Du skal være logget ind for at oprette indlæg eller tilmelde dig til gruppen
Som tiderne har været i 2009, er det positivt, at fjerkræproduktionen har haft stadig stigende salg. Dog har vi ikke kunnet holde omkostningerne i ro, bl.a. på grund af større udgifter til fødevaresikkerhed og miljø.
Vores arbejde i udvalget har derfor været præget af opgaver om, hvordan vi håndterer disse udfordringer.
Ved sidste årsmøde kom Frank Boddum ind i udvalget i stedet for Esben Nielsen. Tommy Christensen og Jens Otto Rasmussen blev genvalgt.
Slagtekyllinger
I 2009 nåede produktionen af økologiske kyllinger til Rose Poultry op på ca. 250.000 stk. fordelt på 9 producenter. Forhold vedr. trædepudesvidninger og vægt ved slagtning har været inde i en positiv udvikling i 2009.
Detailhandlen ønsker ikke for store kyllinger, og producenterne belønnes for den rigtige slagtevægt. Der indsamles løbende vejeresultater fra hvert hold, og der arbejdes på at optimere foderblandingerne.
Kyllingerne leveres kønssorteret fra Topæg og er af økologisk afstamning. Hanerne slagtes ved 8 uger og hønerne en uge senere. Et par tidligere konventionelle producenter har ombygget deres huse til økologisk drift, og leverer nu økologiske kyllinger til Rose Poultry. Foruden leverandører til Rose Poultry findes nogle få andre økologiske kyllingeproducenter, bl.a Gothenborg, Gråsten og Sødam.
Det eneste problem er, at det er svært for slagtekyllingeproducenter at lave en langsigtet planlægning fordi der er usikkerhed om afsætningen. Med til arbejdet hører også, hvordan får man fat i daggamle kyllinger, der kan bruges og helst skal være økologiske, den udfordring er en daglig kamp.
Særstatus
Endelig er særstatussen for salmonella færdig. Der er brugt enorm meget tid på at udfærdige den kommende GMP plan, der skal virke som en egenkontrol af ægproduktionen.
Danmark har i EU søgt om at få særstatus på salmonellaområdet, således at danske forbrugere beskyttes bedst muligt mod salmonella i konsumæg. Herved beskyttes fjerkræproducenterne også mod unfair konkurrence fra billigere importerede æg, der ikke har taget de nødvendige tiltag for at holde salmonella ude af produktionen.
Ansøgningen har indebåret, at der skal foreligge en God Produktionspraksis (GMP), som producenterne skal følge. Ikke økologiske producenter har i mange år haft en frivillig GMP, som de skal overholde. Mange af forholdene kan økologerne leve op til, men på nogle punkter har økologerne måtte henvise til andre ligeværdige tiltag. Det har været en stor udfordring at nå frem til
en økologisk udgave af GMP, som Det Danske Fjerkræraad har villet acceptere.
Lige efter sommerferien nåede Fjerkræraadet, Dansk Landbrug og Økologisk Landsforening dog til enighed om en løsning, der skulle sikre økologernes særlige interesser, og Økologisk Landsforening er skrevet ind i den eksisterende GMP under Fjerkræraadet.
Økologisk Landsforening trådte ligeledes i foråret ind i Følgegruppen til Regelsættet for god produktionspraksis for fremstilling af fjerkræfoder - efter et meget langt forløb, hvor der blevet foretaget nogle nødvendige justeringer i det foreliggende regelsæt.
Velfærdsmøde med plantedirektoratet
Hoved emmet på mødet var fjerdragtbedømmelsen, der har givet meget diskussion i branchen. De er gennem tiden givet flere bøder på dette område.
Som en udløber af mødet, er der dog taget initiativ til at undersøge, om der kan skaffes midler til at evaluere den nuværende fjerdragtsbedømmelse, som Plantedirektoratet foretager.
Ligeledes vil vi undersøge, om der kan indrettes et system, så resultatet af Plantedirektoratets velfærdskontrol kan opsamles, så de kan anvendes til at give branchen et billede af, hvordan velfærden udvikler sig i den økologiske ægproduktion. Plantedirektoratet kommer på alle besætninger, og det bør branchen udnytte til at udvikle produktionen.
Salmonella prøve udtagning
Den bakteriologiske prøve der er bestemt på EU plan er uden mulighed for gentest. Det har givet en del røre, når det ved gentest ikke har været muligt, at finde salmonellaen igen. Blandt andet derfor, mener vi, at man skal have mulighed for at få lavet endnu en prøve - en gentest, før man beslutter at slå en hel besætning ned.
Miljøregler
Med de nye miljøregler, der er kommet omkring ammoniakudledning, skal der ske en reduktion fra staldene. Det bevirker, at der skal muges ud jævnligt. De nye regler betyder også, at der ved omforrandringer eller udvidelse, kræves reduktion på 35% på udledning af ammoniak.
