Annonce

Pølse-remix med mos og kold ærtesauce

24. august 2011 

af: Eva Lund AndersenSend mail

Stegt oksemedister med kartoffel- og rodfrugtmos, serveret med kold ærtesauce.

Pølse-remix med mos og kold ærtesauce
Pølse-remix med mos og kold ærtesauceFoto: Henrik Freek

Print

Opskriften er beregnet til 4 personer

 

Tilberedningstid: 45 minutter - Arbejdstid: 35 minutter

 

Ingredienser

 

  • 2 spsk olivenolie
  • 350 g oksemedister

 

Mos

  • 400 g bagekartoffel
  • 250 g sød kartoffel
  • 400 g persillerødder
  • 1 håndfuld hakket persille
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk fintrevet citronskal

 

Ærtesauce

  • 400 g letfrosne ærter
  • 12 0g skyr
  • 1 dl mælk
  • 4 spsk citronsaft
  • salt

 

Sådan gør du

 

Varm en pande op med lidt olie. Dup medisteren tør med et stykke køkkenrulle og læg den på panden - det er vigtigt at panden er varm, når medisteren lægges på, ellers får den ikke sprød skorpe og gylden farve. Steg medisteren gylden på begge sider ved middelhøj varme, skru ned til middel varme og steg færdig, ca. 20 minutter. Vend pølsen undervejs.

 

Mos:

Skræl de to slags kartofler og persillerødder og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde, dæk med vand og kog dem møre - uden salt!

 

Hæld vandet fra, bortset fra en kopfuld, til evt. at justere konsistensen med, og mos dem groft. Vend friskhakket persille i og smag til med salt samt citronsaft og citronskal.

 

Ærtesauce:

Blend de næsten optøede ærter med skyr, mælk og citronsaft. Smag til med salt og evt. mere citronsaft.

 

Skær medisteren i mindre stykker og server med mos og kold ærtesauce.

 

 

TIP: Server gerne pølse-remix'en med en salat til - der er mange muligheder;
Tag f.eks. et helt Lollo Rosa-salathoved, evt. blandet med Krølsalat. Skyl det - ryst vandet fra og bræk det i grove stykker. Dryp lidt god olivenolie ud over, lidt flagesalt, klippet karse og limefileter - smag til og server.

Eller snit et kvart rødkål helt fint, vend det med en dressing lavet af god olivenolie, grovkornet sennep, hindbæreddike, salt og peber. Top op med tynde skiver af bladselleri og klippet purløg

 

TIP: I stedet for skyr, kan du lave ærtedippen med tykmælk, græsk yoghurt eller creme fraiche 9%

 

TIP: Knoldselleri, pastinak og kålrabi smager også dejligt som erstatning for persillerod i mosen.

 

TIP: I stedet for oksemedister kan du bruge svine- eller lammemedister - eller et par gode grillpølser.

 

 

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

Opret Kommentar



Fornavn


Efternavn


Email


Gentag Email


captha billede

Skriv viste ord

 

Kantiner

Det økologiske spisemærke

Hjælp til hvordan du omlægger kantinekøkkenet til økologi.

 
 

Opskriftsarkiv

Opskriftsarkiv

Find opskrifter på økologiske lækkerier i alle afskygninger.

 
 

Øko-mad og økonomi

Indkøbsvogn i supermarked

Gode råd til at leve økologisk til en fornuftig pris.

 
 
 

Guider

Kvinde med ansigtscreme

En samling af tips til mere økologi, bedre miljø og sundhed

 
 

Download mobil-app

2 piger med smartphone

Find økologiske spisesteder med din smartphone. Download mobil-app til iPhone og Android.

 
 

Bageopskrifter

økologisk brød

Bag lækkert økologisk brød og skønne kager!

 
 
 

Familie

2 børn og en hund

Gode ideer til spændende aktiviteter og familiehygge.

 
 

Mennesker

træmand

Interviews og portrætter om mennesker og økologi.

 
 

Smag på økologien

Solskinstallerken med tzaziki og kyllingespyd

Årstidens råvarer, nye produkter og tips og idéer til lækker mad.

 
 
 

Ud i Verden

To vandrere ved jernbanespor

Økologi på rejsen - artikler, reportager og tips til oplevelser.

 
 
 

Annonce

 

Produktnyt

Friland grill

09. maj 2012Det er ved at være tiden at finde grillen frem og støve den af....

Grønne Gaarden - Solbaer

07. maj 2012Blandes - og nydes gerne i skyggen....

Alle Opskrifter