Annonce

Rødspætte med majs og pasta i gulerodscreme

31. august 2011 

af: Eva Lund AndersenSend mail

Paneret rødspætte med majskolbe, serveret med frisk pasta i gulerodscreme og blommesalsa.

Rødspætte med majs og pasta i gulerodscreme
Rødspætte med majs og pasta i gulerodscremeFoto: Henrik Freek

Print

Opskriften er beregnet til 4 personer

 

Tilberedningstid: 50 minutter - Arbejdstid: 50 minutter

 

Ingredienser

 

Blommesalsa

  • 3 modne blommer
  • ½ rødløg
  • ½ frisk chili
  • 2 spsk hindbæreddike
  • 1 - 2 tsk akaciehonning
  • havsalt

 

Gulerodscreme

  • 2 gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ dl olivenolie
  • ½ frisk chili, efter smag og behag
  • salt

 

Tilbehør

  • 2 majskolber
  • 400g frisk pasta, f.eks. tagliatelle

 

Fisken

  • 4 dobbelte rødspættefileter, uden skind og ben
  • 2 dl grahamsmel
  • Salt og peber
  • 75g smør

 

Sådan gør du

 

Paner fiskefileterne:
Tjek at rødspættefileterne er helt friske - de skal dufte af hav og ikke af havn! Gå dem efter for ben.

Kom grahamsmel i en dyb tallerken og vend fisken i melet. Drys med salt og peber. Sæt dem til side, evt. i køleskabet. Når de får lov til at hvile og tørre lidt efter panering, hænger paneringen bedre ved under stegning.

Lav blommesalsa:
Skyl blommerne og skær dem ud i bittesmå tern. Hak rødløg og chili fint. Bland de tre ting sammen i en skål.

Rør hindbæreddike, honning og salt sammen og hæld det over blommerne og vend det godt sammen. Stil til side på køkkenbordet indtil servering, gerne en halv time som minimum, så smagene flyder sammen.

TIP: Andre frugt- og bæreddiker smager også dejligt i blommesalsaen, f.eks. æbleeddike. Du kan også bruge både hvid eller mørk balsamicoeddike.

Lav gulerodscreme:
Sæt en stor gryde letsaltet vand over - heri skal gulerødder, majs og til sidst pasta koges, så gem kogevandet undervejs.

Skær gulerødder og peberfrugt i mindre stykker og kog dem møre. Hak chilien.

Purer de kogte gulerødder og peberfrugt med olien, f.eks. med en stavblender. Smag cremen til med chili og salt.

Kog majs og pasta:
Fjern yderblade og skæg fra majskolberne, halver dem (enten med en tung skarp kniv eller ved at knække dem). Kom majskolberne i det kogende vand og kog dem møre, ca. 10 - 15 minutter. Mærk efter om de er møre med en spids kniv. Tag kolberne op med en hulske og hold dem varme under et klæde - gem kogevandet til pastaen.

Kog pastaen al dente, i det antal minutter der står på pakken. Hæld vandet fra og vend gulerodscremen i.

Steg fiskefileterne:
Varm en pande godt op, kom smør på og lad det bruse af. Steg fiskefileterne gyldne og sprøde, ca. et minut på hver side.

Server rødspætten med gulerods-pasta, blommesalsa og majskolbe, evt. med en klat smør ovenpå.

TIP: I stedet for frisk pasta kan du også bruge tørret - vær opmærksom på at kogetiden i så fald er længere.

TIP: Lav dobbeltportion gulerodscreme. Stil halvdelen på køl med det samme og brug det som smørelse på brød, f.eks. til madpakke-sandwichen.

TIP: Lav evt. krydderurtesmør til at komme ovenpå majskolberne. Rør en klump smør blødt sammen med to-tre forskellige slags af dine yndlingsurter, skyllet og hakket. Tilsæt finthakket frisk chili og fintrevet citronskal. Rul til en pølse, pak den ind i husholdningsfilm og stil på køl, til smørret atter er fast. Skær tynde skiver og anret på en lille tallerken. Smørret kan holde sig en lille uge på køl.

 

 

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

Opret Kommentar



Fornavn


Efternavn


Email


Gentag Email


captha billede

Skriv viste ord

 

Kantiner

Det økologiske spisemærke

Hjælp til hvordan du omlægger kantinekøkkenet til økologi.

 
 

Opskriftsarkiv

Opskriftsarkiv

Find opskrifter på økologiske lækkerier i alle afskygninger.

 
 

Øko-mad og økonomi

Indkøbsvogn i supermarked

Gode råd til at leve økologisk til en fornuftig pris.

 
 
 

Guider

Kvinde med ansigtscreme

En samling af tips til mere økologi, bedre miljø og sundhed

 
 

Download mobil-app

2 piger med smartphone

Find økologiske spisesteder med din smartphone. Download mobil-app til iPhone og Android.

 
 

Bageopskrifter

økologisk brød

Bag lækkert økologisk brød og skønne kager!

 
 
 

Familie

2 børn og en hund

Gode ideer til spændende aktiviteter og familiehygge.

 
 

Mennesker

træmand

Interviews og portrætter om mennesker og økologi.

 
 

Smag på økologien

Solskinstallerken med tzaziki og kyllingespyd

Årstidens råvarer, nye produkter og tips og idéer til lækker mad.

 
 
 

Ud i Verden

To vandrere ved jernbanespor

Økologi på rejsen - artikler, reportager og tips til oplevelser.

 
 
 

Annonce

 

Produktnyt

Friland grill

09. maj 2012Det er ved at være tiden at finde grillen frem og støve den af....

Grønne Gaarden - Solbaer

07. maj 2012Blandes - og nydes gerne i skyggen....

Alle Opskrifter