Annonce

Pirogger med peanutdressing og fennikelsalat

12. september 2011 

af: Eva Lund AndersenSend mail

Kartoffel-pirogger med sprød peanutdressing og frisk fennikelsalat

Pirogger med peanutdressing og fennikelsalat
Pirogger med peanutdressing og fennikelsalatFoto: Henrik Freek

Print

Opskriften er beregnet til 4 personer

 

Tilberedningstid: 2 timer - Arbejdstid: 45 minutter

 

Ingredienser

 

Dejen

  • 15 g gær
  • 5 dl lunken vand
  • 15 g salt
  • 350 g emmermel, fuldkorn
  • 400 g hvedemel

 

Fyld

  • 400 g kartoffel
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 200 g helbladet spinat
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • ½ tsk revet muskatnød
  • 1 spsk salt
  • ½ tsk peber
  • 150 g hytteost
  • 1 æg
  • mælk til pensling

 

Fennikelsalat

  • 2 fennikel
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 spsk limesaft
  • 1 tsk dijonsennep
  • Salt og peber

 

Sprød dressing

  • 50 g saltede og ristede peanuts
  • 2 spsk purløg
  • 150 g creme fraiche, 18%
  • 2 tsk citronsaft

 

Sådan gør du

 

Start med dejen:
Rør gæren ud i vandet, tilsæt emmermel og rør det godt igennem. Tilsæt salt og ælt hvedemel i indtil dejen er fast og smidig. Stil til hævning et lunt sted og lad dejen hæve op til dobbelt størrelse, ca. 45-60 min.

Lav fyldet:
Skrub kartoflerne, skær i mindre tern og kog dem møre i letsaltet vand der lige dækker. Hak løg og hvidløg fint og svits dem på en pande i halvdelen af olien til det er glasklart i farven.

Tilsæt spinat og krydderier til sidst. Vend spinatblandingen rundt med de kogte kartoffeltern, hytteost og æg. Smag til med salt og peber.

Lav piroggerne:
Sæt ovnen på 200 grader.

Slå dejen ned, rul halvdelen tyndt ud med en kagerulle på et meldrysset bord. Udstik cirkler på 15 cm i diameter. Til fire personer laves 10 stk.

Kom en tiendedel af fyldet på den ene halvdel, fold den anden halvdel ind over fyldet og tryk kanterne sammen med en gaffel. Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve 20 minutter.

Form resten af dejen til eftermiddagsboller eller til madpakken.


Pensl med mælk og bag dem 10-12 minutter til gylden overflade - vend piroggerne og bag yderligere i et par minutter, så de bliver sprøde på begge sider.

Fennikelsalat:

Skær fenniklerne i helt tynde skiver - hvis du har et mandolinjern går det som en leg. Rør en dressing af olie, limesaft og sennep. Bland dressingen med fennikel og smag salaten til med salt og peber.

 

Dressingen:

Hak peanuts let og skær purløg i 2 cm lange stykker. Rør det sammen med creme fraiche og citronsaft og smag til.


Server de bagte pirogger med salat og dressing til.


TIP: Lav dobbeltportion og frys piroggerne ned til skovtur, madpakken eller et hurtigt mellemmåltid

TIP: Du kan uden problemer udskifte emmermel med andre meltyper, f.eks. spelt, grahamsmel, kamut, durum eller rugmel.

 

 

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

Opret Kommentar



Fornavn


Efternavn


Email


Gentag Email


captha billede

Skriv viste ord

 

Kantiner

Det økologiske spisemærke

Hjælp til hvordan du omlægger kantinekøkkenet til økologi.

 
 

Opskriftsarkiv

Opskriftsarkiv

Find opskrifter på økologiske lækkerier i alle afskygninger.

 
 

Øko-mad og økonomi

Indkøbsvogn i supermarked

Gode råd til at leve økologisk til en fornuftig pris.

 
 
 

Guider

Kvinde med ansigtscreme

En samling af tips til mere økologi, bedre miljø og sundhed

 
 

Download mobil-app

2 piger med smartphone

Find økologiske spisesteder med din smartphone. Download mobil-app til iPhone og Android.

 
 

Bageopskrifter

økologisk brød

Bag lækkert økologisk brød og skønne kager!

 
 
 

Familie

2 børn og en hund

Gode ideer til spændende aktiviteter og familiehygge.

 
 

Mennesker

træmand

Interviews og portrætter om mennesker og økologi.

 
 

Smag på økologien

Solskinstallerken med tzaziki og kyllingespyd

Årstidens råvarer, nye produkter og tips og idéer til lækker mad.

 
 
 

Ud i Verden

To vandrere ved jernbanespor

Økologi på rejsen - artikler, reportager og tips til oplevelser.

 
 
 

Annonce

 

Produktnyt

Friland grill

09. maj 2012Det er ved at være tiden at finde grillen frem og støve den af....

Grønne Gaarden - Solbaer

07. maj 2012Blandes - og nydes gerne i skyggen....

Alle Opskrifter