Kære Lars

Jeg har tidligere svaret en anden i Økobarns brevkasse, men er lige dykket lidt længere ned i reglerne i denne omgang. Generelt kan man sige, at reglerne for brug af medicin i økologisk landbrug er noget skrappere, end hos de konventionelle landmænd.

En af forskellene er, at de økologiske landmænd ikke selv må administrere store mængder af medicin, og at de skal have en dyrlæge ud og stille diagnosen, inden et dyr kan blive behandlet. Det betyder blandt andet, at smågrisene ikke bliver behandlet kuldvis på samme måde, som det er muligt i det konventionelle landbrug. Derudover skal mælk fra køer, som er blevet behandlet med eksempelvis antibiotika, holdes tilbage i dobbelt så lang tid, i forhold til mælk fra køer i det konventionelle landbrug. Tilbageholdelsestiden er forskellig alt efter hvilken type medicin, dyret er behandlet med. Lægemiddelstyrelsen fastlægger tilbageholdelsestiden for hvert præparat, og tilbageholdelsestiden fordobles så i den økologiske produktion.

Hvis en ko er blevet behandlet mere end tre gange i løbet af en 12 måneders periode, skal dyret "genomlægges." Det vil sige, at mælken ikke må sælges som økologisk i 6 måneder. Skulle koen blive slagtet inden for genomlægningsperioden på 6 måneder, skal kødet sælges som konventionelt.

For de mindre dyr, som typisk slagtes før de er et år, eksempelvis slagtesvin, gælder det, at dyret højst må blive behandlet én gang i sin levetid. Ellers skal kødet sælges som konventionelt.

Der findes i dag ikke noget statistisk talmateriale, som kan sige, hvor meget antibiotika og anden medicin, der bruges i det økologiske landbrug, i forhold til det konventionelle. Men de strammere regler gør det økonomisk interessant for de økologiske landmænd at være mere tilbageholdende med at behandle deres dyr, og økologerne arbejder på at få forbruget endnu længere ned. I Økologisk Landsforening har man netop kørt et større projekt med henblik på at kunne reducere brugen af antibiotika i økologiske malkekvægsbesætninger - uden det går ud over dyrevelfærden, vel at mærke. Forsøget viste, at det var muligt at halvere brugen af antibiotika til økologisk malkekvæg, og ifølge vores faglige konsulenter er forbruget generelt faldende i malkekvægsbesætninger.

På baggrund af ovenstående kan man sige, at både regler og kontrol alt andet lige er skrappere for medicinforbruget i det økologiske landbrug, og at mængden af medicinrester i kødet derfor lavere helt generelt. Men da allergikere kan reagere på selv små mængder, er økologi altså ikke garanti mod en allergisk reaktion. Den ville man formentlig først kunne give, hvis brugen af antibiotika blev helt forbudt.

Har du lyst til at nærlæse det økologiske regelsæt kan du finde mere i Plantedirektoratets "Vejledning for økologisk jordbrug" som ligger her(PDF).

Angående de basale forskelle på økologisk og konventionelt kød ligger der mig bekendt ikke meget forskning på området. Når det gælder mælk er det imidlertid efterhånden ganske veldokumenteret, at økologisk mælk indeholder flere sunde fedtsyrer, fytoøstrogener og e-vitamin.


Et langt svar - jeg håber du kan bruge noget af det.


Med venlig hilsen
Agnete Friis