RSS

Del

Beretning fra Frugt-, Bær- & og Grøntudvalgets årsmøde, den 5 marts 2010

Emnerne, der har fyldt meget på dagsorden i år, har været:

 

• Hvordan får vi flere til at avle økologisk frugt i Danmark?
• Økofrø.
• UV-lys til bekæmpelse af ukrudt og svampesygdomme i grønsagsavl.
• Udfasning af konventionel halm og dækning af vintergulerødder.
• Finde alternative gødningsstrategier til øko-grønsager.
• Drivhusprodukter og dyrkning i afgrænsede bede.
• Hvordan forholder vi os til praktiseret parallel avl?
• Økologien bliver trykket på prisen, især afregningen for grønsagerne er faldende.

 

Fagligt

Vores udvalg har det godt med at diskutere faglige emner. Ikke at de politiske emner ikke også er vigtige, men vi er nu en gang fagnørder, der sidder i udvalget, og derfor er det naturligt, at de dyrkningstekniske spørgsmål fylder mest. Jeg synes, at der gennem årene altid har været en god stemning på møderne, og det har heller ikke ændret sig i 2009. Også selvom emnerne har været mere polariseret, og vi ikke altid uden videre kunne nå frem til fælles fodslag. Vi har forståelse for hinandens udfordringer på det faglige plan, og den gensides respekt afspejler hele arbejdet i frugt og grønt udvalget.

 

Den fælles modsætning om at få økologien til at vokse og blomstre er en meget vigtig parameter, der holder os sammen. Også selvom vi kan have forskellige meninger om, hvordan vi gør det bedst og hurtigst muligt.

 

Frugt

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at frugterne har hængt på udvalgets dagsorden, hver gang i rigelige mængder. Problematikken er den, at vi importerer enorme mængder frugt fra udlandet, og at produktionen i Danmark ikke rigtigt for alvor kommer i gang.

 

I modsætning til grønsagsproducenterne har frugtavlerne ikke formået at efterkomme den stigende efterspørgsel på økologisk kvalitetsfrugt i Danmark. Det er ikke godt for økologiens renommé, at der er mangel på en vare. Kritikere til økologien siger i forvejen, at det ikke kan lade sig gøre, og hvis der er tomme hylder i supermarkeder, får de ret i deres antagen. Målet i udvalget har derfor været at få større mængder økologiske æbler og pærer ind på hylderne i supermarkederne.

 

Direktoratet for Fødevareerhverv har i samarbejde med bl.a. vores udvalg og Økologisk Landsforening lavet en analyse af, hvad der skal til, for at der kan komme en større produktion af økologisk frugt og grønsager i Danmark. Nu er det op til politikerne og erhvervet at arbejde med disse anbefalinger, så det udmøntes i flere frugtplantager i Danmark.

 

Vi har i den forbindelse diskuteret anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i frugtavlen. I princippet er en økologisk produktion uden brug af sprøjtemidler, og fravær af kunstgødning. Dertil skal siges, at der i mange år har været sprøjtet i den økologiske produktion i form at bakterier, svovl, biodynamiske præparater, brændenældeudtræk, m.m.

Det er derfor unuanceret at tale om sprøjtemidler som noget alment, da det i virkeligheden kommer an på, hvad man putter i sprøjten. Et andet aspekt er, hvordan forbrugerne vil reagere over for frugt fra Danmark, der er sprøjtet. Uanset hvad der er sprøjtet med, er det ikke et særlig godt signal at sende.

 

Vi er kommet til en fælles forståelse i Økologisk Landsforening. Vi vil arbejde for at få flere frugtavlere til at lægge om til økologi. Da der pt. bliver importeret frugt i store mængder fra udlandet, som er sprøjtet med de økologisk godkendte plantebeskyttelsesmidler, vil det alt andet lige være bedre at købe frugt produceret i Danmark under mere strikse forhold. De midler, som vi har udpeget sammen med det økologiske frugterhverv er, efter vores mening, noget, der kan være en start-hjælp til at få flere til at lægge om til økologi.

 

Det samme har eksempelvis været gældende inden for mælkeproduktionen, hvor det i økologiens tidlige start var tilladt at fodre dyrene med en vis %-del ikke økologisk foder.

 

Det ligger os dog på sinde at fremme en dyrkningsmetode, som kan stå på egne ben. Derfor skal der sættes gang i forskningsprojekter, der skal være med til, sammen med frugthvervet, at finde nye sorter, dyrkningssystemer og andre tiltag, der kan underbygge en produktion af økologisk frugt i Danmark uden brug af problematiske plantebeskyttelsesmidler.