Det bevirker, at staldindretning som den er i dag, skal ændres. Vi har skelet meget til vore nabolande, som bruger etage/voiler systemer til den økologiske produktion. Det giver ikke i sig selv større tæthed på arealet, hvor hønsene befinder sig, men giver dem større bevægelighed.
Det, at der er bånd under hvor hønsene bevæger sig, og der muges ud 1-3 gange om ugen, gør at lugten er god. Der er blevet brugt meget tid på diskussion om vi skulle havde det. Vi har afholdt et temamøde omkring det og samlet hele erhvervet til drøftelse omkring fortolkning af netto- og nytteareal.
Temamøde, den 20 oktober 2009
Et samarbejde mellem Ø.L. og landscentret for fjerkræ med Landmeco som vært.
Emnerne var bla.1) Etagesystemer 2) Resultater fra økologiske æglæggere hen over sommeren 3) muligheder og begrænsninger på miljøsiden (bl.a. Grøn Vækst)
Mulighederne ved etagesystemer blev præsenteret med en god vekslen til Landmeco's etagesystemer. Den efterfølgende diskussion indeholdt bl.a. en del frustration over det faktum, at fremtidens regler for disse systemer er meget uklare. Der blev rejst et kraftigt ønske om snarest muligt at få dette på plads. Vi har i brancheudvalget taget denne bold op, og forsøgt at få aftaler på plads.
Enkelte "problem-hold" blev gennemgået på baggrund af data fra e-kontrollen og problemer med bl.a. fordring blev diskuteret. Det ses tydeligt, at der er god grund til at udvise "rettidig omhu" når de første tegn på problemer viser sig.
På miljøsiden ses en række stigende krav, men også nogle gode enkelte muligheder for at imødekomme disse krav. Etagesystemerne kan f.eks. være med til at mindske ammoniak fordampningen i stalden hvorved miljøet for både mennesker og dyr forbedres.
Dette arbejde komme til at foregå ind i det nye år, da EU-regler omkring fjerkræ skal revideres. Der skal arbejdes på en bred plan i erhvevet elles sker forøgelse af salget af æg fra udlandet som kører efter minimum regler fra EU.
Fjerkræ i flere etager
Da EU's regler for økologisk jordbrug blev revideret til ikrafttrædelse pr. 1. januar 2009 udsatte Kommissionen at revidere reglerne for fjerkræ. Det forudses at kunne blive et krævende arbejde at diskutere sig frem til reviderede regler. Økologisk Landsforening har forberedt den foranstående proces i regi af IFOAM EU.
Herhjemme har der især været fokus på mulighederne for at indrette etagesystemer samt muligheden for at have flere hønseflokke under samme tag. I samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisektionen er der indsendt en fælles indstilling til Plantedirektoratet, til hvordan reglerne for indretning af fjerkræhuse med etager bør være. Arbejdet fortsættes i 2010.
Grovfoderprojektet
I 2009 gennemførte Økologisk Landsforening projekt grovfoder "Bedre udnyttelse af grovfoder i æg og fjerkræproduktionen". Projektet blev gennemført af Carsten Markussen, Økologisk Landsforening og faglig konsulent Niels Finn Johansen, Landscenteret, fjerkræ. Projektets hovedformål var at opsamle og formidle viden om anvendelse af grovfoder til fjerkræ til andre fjerkræproducenter.
Projektet fulgte 4 ægproducenter og deres forskellige måder at anvende og håndtere grovfoder i deres ægproduktion. Håndteringen af grovfoder er både automatiske anlæg og manuel håndtering med trillebør. Grovfoderet var oftest ensilage men også grønsagsrester.
For hver ægproducent er der af Morten Telling lavet en video om og deres håndtering af grovfoder. Videoerne beskriver også baggrunden for deres anvendelse af grovfoder og de forhold de har observeret i hønseflokkene ved tildeling af grovfoder. Videoerne og andet materiale om projektet kan ses på foreningens hjemmeside under Landmand - projekter. Videoerne ligger også på Youtube og er blevet set ca. 650 gange. Videoen er senere blevet oversat til tysk af Økologisk Landsforening.
Projektet blev afsluttet med to faglige møder hvor alle interesserede var inviteret. Arrangementerne blev annonceret i diverse landbrugsaviser. Møderne blev velbesøgte med 30 deltagere på Frydensbjerg, Midtjylland og 15 deltagere på Stengården, Sjælland.
Anvendelse af ikke varmebehandlet korn giver plads til flere høner
Økologisk Landsforening har kørt et projekt om forbedret fosforudnyttelse i økologisk ægproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, Fjerkræ har stået for den praktiske afvikling af projektet.
Projektet viste, at økologiske høner kan fodres helt uden tilførsel af mineralsk foderfosfat, såfremt 60 % af foderrationen består af ikke varmebehandlet korn, og såfremt hvede og/eller triticale udgør 60 - 70 % af kornet.
