Annonce
RSS

Virksomhedsbesøg hos agriKomp

Oprettet af

ProfilBillede
8230 Åbyhøj
Ansat som faglig udviklingschef i Økologisk Landsforening

Information om indlæg

Dato for oprettelse 22-04-2010
Seneste kommentar Ingen kommentarer
Oprettet i gruppen ØKO-biogas-netværket
Antal kommentarer 0
Anmeld Tilmeld gruppen Opret Indlæg

Du skal være logget ind for at oprette indlæg eller tilmelde dig til gruppen

Tredje dag på biogas-turen starter hos en anlægsleverandør, AgroKomp, som har hovedkontor i Merkendorf ikke langt fra Nürnberg. Virksomheden blev startet i 2000 og den ene ejer, Robert Bugar, var før biogasrådgiver, hvor han var lidt frustreret over, at leverandører af udstyr aldrig kunne levere det optimale udstyr i forhold til biogas. Derfor gik han sammen med en kompagnon selv i gang med at producere biogasanlæg og har i dag 500 anlæg kørende og 50 ansatte.

 

Målrettet til landbrugsbiomasse

Filosofien er at producere biogasanlæg til landbrug som hovedmål, og alt udstyr skal være optimeret til det. Det er et smallere og mere målrettet koncept end mange andre leverandører. Derfor startede rundvisningen i dag i deres motorhal, hvor et mylder af folk i blå kedeldragter pusler om store blå motorer. Her bygger deres datterselskab, Agrogen, biogasmotorer op fra bunden med udgangspunkt i koreanske maritime dieselmotorer, Doosan. De kunne oprindeligt ikke finde en leverandør, der kunne matche deres krav, så de har selv udviklet de nødvendige tilpasninger og ekstraudstyr, så maskinerne kan køre 50.000 timer med den nødvendige pasning og service. Når de her gør så meget ud af udstødningsmanifold, aktivt kulfilter, gaskøling, gaskomprimering m.v. så er det ikke fordi maskinerne ikke kan køre uden. Det kan de. Men efter 4-5 år kommer der mange flere problemer og omkostninger til vedligehold end nødvendigt. Og ikke mindst så ligger deres el-ydelse også højere, tæt på 40 pct. Løsningerne er målrettet til biogas, og de er standardiserede for at sikre en konkurrencedygtig pris.

 

Seks uger for at bygge et anlæg færdigt

Anlæggene bliver støbt i beton af lokale entreprenører. Derefter kommer der en container fra AgroKomp og sætter teknologien ind. Det hele tager 6 uger. Inklusiv bestillingstiden er det 12 uger. Anlægget bliver fodret med deres egen udviklede faststofindføder (Vielfrass). Omrøringen foregår med store langsomtgående skovle eller padler, suppleret med en dykpumper. Omrøringen bliver i planlægningen dimensioneret efter den biomasse kunden vil bruge. Overduggen er 1-laget polyethylen og efter 5 år skal det tages af, bundfald i tanken graves ud og padelomrøreren serviceres eller evt. skiftes. Også her bruges Wangen pumper til biomassen.

 

Hurtig respons med reservedele

AgriKomps lagerhaller er imponerende, for de ligger inden med meget store lagre af reservedele, da man ved, at kunderne har brug for hurtige reparationer, også på udgået udstyr. En biogasmotor eller anlæg, der holder stille, koster penge. Robert Bugar mener, at anlægget uden problemer klarer store mængder fast gødning og kløvergræs, og han mener også, at kløvergræs er den mest bæredygtige biomasse til kløvergræs. Firmaet tilbyder rådgivning til deres kunder mht. optimering af biogasanlægget og kan tage analyser af biomasse både før og under forgæringen. AgriKomp har endnu ingen anlæg kørende i Danmark, men ellers i mange andre EU-lande.

 

Er grænsen for biogas nået i Tyskland?

Sidst på dagen fik vi en rundvisning på landbrugsuniversitetet WeihenStefan i Triesdorf. Her gik vi bl.a. ind i en biogasreaktor, der var nedlagt efter 16 års drift. Det var tydeligt, at biogas er hård ved betonen. Vi sluttede af med at drøfte biogassituationen i Tyskland med den af underviserne, Norbert Bleisteiner. Al biomassen fra landbruget i Tyskland er ikke udnyttet endnu, men der begynder at være en offentlig modstand mod biogasanlæg flere steder. Det skyldes dels, at der i nogle områder er meget transport af biomasse frem og tilbage på vejene, og at forbrugerne synes, de betaler for meget for elektricitet. 1 kWh koster ca. 1,60 kr. og her af udgør bidraget til programmet for vedvarende energi knap 20 øre. Endelige er der også modstand mod konkurrencen mellem fødevare- og energiproduktion.

