
Spinatfrikadeller med tomatFoto: Christina Damgaard-Sylvest
Opskriften er beregnet til 4 personer
Tilberedningstid: 40 min. - arbejdstid: 30 min.
- 400 g spinat
- 150 g squash
- 1 spsk. fuldkornsmel, hvede eller spelt
- 1 æg
- 200 g flået og hakket tomat
- 1/2 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk. oliven olie
- 200 g kogte bønner
- 1/2 løg
- ½ spsk olie
- 50 g tørrede dadler
- Saft og skal fra en ¼ citron.
- 1 fed hvidløg
Lav frikadellerne. Spinaten skylles godt og sauteres på en tør
pande til den er faldet sammen. Pres let for at fjerne det
overskydende vand. Squashen rives på den grove side af rivejernet.
Spinat og squash røres med æg, mel, salt og peber. Farsen formes
til små boller og steges 5-6 min. på hver side, til de er
gennemstegte. Hvis du bruger frossen, helbladet spinat, skal der
kun bruges 3/4 af mængden af spinat. For en mere fyldig smag kan
der tilsættes en smule muskatnød.
Lav saucen. Løg og hvidløg hakkes fint. Halvdelen tages fra til
bønne-dadelkompotten, og resten sauteres i olien. Tilsæt hakket,
flået tomat, kog op, og smag til med salt og peber. Tilsæt evt.
frisk basilikum lige før servering for at pifte saucen op.
Lav bønne-daddelkompotten. Sauter det resterende hakkede løg og
hvidløg. Tilsæt de kogte bønner og steg dem med i et par minutter.
Skær dadlerne i 1/2 cm tykke skiver på tværs, og tilsæt dem sammen
med citronsaft og revet citronskal. Lad det simre et par minutter
og smag til med salt og peber og evt. lidt chili.
Kog pastaen i letsaltet vand til den er mør.
tip: Økologi er med til at beskytte vores grundvand
Opskriften er udarbejdet af Thomas Rybjerg Larsen.
Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk
Landsforening.