Du skal være logget ind for at oprette indlæg eller tilmelde dig til gruppen
Orientering fra møde i Kødudvalget, onsdag den 5. maj 2010 kl. 10.00 - 15.00 i Økologiens Hus
Konstituering af udvalget
Udvalget konstituerede sig på følgende måde:
Formand: Mads Lystbæk
Næstformand: Bent Korsholm
Valg af informationsansvarlig: Mads Lystbæk
Noteringsudvalg: Johannes Larsen
Forum for okse- og kalvekød - Mads Lystbæk og Johannes Larsen
Styregruppe for får/lam: Bent Korsholm
Posterne til fagligt udvalg og suppleant til bestyrelsen eksisterer ikke længere, idet udvalget ikke er direkte repræsenteret i bestyrelsen og det faglige udvalg er nedlagt.
Godkendelse af kommissorium og forretningsorden for udvalget
Udvalget diskuterede om det i kommissoriet skal præciseres, at udvalget skal orienteres om sager vedrørende udvalgets arbejde. Konklusionen blev at den nuværende formulering er dækkende.
Der er var ingen kommentarer eller tilføjelser til forretningsordenen.
Kommissorium og forretningsorden betragtes herefter som værende godkendt.
Evaluering af årsmøde og generalforsamling 2010 - herunder opsamling fra årsmøde og temamøde
Godt med muligheden for at deltage i 2 årsmøder. Vi skal være opmærksomme på hvilke blokke der ligger sammen, eksempelvis, så er der mange af landmændene som har planteavl og gerne vil deltage Planteavlsudvalgets årsmøde. Det bør derfor tilstræbes at deres årsmøde er placeret sammen med virksomhedernes og evt. ulandsudvalgets årsmøde
Temadagen - direkte afsætning
Lars synes ikke alle oplæg var lige gode - som om der manglede faktuel viden om hvilke behov landmanden har.
Opfordring til at sekretariatet undersøger alternativer til Svendborg, evt. i trekantsområdet. Svendborg er et fint sted, men der vil givet vis komme endnu flere deltagere til generalforsamlingen, hvis det geografisk ligger lidt mere centralt.
Fastsættelse af mødedatoer for 2010/2011
Der var accept af de foreslåede mødedatoer: 3. juni - fællesmøde med mælkeudvalget. 9. juni - fællesmøde med bestyrelsen og de øvrige fagudvalg. 7. september - evt. møde med Friland A/S. 27. oktober fællesmøde med bestyrelsen og de øvrige fagudvalg. 24. november - udviklingsdag. 20. januar fællesmøde med mælkeudvalget og planteavlsudvalget.
Orientering fra udvalgene
Thorkild Nissen deltog i dette punkt.
Johannes nævnte, at der ikke er sket så meget. Thorkild nævnte, at noteringen er
koblet op på den konventionelle notering - der har kun været begrænset udsving på dette område, derfor er der ikke sket nogen ændring.
Udvalget diskuterede om noteringen ikke skal tage højde for, at der sker ændringer i præmierne.
Konklusionen på denne diskussion blev, at der emnet sættes på dagsordenen til fællesmødet mødet den 3. juni. Noteringsudvalget skal inden dette møde drøfte et oplæg til diskussion på fællesmødet.
Mads orienterede fra det seneste møde i udvalget. Der er kommet en ny formand for udvalget. Udvalget havde diskuteret hvilke opgaver de har, bl.a. i forhold til Dansk Kvæg.
Udvalget havde herefter en kort snak om hvordan man kommer i dialog med kommunerne og på den måde udnytter og får omlagt de store naturarealer, som ligger i kommunernes besiddelse. Foreningen har netop fået bevilget et projekt over 3 år, hvor man skal i dialog med kommunerne om at få omlagt mere jord til økologi - det kan være med til at skabe en dialog med kommunerne. En væsentlig hurdle i dette samarbejde med kommunerne er, at det ikke kan gennemføres uden udgift for kommunerne. De skal overbevises om, at det er en god ide.
Mads nævnte videre, at der på mødet var blevet omtalt et projekt fra foreningen om klima venligt oksekød. Mads og Johannes ser gerne at udvalget er orienteret om projekter og lignende, som har tilknytning til udvalget - det virker dumt, at man til eksterne møder ikke er orienteret om aktiviteter i ens egen organisation. Thorkild beklagede, at udvalget ikke var blevet orienteret - det hele var gået så stærkt, at det var blevet glemt, men det må selvfølgelig ikke ske. Der er i første omgang tale om en interessetilkendegivelse. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, så har projektet ikke særlig stor opbakning. Udvalget vil blive orienteret.
Ikke noget her, men der er fortsat mange udfordringer som skal løses.
Styregruppe for kvægfaglige projekter: Mads Lystbæk
Der har ikke været mødet i gruppen siden sidst - der bliver et møde inden sommerferien
Medicinhåndtering
Thorkild og Sybille deltog i dette punkt
Sybille nævnte indledningsvis, at der endnu ikke er kommet svar på vores henvendelse til Lægemiddelstyrelsen angående størrelsen på medicinpakninger og dyrlægers adgang til at nedbryde pakninger i forbindelse med udlevering af medicin. Der rykkes for svar.