 

Det er nok de færreste økologer, der for "sjov" kører en tur med sprøjten i sin plantage, fordi han ikke kan finde på noget bedre at lave. Vi må dog under ingen omstændigheder komme til at ligne det konventionelle frugterhverv, der konstant klager over, at de ikke har nogen effektive midler til rådighed. Vi skal heller ikke på nogen måde ud i, hvad man hører fra udlandet, at der bliver sprøjtet helt op til 50 gange i en økologisk plantage.

 

Konklusionen blev den, at vi aktivt vil arbejde for en række midler, som vi synes er forsvarlige i en årrække, for at få kickstartet det økologiske frugterhverv i Danmark. Dog med en række betingelser som f.eks. konsulent-erklæringer - og et årstal på, hvornår vi skal revurdere vores holdning ift. beslutningen.

 

Øko-frø

Markedet for økofrø er voksende og dermed også udbuddet. Der er efterhånden kommet nogle frøfirmaer, som er meget professionelle i forhold til deres udbud og prissætning af de økologiske frø. En udvikling, vi som økologiske gartnere kan glæde os over. Selvom det er dyrere at købe økofrø ift. de konventionelle ubejdsede, skal slutbrugerne ikke være i tvivl om, at vi gerne arbejder i den retning, der går mod 100 % økologi, fra begyndelsen til slut.

 

Frødatabasen fungerer godt efter vores overbevisning, og vi vil bakke op omkring det arbejder, der ligger for at vurdere de enkelte sorters egnethed i Danmark. Dette vil vi gøre i form af, at vi samler en gruppe eksperter, gartnere, konsulenter og Plantedirektoratet, der sammen vurderer, om sorterne kan betegnes som afprøvet eller ikke afprøvet.

 

Fra 2011 skal denne gruppe sammensætte den frødatabase, som vi kender den i dag. Den hidtidige praksis har været den, at grønsagssorter har været afprøvet på Årslev forsøgsstation. Fra i år af er bevillingen dog faldet bort, og derfor skal afprøvningerne ske hos den enkelte gartner.

 

UV-lys

Der kommer nye tiltag fra teknikkens verden, der bliver udviklet for at gøre livet nemmere for gartnere og frugtavlerne. UV-lys er en af de teknikker, der spås en fremtid inden for svampebekæmpelse samt ukrudtsbekæmpelse. Teknikken er dog stadig på et eksperimentelt stadie, og det er for tidligt at sige, om den vil finde udbredelse i gartnerierhvervet.

 

I forhold til svampebekæmpelsen, har vores kritik været, at der skal køres meget hyppigt i marken for at holde svampetrykket nede. Den er ikke forebyggende, og det kan se ud som en plansprøjtning, blot med UV-lys hvor afgrøden skal køres over med lyset ofte i den periode, hvor der er fare for angreb.

 

Netop af den grund er det udvalgets holdning, indtil videre, at det stadig vil være bedre at forebygge sygdom ved sundt sædskifte, sortsvalg og gødningsniveau, m.m.

UV-lys kan også bruges som ukrudtsbekæmpelse. Den teknik er dog ikke afprøvet i praksis, og vi vil ikke tage stilling til den, før der foreligger flere informationer om teknikken, og om den kan komme til at fungere i praksis.

 

Udfasning af konventionel halm og dækning af vintergulerødder

Vi har i samarbejde med Gartneri rådgivningen søgt penge til at gennemføre et projekt, der skal føde ideer til at finde alternativer til den konventionelle halm, der bliver brugt i store mængder på økologiske gulerodsmarker. Det er ikke holdbart i længde at forsvare et forbrug af konventionel halm på økologiske marker, og vores troværdighed står på spil, hvis ikke vi ville gøre noget ved den sag. Det har vi nu for øje at finde en løsning på, dog uden på nuværende tidspunkt at kunne sige, hvad det ender med. Vi er lige startet de indledende møder med avlere, for at komme frem til ideer, vi skal have afprøvet i praksis. Det er meningen, at vi kører dette projekt i 3 år for at kunne gennemteste de ting, der kommer frem.

 

Finde alternative gødningsstrategier til øko-grønsager, så vi bliver uafhængige af det konventionelle landbrug

Et andet projekt, som vi har i samarbejde med Gartneri rådgivningen, er nogle forsøg i marken der sætter fokus på gødningsstrategier på økologiske gartnerier. Det er ikke helt uden problemer at udfase den konventionelle gødning. Især i områder, hvor der ikke findes så mange økologiske mælkeproducenter, kan det til tider være meget svært at skaffe økologisk gødning. Forsøg i Årslev har i mange år vist, at det kan lade sig gøre at drive en intensiv grønsagsdrift uden tilførsel af dyrisk gødning af nogen art.

