RSS

Del

Beretning fra Kødudvalgets årsmøde, 5 marts 2010

Trods krisen er der solgt et stigende antal kreaturer gennem Friland. Således er slagtninger af køer og stude steget med henholdsvis 8 og 16 %. Desværre til faldende priser, og trods den store stigning i slagtninger er omsætningen i kr. faldet med 4%. Speciel de dyrere udskæringer og Ungoksen i Irma har mærket forbrugernes tilbageholdenhed. Kvier og stude bliver derfor presset på tillæggene og kvalitetskravene. Således er økotillægget faldet med 2-3 kr./ kg og i det nye konventionelle afregningssystem er der en meget stor prisforskel på fedme 2 og 3.

Eksempelvis er prisen 1140 kr. lavere for en stud i fedme 2 end i fedme 3 med en slagtevægt på 300 kg i formklasse 4. En forskel, som ikke afspejler den reelle værdi, og som gør, at færdigfedning med korn næsten er nødvendig.  Udvalget mødes 1-2 gange årligt med Friland for at kommunikere om aktuelle og fremtidige problematikker og aktiviteter. Eksempelvis er der enighed om et behov for at finde andre markeder end Irma for vore stude og kvier. Ligeledes vil Friland i samarbejde med udvalget forsøge at afsætte lam på kontrakt.

Måske er der igen behov for fælles afsætningsaktiviteter. Og der er nok også behov for at få diskuteret afregningsmodeller for stude/kvier.

For også at søge andre muligheder for afsætning arbejder vi med et projekt om direkte salg af økologisk oksekød. Her skal både slagtere og landmænd inddrages. Med kødskandalerne in mente ser vi gode muligheder for den kortere og direkte vej fra landmand til forbrugerne. Der er endnu ikke bevilget midler til projektet, men vi forventer at søge i det kommende år.

Projektet Økologisk lam på grovfoder er netop afsluttet, og ved at følge lammene hos udvalgte producenter er det vist, at der kan laves gode lam på godt grovfoder.

Med støtte fra Kvægafgiftsfonden er der igangsat et projekt om Økologisk Kalvekød - produktion og kvalitet. Her afprøves systemer for afgræsning af tyrekalve med henblik på en egentlig produktion af økologisk kalvekød. Kødets kvalitet undersøges for at se, om der er påviselige forskelle mellem græskalve og traditionelt producerede kalve. Det bliver meget spændende at se resultatet af projektet, da der er mulighed for at producere meget økologisk kalvekød, hvis de mange malkerace tyrekalve forsætter i økologien i stedet for at blive solgt til produktion af den konventionelle Dansk Kalv.

Projektet Græskalv, hvor 2 jersey tyrekalve er sat sammen med 1 jerseyko som ammetante ved Egå Engsø, er fortsat fra 2008 til 2009. I 2009 har der været 10 køer med i alt 20 kalve. Formålet med forsøget har været at undersøge dyrenes trivsel og evner som naturplejere. Konklusionerne har været, at køerne og kalvene har kunnet finde godt og varieret græs til mælkeproduktion og tilvækst.

Plejen af området bør ske i kombination med afhugning. Speciel har dyrene ikke alene kunnet holde væksten af tidsler nede på et acceptabelt niveau. En anden udfordring er at afsætte kalvekødet, som er af meget høj kvalitet.  Af eksempler på aftagere kan nævnes Festugen i Århus, restauranter og varehuset Salling.

Angående medicinhåndtering har vi i enighed med mælkeudvalget besluttet at arbejde for at skærpe reglerne, således at efterbehandling slet ikke bliver tilladt. Det eliminerer muligheden for at have rester stående på ejendommen, og det sender et godt signal til forbrugerne. Det kræver dog nok tilslutning fra Dansk Landbrugs Økologi, og at det indarbejdes i brancheaftalen.

Udvalget ser i lighed med de øvrige brancher med stor alvor på GMO spørgsmålet. Forurening af foder og vore marker skal undgås. Det vil kræve en stor og målrettet indsats og udvalget støtter klart området som en af foreningens strategiske indsatsområder.

Udvalget arbejder med problematikkerne omkring klimaet. Her mener vi, det er al for unuanceret at beskylde oksekød generelt for at være den store miljøsynder. Vi mener ikke, at økologisk oksekød er en stor belastning. Vi mener, at kvæget har en naturlig og vigtig plads i det økologiske landbrug. Til positive sider tæller naturplejning og kvægets gode indflydelse på sædskiftet, hvor kløvergræsmarker og kvæggødning er med til at opbygge humus og dermed binde C02 i jorden.

I samme åndedrag er det også klart, at der fremover skal fokuseres på, hvad vi kan gøre for at forbedre os i forhold til klimabelastning.

Det er fremadrettet udvalgets og foreningens opgave at anskueliggøre disse sammenhænge, så alle faktorerne kommer med i beregningerne af oksekødets klimabelastning. Fremadrettet er der nok også behov for mere forskning i kvæggødnings betydning for kulstofbinding i jorden.

Mads Lystbæk

Formand for Kødudvalget