 

På vej mod større bæredygtighed?

Branchen og universitet ønsker naturligvis at holde fast i biogas som vedvarende energi, men vil arbejde på at forbedre konceptet. F.eks. ved at forbrugerne også får billigere varme, simpelthen ved at mere varme bliver udnyttet end i dag. Der skal gøres en indsats for at få mere samarbejde i gang mellem forbruger og landbrug. For universitets vedkommende har de nu sparet for 500.000 euro årligt i energiomkostninger til olie. Nu koster energien 300.000 euro, og det er penge som går ind i den lokale økonomi og støtter udviklingen i deres region. Loven om vedvarende energi, som har drevet udviklingen af biogasbranchen i Tyskland blev fornyet i efteråret 2009. Næste gang den skal revideres er ved udgangen af 2011, og det er sandsynligt at man vil indrette bonusstrukturen mere efter at bruge flerårige afgrøder og få en større varmeudnyttelse.



0 Kommentar

Kommentar RSS
 

Opret Kommentar



Fornavn


Efternavn


Email


Gentag Email


captha billede

Skriv viste ord

Opret profil

Opret en gratis profil på 2 minutter, og få adgang til at oprette indlæg.

 

Som foreningsmedlem får du bl.a. også adgang til at diskutere med vores folkevalgte i fagudvalgene – og dermed påvirke foreningens politiske mål.

Opret profilBliv medlem

Biogas og økologi

Biogasanlæg

Biogas kan bidrage til økologisk jordbrugs positive rolle i forhold til naturpleje, mindre.....

Seneste indlæg

 
Salg af økologisk ejendom.

Vores ejendom på 8 tdr.l. d...

Af Jørgen , 07/02

Kirsten  
Billet til Biofach

Vi er brændt inde med en bi...

Af Kirsten, 02/02

Nyeste kommentarer

 
Foderkorn sælges

Hvad er prisen ? Jeg kan bruge fra 12 - 25 tons til forder

Af eskil, 09/02

 
Salg af halm og græsensilage

testopslag

Af , 07/02

Lars  
Økologi er mere for pengene

Du har ret i at vi er nødt til at fortsætte med at holde fokus, selv om det går godt med de økologiske tiltag i Danmark. Netop det med at informere om at der er andet end prisen lige her og nu der tæller. Selv i krisetider må vi tænke langt og der kan det blive dyrt på den lange bane at spare. Egentlig kan man sige at det er en oplysningskampagne der via en økologisk vinkel kan hjælpe flere og flere mennesker på forskellige planer. I mit økologisk rengøringsfirma gør vi meget ud af at oplyse om de fordele der er ved at lufte ordentligt ud på kontoret hver dag. Bruge rengøringsmidler uden diverse barske og miljøforstyrrende stoffer. Anvende støvsuger med HEPA-filter osv, osv. Alt dette er med til at forbedre indeklimaet og dermed arbejdsmiljøet. Men uden oplysning og formidling af dette, er mange mennesker uvidende omkring at det er en samlet indsats der kan rykke dem og miljøet, ude såvel som inde, i en positiv retning. 

Af Lars, 01/02

 
Økologisk sengetøj stinker af kemi

Hej, Jeg mener Kronborg er et af Jysk´s mærker og jeg har aldrig set dem ha´ noget økologisk i eget mærke. Du tror ikke der i stedet har stået Økotex, - det har nemlig desværre ikke noget med økologisk bomuld at gøre. Det er blot en tysk mærkning der garanterer at en række kemiske stoffer holdes under en række givne grænseværdier.

Af Hanne, 25/01

Claus  

Kalender

Fra15. feb. kl. 09.00
Til18. feb. kl. 18.00
AdresseNürnberg, Tyskland
KontaktpersonMalene JensenSend mail
Fra24. feb. kl. 12.00
Til24. feb. kl. 18.00
AdresseYdinggade 39, 8752 Østbirk
KontaktpersonLeif JensenSend mail

Økologi & Klima

Økologi og klima

Økologisk landbrug skal være CO2-neutralt inden for en kort årrække...