
Farverig bønnesalat med tomatfladbrødFoto: Henrik Freek
Opskriften er beregnet til 4 personer
Tilberedningstid: 1 time + iblødsætning (12 timer) - Arbejdstid:
1 time
Ingredienser
- 200 g butterbeans, også kaldet limabønner
- 200 g belugalinser
Tomatfladbrød
- 20 g gær
- 3 dl vand
- 100 g tomatpuré
- 2 tsk salt
- 2 tsk sukker
- 150 g grahamsmel
- Ca. 350 g hvedemel
- Ca. 1 dl olie
Fyld til bønnesalaten
- 50 g olivenolie
- 2 spsk friskpresset citronsaft
- 2 tsk salt
- 2 spsk sukker
- 2 fed finthakket hvidløg
- 300 g syrlige æbler, f.eks. elstar
- 400 g broccoli
- 100 g bladselleri
Sådan gør du
Kog bønnerne:
Sæt butter beans i blød i koldt vand aftenen før - bønnerne
optager meget vand, så hæld rigeligt vand ved!
Kassér iblødsætningsvandet dagen derpå og kog butter beans i
rigeligt vand indtil de er møre, ca. 30-35 minutter. Afkøl med det
samme med koldt vand, ellers krøller skindet.
Kog, i en anden gryde, belugalinser i rigeligt letsaltet vand til
de er akkurat møre, ca. 15-20 minutter. Hæld vandet fra og
afkøl.
Tomatfladbrød:
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt tomatpuré, salt og sukker og ælt
melet i, til dejen er fast og smidig. Del dejen i 8 portioner. Rul
eller tryk hver portion dej ud til en tynd firkant, gnid lidt olie
på overfladen.
Fold siderne ind over hinanden på begge led, så man får en
sammenfoldet bolle. Sæt til efterhævning på en olieret tallerken i
25 minutter.
Dressingen:
Pisk olie og citronsaft sammen med resten af salt og sukker -
dressingen skal være ret krads i smagen. Hak hvidløg fint og tilsæt
dressingen. Smag til.
Salaten:
Skyl æbler, broccoli og bladselleri. Pluk broccolien i små
buketter og skær stokken i små tern. Kog broccoli-buketterne i
letsaltet vand i ½-1 minut og lad dem dryppe af i en sigte.
Skær bladselleri i tynde skrå skiver. Del og rens æblet og skær
æblekødet i små tern på ½ x ½ cm. Bland æbleternene i dressingen,
så de ikke bliver brune.
Bag tomatfladbrødene:
Tryk bollerne til tynde, flade cirkler med håndroden, gnid med
olie på begge sider og steg dem gyldne på en tør og meget varm
pande lige inden serveringen - ca. 2 minutter på hver side. Hold
brødene lune under et viskestykke, indtil alle er færdige.
Bland bønner, broccoli, bladselleri og æbler i dressing sammen.
Smag evt. til med mere salt og citronsaft.
Server bønnesalaten med det lune tomatfladbrød ved siden af.
TIP: Krydr evt. fladbrødene med salt, paprika eller chili. Det går
hurtigere med at bage brødene, hvis du har to pander i sving på én
gang!
Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk
Landsforening.