RSS

Del

Helhedstænkning absolut nødvendig

I sidste uge havde fødevareministeren indbudt en række aktører fra den økologiske sektor til debatmøde om, hvordan vi når regeringens mål om en markedsdrevet fordobling af det økologiske areal i 2020. Der var mange gentagelser af forslag til ministeren om, hvordan staten kan motivere til øget økologisk omlægning bl.a. ved selv at øge det offentliges indkøb af økologiske råvarer, som landets største, enkeltstående fødevareindkøber.

Men ligesom forslagene var hørt før, så var ministerens svar det også: - Jeg vil ikke tvinge kommuner, regioner, daginstitutioner og andre offentlige instanser til at købe økologisk eller have konkrete tal på målsætninger for andelen af økologi i deres indkøb, lød det forudsigelige svar fra Henrik Høgh.

Alt i alt, tvivler jeg på, at udbyttet af debatdagen kommer til at rykke ret meget ved ministerens endelige økologipolitiske vision, som forventes klar i løbet af efteråret, og som skal vise fødevareministerens bud på vejen til en fordobling af det økologiske areal. Problemet er efter min mening, at der kun er tale om én ministers bud. Til debatdagen savnede jeg, at flere ministerier var til stede, for økologien er det oplagte redskab til at løse en række af samfundets udfordringer. Men den helhedstankegang, der ligger i økologien, synes desværre at mangle hos dem, der regulerer den.

Som minimum kunne man have involveret Miljøministeriet og Klima- og energiministeriet, og skulle det være virkeligt visionært, så kunne man passende have taget Sundhedsministeriet med også. Vi ved i dag, at økologisk jordbrug skåner grundvand og vandmiljø og er til gavn for biodiversiteten, dyrevelfærd. Økologien rummer effektive værktøjer til en klimavenlig og energiproducerende fødevareproduktion og har konkrete bud på recirkulering af næringsstoffer fra samfundet tilbage til jorden. Der kan siges meget om, hvorvidt økologi er sundere eller ej, men senest har vi set, at produktion af økologisk svinekød tydeligvis er bedre for folkesundheden end produktionen af 25 millioner opstaldede slagtesvin, som hver får knap tre doser penicillin gennem deres korte levetid.

Jeg savner, at man fra politisk hold tager ansvar ud fra den viden, vi har om, hvad økologien kan bidrage med, og handler ud fra den. Hvis man tænker tingene sammen og sætter klare, tværministerielle mål for, hvad man vil nå mht. vandmiljø, drikkevand, klima, kost og energiproduktion, så vil økologien vise sig som en oplagt investering for hele samfundet.

Hvorfor er det kun de økologiske forbrugere, der skal have øje for de fordele, handle ud fra dem og på den måde skabe det marked, som økologiens fordobling skal baseres på? Hvorfor er regeringen og fødevareministeren så bange for at tage deres del af ansvaret og sætte konkrete mål for økologien i egne institutioner og på den måde stimulere en udvikling, der er til gavn for en lang række af de udfordringer, samfundet står overfor?

Regulær robusthed i investeringer og drift lykkes kun ved helhedstænkning og intelligente beslutninger og handlinger. Kun på den måde kan både landmænd, forbrugere, miljø og natur komme til at tjene på fremtidens fødevareproduktion.

Opret Kommentar

Fornavn

Efternavn

Email

Gentag Email

Skriv viste ord