
Lyssej med bygottoFoto: Christina Damgaard-Sylvest
Opskriften er beregnet til 4 personer
Tilberedningstid: 45 min. - arbejdstid: 45 min.
- 700 g lyssej
- 1 dl hvidvin
- 280 g perlebyg
- ½ løg
- 1 fed hvidløg
- ½ spsk olie
- ½ l grønsagsbouillion
- 1 spsk mel
- 200 g ærter
- 80 g creme fraiche 38%
- 40 g goudaost
- 4 stk tomat
- ½ frisée salathoved
- 2 spsk oliven olie
- 2 spsk. æblecidereddike
Løget hakkes fint. Løg og bygkorn sauteres i en gryde med lidt
olie til løgene er klare, men ikke har taget farve. Halvdelen af
hvidvinen hældes ved og koges næsten helt væk. Skru ned på lavt
blus og tilsæt bouillonen lidt efter lidt, mens der røres hyppigt.
Tilsæt lidt ekstra vand, hvis den bliver for tør.
Når bygottoen har kogt i ca. 20 min., og der kun er lidt bid
tilbage i bygkornene, skal den jævnes. Rør melet op i lidt vand
(uden klumper) og tilsæt det til bygottoen under omrøring, lidt
efter lidt. Lad lad bygottoen koge i et par minutter, og tilsæt
ærter og den revne ost. Når bygottoen koger igen, skrues ned for
blusset, og creme fraichen i røres i. Konsistensen til slut skal
være blød og cremet. Vesterhavsost er et godt alternativ til
goudaosten.
Tomaterne skæres i skiver og lægges på et fad. Æblecidereddiken og
en tilsvarende mængde olie piskes sammen og dryppes over. Krydr med
salt og peber og pynt med friséesalaten - eller en anden salat
f.eks. rucola eller romaine.
Fisken skæres i mindre stykker, og tynde stykker foldes for at få
en ensartet tykkelse. Stykkerne lægges i en sauterpande eller flad
gryde i ét lag og krydres med salt og peber. Den anden halvdel af
vinen, og evt. lidt vand, hældes ved, så der ca. er ½-1 cm væske
omkring fisken. Sæt panden med fisken på komfuret og varm den op
til simretemperatur. Lad den simre i i 5 min. under låg. Tag panden
af varmen og lad fisken trække i væsken i yderligere 5-10 min. Når
fisken ved et let tryk deler sig i lameller, er den færdig.
Energifordeling
682 Kcal pr. person
Protein: 49 g
Kulhydrat: 72 g
Fedt: 22 g
Kostfibre: 11 g
Opskriften er udarbejdet af Thomas Rybjerg Larsen.
Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk
Landsforening.