Du skal være logget ind for at oprette indlæg eller tilmelde dig til gruppen
Jeg har nu i to dage rejst rundt i det sydlige tyskland for at beskue biogasbranchen. Det er forskellige typer biogasanlæg, men også leverandører af anlæg og analyser og rådgivning, vi besøger. Vi er kun 7 deltagere fra 6 forskellige lande på IBBK-kurset, eftersom halvdelen af holdet ikke kunne flyve til Tyskland pga. askeskyer. Vi kører i to biler, hvor den ene kører på metan, så vi får demonstreret hvor og hvordan man tanker metan, som et sted (Nordtyskland) også kan være fra biogas).
Økologisk biogasselskab for bedre fødevareproduktion
I morges besøgte vi et økologisk biogasselskab med fem landmænd (planteavlere) som ejere og driftlederen og en af ejerne, Hubert Miller, viste rundt. De forsøger at køre med 100 pct. kløvergræs fra sædskiftearealer og enge i anlægget. I alt er 20 landmænd tilknyttet anlægget og leverer små mængder ensilage og får gylle retur. Der ligger derved godt 1000 ha. bag anlæggets drift. Heraf er mellem 10 og 33 pct. af arealet på det enkelte landbrug kløvergræs til bioenergi og gødning. De fem ejere har specialiseret sig, så én passer biogasanlægget, én står for kvalitetskorn og én for kartofler osv. Pasning af anlægget er ca. to timer pr. dag i normal drift, men der er en masse udviklingstimer oveni.
Majs er en humusrøver
De ønsker ikke at bruge majs, som en del andre økologer ellers gør, fordi princippet her er, at biogas skal støtte en produktion af højværdifødevarer og give mulighed for bæredygtige systemer. Det er ikke landbruget, der skal være energiproducent som primær opgave, og det er en misforståelse at bruge majs, som er en humusrøver. Desuden skal kløvergræsset dels opbygge husmus og frugtbarhed, samt give kvælstof til systemet, så det er i lige så høj grad en gødningsfabrik. I forhold til tidligere taber de mindre kvælstof i kløvergræsset. Ved afpudsning og nedmuldning havde de ikke styr på kvælstoffet, så nu udnytter de 30-40 pct. mere.
Cylinderformet anlæg foretrækkes
Anlægget blev bygget i 2005 og består af to gæringstanke med i alt 2.850 m3 og en åben lagertank til 1.360 m3. Der er installeret en 350 kW gasmotor. Varmen fra motoren bruges til at tørre bl.a. træflis, men det er kun 30 pct. de kan udnytte. Der bruges årligt 8.500 tons afgrøder og lidt kvæggødning i anlægget og der køres ca. 6.000 tons gylle ud. Anlægget har form som en høj cylinder med en flad top og en centralt placeret omrører, som trækker materiale ned i midten af tanken og spreder det ud til siden. Det mener de fungerer bedre end flade beholder, hvor der kan opstå døde zoner, pga. utilstrækkelig omrøring.
Svær start blev overkommet
Anlægget havde en meget svær start. De første 1½ år havde de store problemer og kun 60 pct. af gasudbyttet. Det hang sammen med at pumper og rør var forkert dimensioneret og slet ikke egnet til at arbejder med kløvergræs som det primære substrat. Andre pumper og rør blev installeret. Der var også problemer med at styre biologien, for ingen kunne rigtigt vejlede dem. Der blev dannet for meget propionsyre og så skulle der podes om. Der blev også monteret en padel-omrører i tank 2 i stedet for dykpumper, som ikke kunne klare opgaven. Nu kører det bedre og de er helt oppe på 15 pct. tørstof i reaktoren. De er glade for at de ikke gav op og gik over til at køre som et majsanlæg.
Mere årvågenhed nødvendig
Hubert Miller påpeger, at man skal være vågen med at styre et økologisk anlæg på kløvergræs, fordi biologien er mere følsom. Han måler gaskvaliteten daglig, for er der en ubalance på vej, kan det ses som stigende brintindhold. Han måler det såkaldte FOS/TAC, som er en titreringsmåling, der viser hvor stort baseindhold og dermed bufferkapacitet, der er i gyllen. Når der næsten ikke er husdyrgødning i biomassen, er bufferkapaciteten væsentlig mindre, og man skal styre fodringen og ændringer heri nænsomt. De kører tæt på grænsen for kvælstofindhold (ammonium) og de holder øje med strømforbruget på omrøreren, som også indikerer, om alt er normalt.
