Du skal være logget ind for at oprette indlæg eller tilmelde dig til gruppen
På den sidste biogas-kursusdag på universitet Hohenheim, Stuttgart, løb jeg tilfældigt ind i nogle aktive studerende i kantinen. Jeg fandt ud af, at d. 16. april 2010 ikke kun er dronningens fødselsdag, men også en national aktions/protestdag mod GMO på alle de tyske universiteter. ’Bundesweiter GENTECHNIKFREIER Hochschultag’. De mener, at undervisning og forskning i GMO fylder for meget, ikke mindst i betragtning af, at 75 % af den tyske befolkning ikke ønsker GM-fødevarer, og at bl.a. FAO har rapporteret , at GMO ikke er svaret på mere sikker fødevareforsyning i verden. Det er derimod bæredygtige og småskaligt landbrug, som kan sikre fødevareforsyningen. Desuden protesterer de mod de store konsekvenser og risici, der er ved GMO, f.eks. ukontrolleret indkrydsning, sundhedsrisici, tab af biodiversitet, afhængighed af patenter, opbygning af monopoler, udvikling af superukrudt, forhøjet pesticidforbrug…
På universitet er der flere studentergrupper, der står bag protestdagen, bl.a. en gruppe, der er engageret i økologi: www.uni-hohenheim.de/akoe
Men det er nok også et praj om, at der i Tyskland er mere tryk på en folkelig modstand mod GMO, end vi kender det i Danmark. Måske fordi man her allerede har GM-afgrøderne i gang på markerne. Her er f.eks. flere hjemmesider for organisationer og fora i mod GMO:
www.keine-gentechnik.de og
www.gentechnikfreies-europa.eu
I vulkanstøvets skygge
Ellers har det været sidste kursusdag på biogaskurset, - en dag med nogen forstyrrelse og lettere panik hos de deltagere, der ikke kunne flyve hjem som planlagt. Der var en sand trafik ud og ind af kursuslokalet af folk med mobiltelefoner i hånden, når de forsøgte at reservere tog- og færgebilletter. Tilsyneladende er al flytrafik indstillet, og i denne dramatiske situation bliver man opmærksom på det tankevækkende faktum, at der dagligt flyves op mod 30.000 flyvninger i Europa!!!
I dag Har vi virtuelt nærmest skilt en MAN-gasmotor ad og samlet den igen. Motorteknologi er ganske cool, har jeg lige opdaget, - det er nok lidt sent i min alder at blive motorinteresseret. En biogasmotor, der skal køre i døgndrift i 8 år, før den bliver udskiftet, dvs. ca. 50.000 timer, skal forkæles. Ellers klarer den det ikke. Justering, service og vedligehold af motoren, den rigtige køling og ikke mindst biogas af den rigtige kvalitet. Metanprocenten kan svinge, men det er ikke den kvalitet, der er problemet, men vanddamp og svovlbrinte. Biogassen, som har 100 procent luftfugtighed, køles så vanddampen kan kondensere, men køling gennem gasrør i jorden, er slet ikke nok, som jeg hidtil har troet. Der skal f.eks. en Mitsubishi-køler sættes på. Dernæst kan det sidste svovl renses fra i et aktivt kulfilter, men det kræver at gassen varmes lidt op igen. Det gør man med en kompressor. De mest avancerede motorer har en mikrogasturbine sat på udstødningsrøret, som trækker det sidste energi ud af systemet. Derved kan den elektriske effekt komme tæt på 50 pct. for større motorer. Så var det tid til at få taget gruppebillede og overrække kursusbeviser til de 25 deltagere fra 18 forskellige lande.
Alt nørderiet med biogas er ikke fordøjet endnu i min neurale forgæringstank, så jeg kan ikke garantere, at der ikke slipper en dunst ud et par gange mere her på forum. På mandag fortsætter jeg med en tre-dages biogasstudietur i det sydtyske.
God weekend
Michael
Fornavn
Efternavn
Email
Gentag Email
Skriv viste ord
Opret en gratis profil på 2 minutter, og få adgang til at oprette indlæg.
Som foreningsmedlem får du bl.a. også adgang til at diskutere med vores folkevalgte i fagudvalgene – og dermed påvirke foreningens politiske mål.
Biogas kan bidrage til økologisk jordbrugs positive rolle i forhold til naturpleje, mindre.....
Kære læsere Jeg er midt i...
Af Byron , 17/05
Af Richard, 10/05
Kan nogen hjælpe: Jeg har e...
Af , 07/05
Af Maiken, 17/05
Sorry, jeg fatter ikke en brik. Hvad har økologi og voldtægt med hinanden at gøre?
Af Lars, 12/05
til Jørgen Skovsted. Jeg bliver oprørt og ked af at læse din kommentar. I tredvernes Tyskland mistænkte man og forfulgte anderledestænkende... ja jeg behøver ikke vist ikke fortsætte. Du har jo allerede dømt manden, før en retsagen er startet. Men undskyld Jørgen, du ville naturligvis ikke have det anderledes, hvis det var dig der var anklaget. Der er desværre en tendens i vor tid og land, til at dømme folk, uden ordentlige beviser, en tendens der forråer menneskene og gør vores samfund til en endnu mere umenneskelig og kold verden at leve i. Jeg beklager den overfladiske og ubegavede kommentar, tilgiv ham, thi han ved ikke hvad han gør.
Af bo herup, 09/05
Spekulerede bare på, om man som barn synes, at det er mindre voldsomt at blive voldtaget af en økologisk landmand? Findes der økologiske overgreb? Er det noget Rudolf Steiner har beskrevet?
Af Jørgen, 08/05
Af Rene, 01/05
Økologisk landbrug skal være CO2-neutralt inden for en kort årrække...
Magasinet Økologisk Kontakt os Avisen Økologi & Erhverv