Annonce

Linsesuppe med ørred, gulerod og fennikel

15. september 2011 

af: Eva Lund AndersenSend mail

Kokos-linsesuppe med gulerod og fennikel, toppet med bagt ørred med birkesskorpe og sojamandler

Linsesuppe med ørred, gulerod og fennikel
Linsesuppe med ørred, gulerod og fennikelFoto: Henrik Freek

Print

Opskriften er beregnet til 4 personer

 

Tilberedningstid: 1 time - Arbejdstid: 35 minutter

 

Ingredienser

 

Suppen:

250 g søde kartofler

500 g gulerødder

2 løg

2 fed hvidløg

2 tsk karry

2 tsk fennikelfrø

½ tsk fintrevet appelsinskal

150 g røde linser

1 dl friskpresset appelsinsaft, inkl. pulp

1 liter grøntsagsbouillon

1 dåse kokosmælk (400 g)

1 spsk friskrevet ingefær

½ dl friskpresset citronsaft

salt

 

 

Soyamandler:

100 g mandler

1 dl soja

 

Ørred:

5 stilke persille

½ spsk blå birkes

½ tsk salt

450 g ørredfilet

2-3 spsk friskpresset appelsinsaft

4 spsk olie

 

En håndfuld persille til drys

Fuldkornsbrød

 

Sådan gør du

 

Suppen:
Skræl og riv kartofler og gulerødder på den grove side af rivejernet. Hak løg og hvidløg fint.

Stød fennikelfrø i en morter - eller læg frøene på et skærebræt og hak dem fint med en tung skarp kniv, så frøene knuses.

Varm en gryde op, kom olie i og svits løg og hvidløg sammen med karry og stødt fennikel et par minutter, pas på med varmen, da løgene ikke må brunes.

Riv appelsinskal og stil til side.

Tilsæt revet kartoffel og gulerod, de røde linser og lad dem svitse med i et minuts tid. Hæld grøntsagsbouillon, kokosmælk og 2/3-dele af appelsinsaften, samt frugtkødet fra appelsinen ved, og lad det hele simre ved middel varme under låg i 30 minutter.

Soyamandler:
Varm en pande godt op og rist mandlerne et lille minuts tid under omrøring. Hæld sojasauce på og lad det koge ind under let omrøring. Tag mandlerne af panden og lad dem afkøle i en skål - ryst dem et par gange. Hak dem evt. groft.

Ørreden:
Sæt ovnen på 230 grader.

Hak halvdelen af persillen fint og bland det med birkes og saltet.


Dup ørredfileterne tørre med køkkenrulle og læg dem med skindsiden nedad i et smurt ovnfast fad. Dryp resten af appelsinsaften ud over og smør et tyndt lag af persilleblandingen ovenpå. Dryp med lidt olie.

Bag fisken i ovnen i ca. 7 minutter, til kødet blot lige er blevet fast og mere hvidt i farven.

Skræl og riv ingefær fint. Smag suppen til med ingefær, citronsaft, en smule fintrevet appelsinskal og lidt salt.

Blend suppen en anelse med en stavblender, så konsistensen bliver lidt mere sammenhængende, men ikke fuldstændig jævn.

Hak resten af persillen fint og kom i en lille skål.

Server suppen rygende varm i en skål, bræk fisken i mindre stykker, uden skind, og top suppen op med fisk, sojamandler og persille. Spis et stykke godt brød til.

TIP: I stedet for ørred kan du bruge laks.

 

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

Opret Kommentar



Fornavn


Efternavn


Email


Gentag Email


captha billede

Skriv viste ord

 

Kantiner

Det økologiske spisemærke

Hjælp til hvordan du omlægger kantinekøkkenet til økologi.

 
 

Opskriftsarkiv

Opskriftsarkiv

Find opskrifter på økologiske lækkerier i alle afskygninger.

 
 

Øko-mad og økonomi

Indkøbsvogn i supermarked

Gode råd til at leve økologisk til en fornuftig pris.

 
 
 

Guider

Kvinde med ansigtscreme

En samling af tips til mere økologi, bedre miljø og sundhed

 
 

Download mobil-app

2 piger med smartphone

Find økologiske spisesteder med din smartphone. Download mobil-app til iPhone og Android.

 
 

Bageopskrifter

økologisk brød

Bag lækkert økologisk brød og skønne kager!

 
 
 

Familie

2 børn og en hund

Gode ideer til spændende aktiviteter og familiehygge.

 
 

Mennesker

træmand

Interviews og portrætter om mennesker og økologi.

 
 

Smag på økologien

Solskinstallerken med tzaziki og kyllingespyd

Årstidens råvarer, nye produkter og tips og idéer til lækker mad.

 
 
 

Ud i Verden

To vandrere ved jernbanespor

Økologi på rejsen - artikler, reportager og tips til oplevelser.

 
 
 

Annonce

 

Produktnyt

Friland grill

09. maj 2012Det er ved at være tiden at finde grillen frem og støve den af....

Grønne Gaarden - Solbaer

07. maj 2012Blandes - og nydes gerne i skyggen....

Alle Opskrifter