Fast indfødning er en fejlinvestering
De har en ’fast-stof-indføder’ som er dyr i slitage og energi. Så næste anlæg bliver med et andet system, en flydende indfødning, hvor biomassen presses ind i en væskestrøm og pumpes ind, f.eks. af mærket Börger eller Wangen. Miller fortæller, at de nu føler sig erfarne på biogasanlæg, at de sammen med Bioland (største tyske øko-avlerforening) vil arbejde for at udbrede deres koncept (kløvergræs-anlæg) til hele Tyskland. De har tre anlæg på tegnebrættet.
Flydende kompost
I deres planer indgår også at arbejde med en ny type flydende kompostering. De er ikke helt glade for at gøde med ammoniumkvælstof, som de gør nu. Med en membran i en 30 m3 tank vil de langsomt tilsætte luft til biogasgyllen, så uorganisk kvælstof bliver indarbejdet i bakterie- og svampeprotein. Så forventer de også at slippe for ammoniaktab ved udbringning af gylle. De har et forskningsprojekt koblet på deres idéer om flydende kompostering.
Sidst i besøget begynder vi at fryse. Det er ikke så varmt som i går, og vi har stået en del tid i en af deres overdækkede siloer, - overdækket med hvad??? ja det er jo et kæmpetag med solceller til i alt 430 kw, som afregnes med næsten 4 kr. pr. kwh. Så frøs vi dog til et godt formål.
Fornavn
Efternavn
Email
Gentag Email
Skriv viste ord
Opret en gratis profil på 2 minutter, og få adgang til at oprette indlæg.
Som foreningsmedlem får du bl.a. også adgang til at diskutere med vores folkevalgte i fagudvalgene – og dermed påvirke foreningens politiske mål.
Biogas kan bidrage til økologisk jordbrugs positive rolle i forhold til naturpleje, mindre.....
Vores ejendom på 8 tdr.l. d...
Af Jørgen , 07/02
Af Bjarne, 02/02
Vi er brændt inde med en bi...
Af Kirsten, 02/02
Hvad er prisen ? Jeg kan bruge fra 12 - 25 tons til forder
Af eskil, 09/02
testopslag
Af , 07/02
Du har ret i at vi er nødt til at fortsætte med at holde fokus, selv om det går godt med de økologiske tiltag i Danmark. Netop det med at informere om at der er andet end prisen lige her og nu der tæller. Selv i krisetider må vi tænke langt og der kan det blive dyrt på den lange bane at spare. Egentlig kan man sige at det er en oplysningskampagne der via en økologisk vinkel kan hjælpe flere og flere mennesker på forskellige planer. I mit økologisk rengøringsfirma gør vi meget ud af at oplyse om de fordele der er ved at lufte ordentligt ud på kontoret hver dag. Bruge rengøringsmidler uden diverse barske og miljøforstyrrende stoffer. Anvende støvsuger med HEPA-filter osv, osv. Alt dette er med til at forbedre indeklimaet og dermed arbejdsmiljøet. Men uden oplysning og formidling af dette, er mange mennesker uvidende omkring at det er en samlet indsats der kan rykke dem og miljøet, ude såvel som inde, i en positiv retning.
Af Lars, 01/02
Hej, Jeg mener Kronborg er et af Jysk´s mærker og jeg har aldrig set dem ha´ noget økologisk i eget mærke. Du tror ikke der i stedet har stået Økotex, - det har nemlig desværre ikke noget med økologisk bomuld at gøre. Det er blot en tysk mærkning der garanterer at en række kemiske stoffer holdes under en række givne grænseværdier.
Af Hanne, 25/01
Kornet er solgt
Af Claus , 20/01
Økologisk landbrug skal være CO2-neutralt inden for en kort årrække...
Magasinet Økologisk Kontakt os Avisen Økologi & Erhverv