sygestier, men vi har fået ind, at hvis man har friland og ledige hytter kan disse udgøre sygestier.    

Er det i orden at vi må bruge syrer i vores foder? uden at vi også må bruge den bedste, når der ikke er nogen særlig årsag hertil bortset fra, at der ikke er nogen der har søgt og at få den tilladt. Det er vi gået i gang med, men det kan tage meget lang tid, Benzoesyre kan ifølge konventionelle forsøg sænke diarre frekvensen med 50 %.

100 % fodring nærmer sig for alvor 100 %. Vi vil fodre 100 % økologisk, men er vi klar - vi bliver nødt til at se på hvilke konsekvenser det får, hvis vi ikke kan optimere proteinforsynin-gen, både i forhold til dyrevelfærden, kødkvaliteten og miljøet Muligvis må vi bede om at visse produkter fortsat er tilladte til unge dyr.

Hvad gør vi hvis fiskemel bliver forbudt? Nogle lande kan ikke forstå vi skal have lov til det. Jeg syntes stadig det er lidt sørgeligt, at der er firmaer, som kan løse problemet men som ikke vil hjælpe os fordi der ikke er profit nok i det - vi ser gerne, at de firmaer, som kan producere alternativer til syntetiske aminosyrer kommer i gang.

Samarbejdet med dyrenes beskyttelse fungerer fint, og det er ikke blevet ringere af at udvik-lingscentret med Simme i spidsen er kommet godt fra start. Ser vi lidt på kontrollerne har 2010 været lidt bedre end året før med bemærkninger ved 17 ud af 99 besøg, med alt lige fra manglende transport erklæring til manglende adgang til vand. Der har været 3 udelukkelser, 4 Ophør og 8 nye producenter.

Hangrise er for alvor kommet for at blive, jeg har været med til at snakke hangrise, lugt - salg - fodring - opstaldning - vægt - alder - specialprodukter - og meget andet lige fra første dag jeg kom ind i udvalget i år 2000, og nu 11 år senere sker der endelig noget, det er virkeligt glædeligt, så lade os så håbe, at afsætningen bliver lettere end Friland på forhånd tror. Der er fra Svineafgiftsfonden afsat 2,8 mio. kr. til afprøvning af hjunan nose  i laboratorium. Det bli-ver spændende at følge, men nok også afgørende for hele projektet.   

Projekter
Hytte projektet er snart færdigt. I år er det opsamling og muligvis at prøve og finde en produ-cent der vil producerer hytten. Men vi skal stadig have arbejdet med den endelige udformning. Den er meget tung, og der er ting der skal kunne udskiftes hvis de går i stykker.

Der har også været arbejdet med løbegårdsarealerne på slagtesvinestaldene. Det lykkedes desværre ikke at finde den ideelle løsning på et godt udeareal - skal det opgives helt? Nej det tror jeg ikke vil ske, for de andre lande i EU kan ikke forstå vores problemer, for der er ikke andre lande, der har så intensiv produktion som os.

Skal vi prøve at få lov til at have mere drænet gulv på vore udearealer. Vi kan se at den dan-ske fortolkning af EU reglerne adskiller sig fra den fortolkning der er i Tyskland og England .

Temadagen for svineproducenter og andre interesserede hos slagteren i Farre måtte aflyses på grund af for få tilmeldte. Vi har overvejet at prøve igen, men besluttet at afvente generalfor-samlingen for at få jeres opbakning og ideer  

Projekter for 2011
Vi har været medansøger på et GUDP-projekt om hangrise, hvor der er bevilget 1 mio. kr. over 3 år. Vi har indgået en aftale om at Udviklingscentret for Husdyr på Friland overtager den praktiske gennemførelse. Simme Eriksen er projektleder på denne del.

Fra Svineafgiftsfonden har vi fået bevilget 2 x ½ mio. kr. til fortsættelse af hytteprojektet og et projektet om diarre. VSP i Kjellerup står for den praktiske gennemførelse af disse projekter.

Projekt foldsystemer og robuste sædskifter:
Projekt startet i 2009. Projektet er nu gået ind i sit tredje år. Formålet med projektet er at ud-vikle et farefoldskoncept for økologisk sohold med forbedret næringstoftudnyttelse, højere dy-revelfærd og bedre arbejdsmiljø for landmanden. I projektet udnyttes bl.a. beplantning med pil til at forbedre forskellige forhold i farefolde, og efterafgrøder bruges i forbindelse med foldskif-te til at begrænse tab af næringsstoffer. Pileflis er velegnet til biobrændsel, desuden binder træerne CO2 og mindsker udvaskningen af kvælstof.

Beplantningen påvirker grisenes gødeadfærd, viser forsøg på forskningscenter Foulum. Svin på friland afsætter helst gødning i beplantninger med for eksempel pil. Når afgrøderne høstes, fjernes kvælstof fra arealet.

Der er i projektet plantet pil på tre bedrifter, hvor pilene dækker 20 procent af foldarealet. Der er dog opstået en del problemer, da søerne har været meget hårdhændede ved pilen. I 2010 har man derfor hegnet pilen fra, og baseret på erfaringerne anbefaler tovholder på projektet, Carsten Markussen fra Økologisk Landsforening, at træerne hegnes fra de første 3-4 år, indtil de er robuste nok til at modstå dyrenes adfærd.

Projekt med robuste racer: det skal undersøges om der er racer i England og Sverie der kan bruges til forbedring af soholdet hos økologiske producenter.

Summer: et godt grøn vækst projekt der arbejder med økologisk kødkvalitet hos både svin kvæg og fjerkræ. Et projekt til 15 mill.

Reduceret frasortering: Hvordan sammensættes flokkene når der er hangrise i besætningen.
En tilsmudsnings skala der er så objektivt som muligt vuderer hvor beskidt en beskidt gris er og en statistisk gennemgang af de staldsystemer der bruges til slagte svin i økologiske og frilands besætninger.

No cast:
No cast handler om alt fra fodring og opstaldning af hangrise til nedbrydning af skatol i leveren

Poul Skovgaard
Formand for Svineudvalget