 

Årslev har altid været kendt som et sted med god jord og fantastisk høje udbytter. Vi lader det nu komme an på en prøve. På 2 bedrifter skal der synliggøres, at det er muligt, at man kan komme meget langt med det rigtige sædskifte, samt intensivt brug af efterafgrøder. Det er et 2-årigt forsøg, og 2010 bliver det sidste år i den række.

 

Drivhusprodukter og dyrkning i afgrænsede bede.

De første gartnere, som dyrker i afgrænsede bede, har etableret sig de sidste par år. Og selvom de overholder økologireglerne, er Økologisk Landsforeningens holdning helt klar. Vi ønsker at fremme en produktion, der foregår i bundjorden og kun i enkelte tilfælde i afgrænsede bede. Som f.eks. svampedyrkning og julesalat-drivning. I alle de andre produktioner, er der opnået fine tilfredsstillende resultater med dyrkningen i bundjorden, og vi kan derfor ikke se nogen mening i at lave om på den praksis.

 

Men realiteten er den, at Plantedirektoratet har fortolket reglerne sådan, at det er tilladt at dyrke i afgrænsede bede, og derfor skal vi også forholder os aktivt til denne form for produktion.

 

Politisk

Hvordan forholder vi os til praktiseret parallel avl?

Vi vil meget gerne have flere økologer, dog skal vi ikke gå på kompromis med værdierne. Flere konventionelle gartnere ser det som en god fornuftig mulighed at lægge dele af deres bedrift om til økologi. Der er mange gode kolleger, der har rigtigt fornuftige holdninger til økologi. Og det bibringer de "gamle" økologer et boost i forhold til at løfte os på et højere fagligt niveau.

 

De konventionelle gartnere har i mange år været vandt til at optimere deres produktion. Der er desværre også nogle, der tror, at de kan tilpasse reglerne efter deres behov. Så i stedet for, at de skal tilpasse deres konventionelle produktion, ønsker de at reglerne skal fortolkes, så deres konventionelle produktion skal ændres mindst muligt. Økologiske landmænd, gartnere og frugtavlere har igennem tidens løb været kendetegnet ved, at de ønsker udvikling mod mere og bedre miljøvelfærd.

 

Det ønsker vi til stadighed at holde fast ved. Ingen kompromiser, der hvor det ikke er nødvendigt. Grønsagsavlen og drivhusproduktionen har i mange år vist sig at kunne frembringe flotte økologiske produkter med acceptable udbytter. Det er derfor efter vores mening ingen grund til lempelser på reglerne, eller fortolkninger der gør økologi til en glidebane mod "discount-økologi".

 

Parallel avl er ikke tilladt ifølge økologireglerne. Det er dog i praksis muligt, at man på 2 juridiske bedrifter producere de samme produkter. Hvis dette foregår under ordnede forhold, er der ikke noget at indvende mod det. Det er dog under alle omstændigheder en gråzone inden for den økologiske produktion.

 

Fejl kan forekomme på den enkelte bedrift, og dermed forveksling mellem den økologiske og den konventionelle produktion. Det er derfor udvalgets holdning, at der i fremtiden skal strammes op omkring denne praktiserede parallel avl, så eventuelle potentielle fejl bliver gjort umulige.

 

Vi har dog pt. ikke noget bud på, hvilke foranstaltninger der skal til, men det første sted, der skal sættes ind, er på pakkerier, der både pakker økologiske og konventionelle produkter.

 

Økologien bliver trykket på prisen, især afregningen for grønsagerne er faldende

Økonomikrisen har for alvor gjort indtog hos de økologiske gartnere. Supermarkeder trykker priserne helt i bund og truer med at købe deres produkter i udlandet, hvis ikke de kan få deres vilje. Dette tør de færreste avlere trodse, og derfor er prisniveauet for 2010 rekordlavt.

 

Meget problematisk, da erhvervet i forvejen er præget af lave indtægter og underskud. Det ser ikke ud til, at vi har nået bundniveauet, da der er mange om buddet til levering, og avlerne hellere vil lave underskud i bytte for at få lov til at levere. Det er en uholdbar situation i længde. Samfundet som sådan er under tryk, og hvis ikke priserne kommer op på et niveau, hvor der kan tjenes fornuftige penge, går udviklingen af den økologiske sektor i stå. På samme måde som den konventionelle sektor er på vej til.

 

Derfor er øget afsætning ikke nok. Der skal betales for den vare, og det er efter min mening faktisk bedre, at det går lidt langsommere med at øge afsætningen inden for økologien end at vænne forbrugere til en prisleje, som ikke afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktionen.

 

Derfor lyder der herfra et opråb om at lade være med at sætte priserne alt for langt ned. Det gavner ingen, og i hvert fald heller ikke din egen bedrift i længden!

 

Frank van Beek

Formand for Frugt-, bær- og grøntudvalget

 

0 Kommentar