Anvendelsen af dette resultat kan være afgørende for, om en producent får lov til at udvide sin produktion. I projektet er der ligeledes foretaget en litteraturgennemgang, der skulle afdække, om det må forventes, at anvendelsen af hjemmeblandet foder øger risikoen for salmonella i dyrene. Resultatet af litteraturgennemgangen tyder ikke på, at anvendelsen af hjemmeblandet foder med ikke varmebehandlet korn behøver udgøre en risiko, snarere tværtimod.
Fjerkræafgiftsfonden
I fjerkræafgiftsfonden er der kun et projekt som har decideret økologisk deltagelse. Det er klimavenligt kød som Michael Tersbøl er med i. Derudover har Helle Juul Madsen et projekt med MBL der skal fremme avlen hen mod mere resistens mod sygdomme i fjerkræ. Og den helt store pengesluger, er stadig opdrætsprojektet.
Vedr. projekt opdræt er der stadig god gang i projektet, som dog har været ramt af sygdom, men det ser ud til at tingene går planmæssigt. Er der nogen som har input er man velkommen.
Fjerkræ rådet.
2009 har været præget af tilblivelsen af den nye organisation Landbrug & Fødevarer som er sammensat af to bestyrelser. En primærbestyrelse, hvor forhold, der vedrører landmænd (den levende del af produktionen), drøftes og en virksomhedsbestyrelse hvor forhold, der berører virksomhederne (den døde del af produktionen), drøftes. Tilsammen udgør de to bestyrelser fællesbestyrelsen, hvor vedtægter, budget, regnskab og overordnet strategi drøftes og besluttes.
Den længe varslede afgang af Tage Lysgård i efteråret 2009 har ført til at man har valgt at ansætte to Key Account Manager(KAM). Én for æg siden og én for slagtesiden. På æg siden blev det Jørgen Nyberg Larsen som skal varetage Dansk Ægs opgaver. Og på slagtesiden blev det Christoffer Susé som sektorchef for Fjerkræraadet og Dansk Slagtefjerkræ.
De to skal så i fremtiden ud over deres egen branche varetage de opgaver som tidligere blev varetaget af Tage Lysgård.
Vi har igennem tiden fået opbygget et rigtig godt forhold til Tage Lysgård, hvilket vi håber, kan fortsætte med de to nye.
Afslutning
Året har bragt mange udfordringer men udvalgets hjælp og kræfter fra baglandet (Økologisk Landsforening) kører den økologiske fjerkræproduktion videre for fuld fart - også de kommende år.
Jan Volmar, Formand for æg-og fjerkræudvalget
Opret en gratis profil på 2 minutter, og få adgang til at oprette indlæg.
Som foreningsmedlem får du bl.a. også adgang til at diskutere med vores folkevalgte i fagudvalgene – og dermed påvirke foreningens politiske mål.
Her kan du læse mere om Æg- & Fjerkræudvalgets arbejde...
I skrivende stund er jeg på...
Af Evald, 10/02
Vores ejendom på 8 tdr.l. d...
Af Jørgen , 07/02
Af Bjarne, 02/02
Hvad er prisen ? Jeg kan bruge fra 12 - 25 tons til forder
Af eskil, 09/02
testopslag
Af , 07/02
Du har ret i at vi er nødt til at fortsætte med at holde fokus, selv om det går godt med de økologiske tiltag i Danmark. Netop det med at informere om at der er andet end prisen lige her og nu der tæller. Selv i krisetider må vi tænke langt og der kan det blive dyrt på den lange bane at spare. Egentlig kan man sige at det er en oplysningskampagne der via en økologisk vinkel kan hjælpe flere og flere mennesker på forskellige planer. I mit økologisk rengøringsfirma gør vi meget ud af at oplyse om de fordele der er ved at lufte ordentligt ud på kontoret hver dag. Bruge rengøringsmidler uden diverse barske og miljøforstyrrende stoffer. Anvende støvsuger med HEPA-filter osv, osv. Alt dette er med til at forbedre indeklimaet og dermed arbejdsmiljøet. Men uden oplysning og formidling af dette, er mange mennesker uvidende omkring at det er en samlet indsats der kan rykke dem og miljøet, ude såvel som inde, i en positiv retning.
Af Lars, 01/02
Hej, Jeg mener Kronborg er et af Jysk´s mærker og jeg har aldrig set dem ha´ noget økologisk i eget mærke. Du tror ikke der i stedet har stået Økotex, - det har nemlig desværre ikke noget med økologisk bomuld at gøre. Det er blot en tysk mærkning der garanterer at en række kemiske stoffer holdes under en række givne grænseværdier.
Af Hanne, 25/01
Kornet er solgt
Af Claus , 20/01
02. februar 2012Økologiske slagtekyllinger vokser langsommere, hvis de får mere hel hvede i foderet. Det kan være en fordel, fordi producenterne ikke belønnes for høj tilvækst....
26. januar 2012I denne uge lancerer Irma som den første danske dagligvarekæde biodynamiske æg. De bliver leveret via Danæg fra Birkelund I/S i Sønderjylland....
Magasinet Økologisk Kontakt os Avisen Økologi & Erhverv