Udvalget havde en kort drøftelse af de udsendte bilag, som viser antallet af behandlinger af kalve i økologiske besætninger.
Udvalget er fortsat af den opfattelse, at de økologiske landmænd skal arbejde fora at frasige sig retten til selv at behandle deres dyr.
Konklusionen blev, at emnet sættes på dagsordenen til det kommende fællesmøde med mælkeudvalget med en opfordring fra kødudvalget til at man skal arbejde for at økologiske landmænd frasiger sig retten til at behandle egne dyr. Det er udvalgets opfattelse, at der er rigtig god signalværdi heri.
Omlægningstid for kalve
Østrig har forespurgt om ØL vil støtte at omlægningsreglerne ændres, så dyrene blot skal overholde de økologiske regler i 12 måneder, hvis de skal slagtes økologisk. Kravet om mindst ¾ af deres liv skal de have været på en økologisk gård vil de ophæve.
De nuværende regler betyder, at der er en vis sandsynlighed for at dyr af en vis alder, der var på bedriften, da den startede omlægning ikke kan slagtes som økologiske.
Østrig fremfører at de bedrifter der vælger samtidigt omlægning kan omlægge alle dyr inden for 24 måneder. De mener derfor reglen om mindst ¾ af deres levetid er for skrap, for de bedrifter, der ikke benytter samtidig omlægning.
Spørgsmålet er primært relevant i forbindelse ned at bedrifter lægges om til økologisk produktion, da der som udgangspunkt kun kan indkøbes hundyr, der ikke har født. Tyre til avl kan indkøbes uanset deres alder.
Umiddelbart har vi i DK ment at dyr bør være født økologisk for at kunne blive slagtet økologisk. Med udgangspunkt i dette, er der ikke behov for at lette den nævnte situation. Og da BSE var på sit højeste var vi i DK glade for, at det ikke har været muligt at omlægge konventionelle dyr. men det er det nu,
Konklusion: Udvalget ser ikke umiddelbart noget grundlag for at ændre de danske regler på området.
Diskussion af brancheaftalen med Friland
Det er lige nu uvist, om Friland vil være en del af vores brancheaftale. Det kom bag på Friland, at de skulle betale kontroludgiften til Plantedirektoratet for de producenter, der ikke er mælkeproducenter. Der er tale om ca. 300 producenter så det indebærer en udgift på kr. 300.000, -
Status lige nu er at det kun er mælkeproducenter, der er tilmeldt Plantedirektoratets kontrol.
Der skal laves et oplæg til Frilands bestyrelse ang. fremtidig deltagelse. Oplægget vil indeholde, at der kun laves stikprøvekontrol f.eks. 10 % og at kontrollen kun gennemføres hos producenter over en vis størrelse og som har leveret dyr inden for en given periode. Formålet er at nedbringe udgiften til et overskueligt beløb og sikre at der ikke foregår kontrol hos producenter, som stort set ikke leverer nogen dyr.
Hvis der ikke er særlige overtrædelser i denne sæson, som gør det nødvendigt at fasthold en 100 % kontrol til næste år, så forventes det, at kontrollen hos mælkeproducenterne i fremtiden også kun vil blive foretaget som stikprøvekontrol.
Konklusion: Det er udvalgets opfattelse, at brancheaftalen skal fastholdes - det må så vurderes om en stikprøvekontrol er tilstrækkelig. Udvalget kan umiddelbart godt bakke op herom.
Styrkelse af Økologisk Landsforenings gårdbutiksside
Lars Qvist havde bedt om at få dette punkt på dagsordenen - blot en opfordring til, at siden via www.okologi.dk bliver mere synlig. Det er hans opfattelse, at det er ganske få der bliver linket til hans hjemmeside via gårdbutikssiden.
Peder undersøger med kommunikationsafdelingen om det er muligt at synliggøre denne side lidt mere.
Status/opsamling på medlemshvervning
Flere af udvalgets medlemmer har deltaget i hvervearbejdet. Hvervearbejdet har resulteret i godt 150 nye landmandsmedlemmer.
Status for arbejdet med projekter til 2011
Følgende emner er i spil til projekter 2011:
Klimavenlig økologisk oksekød på græs - det projekt som blev omtalt på mødet i Forum for okse- og kalvekød
Direkte afsætning af økologisk oksekød - udvalget havde en længere diskussion om dette emne. Lars havde tilkendegivet på bestyrelsesmødet, at han ikke synes at projektet er relevant i sin nuværende udformning. Budgettet skal være væsentligt højere, hvis det skal flytte noget. Den resterende del af udvalget mener at det er relevant - det kan godt være, at der er behov for ændringer/justeringer i projektet, men emnet er relevant. Det er også udvalgets opfattelse, at der er behov for at efteruddanne slagterne. Arbejdes videre med på næste møde, evt. med input fra nogle dygtige slagtere.
