4 personer
Forberedelse: 30 min.
Tilberedningstid: 45 min.
Ingredienser
Farsbrød:
- 400 g hakket svinekød
- 200 g frossen helbladet spinat (optøet)
- 200 g kogte ris
- 1 stk. æg
- 1 tsk. salt
- Peber
- 2 store løg
- 150 g ost
Rodfrugtmos:
- 400 g Forskellige rodfrugter - f.eks. selleri, persillerødder,
jordskokker og gulerødder
- 400 g kartofler
- 2½ dl mælk
- 40 g smør
- Salt og peber
Rør kød, hakket spinat, ris, æg, salt og peber sammen til en
fars. Hak løget fint og skær osten i små tern. Vend begge dele i
farsen.
Form farsen til et brød i et ildfast fad. Tilsæt lidt vand i
bunden af fadet. Bag farsbrødet i ovnen ved 175 C. i ca. 45
minutter.
Tilbered imens rodfrugtmosen. Skræl kartofler og rodfrugter, og
kog dem møre i usaltet vand. Hæld kogevandet fra. Kog mælk og smør
op, og hæld det over grøntsagerne. Rør til mos med håndmikser og
smag til med salt og peber.