Robust ko-trafik
Kampagne for økologisk oksekød (MA projekt)
Status på i gangværende projekter
Thorkild og Jens Christian orienterede kort om de igangværende projekter
Økologisk kalvekød - produktion og kvalitet: Projektet skal belyse, om og hvordan man kan tilrettelægge en rentabel produktion af økologisk kalvekød fra tyre af malkerace. Det undersøges desuden, hvordan forskellen i sommer- og vinterfodring påvirker kødets kvalitet, og hvordan det økologiske kalvekød adskiller sig fra det konventionelt producerede. Viden fra projektet skal indgå i en senere udarbejdelse af et koncept for produktion af dansk økologisk kalvekød. Med en produktion af økologisk kalvekød vil man kunne imødekomme den stigende efterspørgsel blandt forbrugerne og man vil kunne beholde flere tyrekalve i den økologiske driftsform. Projektet er i gang hos to producenter i Sønderjylland.
Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af dyr og maskiner: Projektets formål er at standse udbredelsen af invasive arter som lysesiv og mosebunke på lavbundsjorde, samt genskabe landskabsbilleder med græssende malkeracekvæg på artsrige enge. Projektet er i gang på Fussingø
GMO
Christina Udby Hansen deltog i dette punkt
Christian nævnte, at bestyrelsen har vedtaget et kommissorium, som skal være med til at styre gennemførelsen af det strategiske indsatsområde om GMO. I den forbindelse er udvalget indstillet til en plads i styregruppen, sammen med repræsentanter fra planteavlsudvalget, bestyrelsen og virksomhedsudvalget.
Udvalget indstillede Erling Fischer Madsen til denne post.
Formålet med det strategiske indsatsområde er følgende:
"De økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere skal sikres en reel mulighed for at fravælge GMO. Foreningen har også et mål om, at dansk markdrift holdes GMO-fri.
Der skal dertil arbejdes for at økologiske landmænd og virksomheder ikke pålægges øgede udgifter pga. GMO-dyrkning i Danmark. Det sker gennem en politisk og kommunikationsmæssig indsats, der skal informere om GMO og økologi og fremme nye løsninger for økologi".
Udvalget havde herefter en kort generel diskussion om GMO. Bent nævnte i den forbindelse, at han gerne efter høst vil have målt sit korn for indhold af GMO. Udvalget ser også informationsindsatsen som et meget vigtigt element.
Orientering fra Stude ERFA-gruppe
Bent orienterede fra ERFA-gruppen. Gruppen har etableret sig i tilknytning til Øko-kød. Gruppen har søgt og har fået bevilget 70.000 kr. fra Øko-kød til markedsføring af studekød.
Hvad vil vi foreningsåret 2010/2011
Udvalget diskuterede følgende emner, som noget man vil arbejde med i foreningsåret 2010/2011:
Nyt fra Økologisk Landsforening samt meddelelser
På det seneste var bestyrelsesmøde projekterne hovedpunktet. Herudover planlægning af det kommende fællesmøde. Politiske indsatsområder m.m.
Emner til Økoforum
Udvalgets konstituering
Evt.
Ikke noget her - mødet hævet.
Opret en gratis profil på 2 minutter, og få adgang til at oprette indlæg.
Som foreningsmedlem får du bl.a. også adgang til at diskutere med vores folkevalgte i fagudvalgene – og dermed påvirke foreningens politiske mål.
Her kan du læse mere om Kødudvalgets arbejde...
Kære læsere Jeg er midt i...
Af Byron , 17/05
Af Richard, 10/05
Kan nogen hjælpe: Jeg har e...
Af , 07/05
Af Maiken, 17/05
Sorry, jeg fatter ikke en brik. Hvad har økologi og voldtægt med hinanden at gøre?
Af Lars, 12/05
til Jørgen Skovsted. Jeg bliver oprørt og ked af at læse din kommentar. I tredvernes Tyskland mistænkte man og forfulgte anderledestænkende... ja jeg behøver ikke vist ikke fortsætte. Du har jo allerede dømt manden, før en retsagen er startet. Men undskyld Jørgen, du ville naturligvis ikke have det anderledes, hvis det var dig der var anklaget. Der er desværre en tendens i vor tid og land, til at dømme folk, uden ordentlige beviser, en tendens der forråer menneskene og gør vores samfund til en endnu mere umenneskelig og kold verden at leve i. Jeg beklager den overfladiske og ubegavede kommentar, tilgiv ham, thi han ved ikke hvad han gør.
Af bo herup, 09/05
Spekulerede bare på, om man som barn synes, at det er mindre voldsomt at blive voldtaget af en økologisk landmand? Findes der økologiske overgreb? Er det noget Rudolf Steiner har beskrevet?
Af Jørgen, 08/05
Af Rene, 01/05
10. maj 2012Det er ikke blot en fiks ide hos myndigheder eller dyreaktivister, at kalve skal opstaldes flere sammen. Kalvene har gavn af det....
09. maj 2012Arla, Thise og Naturmælk har besluttet at acceptere brugen af gødningsmidlet Biogrow hos deres leverandører i år. ...
Magasinet Økologisk Kontakt os Avisen Økologi & Erhverv