Annonce

Burger med grønt, kartoffelsticks og guacamole

26. august 2011 

af: Eva Lund AndersenSend mail

Vegetarburger med grillede grøntsager, bønnepure, guacamole og frisk grøn salat

Burger med grønt, kartoffelsticks og guacamole
Burger med grønt, kartoffelsticks og guacamoleFoto: Henrik Freek

Print

Opskriften er beregnet til 4 personer

 

Tilberedningstid: 1 time - Arbejdstid: 50 minutter

 

Ingredienser

 

Kartoffelsticks

  • 1 kg kartofler
  • 2 spsk olivenolie
  • ½ - 1 spsk paprika, evt. røget
  • havsalt
  • 1 foliebakke

 

Bønnepuré

  • 1 dåse hvide bønner i saltlage, f.eks. butterbeans
  • 2 fed hvidløg
  • ¾ dl creme fraiche 9%
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • nip salt
  • Friskkværnet peber

 

Guacamole

  • 3 avokado
  • 3 fed hvidløg
  • 1 ½ dl creme fraiche 9%
  • 4 spsk citronsaft
  • 50g rødløg
  • 1 tomat
  • 1½ tsk cayennepeber
  • Salt

 

Grøntsagsfyld:

  • 2 gulerødder
  • 2 hjertesalathoveder, eller anden salat
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 2 store løg
  • 4 spsk olie
  • salt

 

Tilbehør

  • 4 grove burgerboller

 

Sådan gør du

 

Tænd grillen.

Kartoffelsticks:
Skrub kartoflerne, dup dem tørre med køkkenrulle og skær dem ud i stave.


Bland i en foliebakke olie med paprika og kom kartoflerne i. Brug evt. røget paprika, hvis du har. Vend godt rundt, så krydderolien bliver jævnt fordelt. Drys med lidt salt efter smag.

Stil foliebakken midt på grillen og steg kartoflerne møre, ca. 30 minutter, alt efter grillens varme. Hvis du har en kuglegrill kan du forkorte stegetiden ved at lægge låget på. Vend rundt undervejs, så kartoflerne brunes ensartet. Vær opmærksom på, at de ikke får for høj varme, så de brankes.

Bønnepure:
Si væden fra bønnerne og purer dem med creme fraiche og hvidløgsfed til en blød og cremet masse.

Smag puréen til med citronsaft, spidskommen, lidt salt og peber.

Guacamole:
Halver avokado og fjern stenene. Skrab kødet ud af skallen med en ske og kom det i en røreskål.

Hak hvidløgsfed groft og blend det med avokado, creme fraiche og citronsaft til en creme, f.eks. med en kartoffelmoser eller stavblender.

Hak rødløget fint. Skær tomaterne i små tern. Vend rødløg og tomat i avokadocremen og smag til med cayennepeber og salt, evt. lidt mere citronsaft.

Grønsagsfyld:
Skrub gulerødderne rene og rens dem. "Skræl" dem i lange spåner med en kartoffelskræller - fra yderst til inderst.

Skyl salatbladene og lad det dryppe godt af - brug evt. en salatslynge.

Skyl auberginen og skær den i 4-6 skiver på langs, ca. 1½ cm tykke.

Skyl squash og skær den i 8 skiver på skrå, ca. 1½ cm tykke.

Pil løg og skær det i 2 cm tykke skiver, tværs igennem lagene. Du skal mindst have 4 skiver, da de i dagens anledning udgør burgerbøffen.

Pensl aubergine, squash og løg med olie, drys med lidt salt, og grill dem møre og gyldne, gerne ved indirekte varme.

Lun brødet i sidste øjeblik.

Halver bollerne og saml burgeren ved at lægge en skefuld bønnepuré på bunden. Derpå salat, 1 skive grillet aubergine, 2 skiver grillet squash og 1 skive grillet løg. Top op med gulerod og en lille skefuld bønnepuré. Låg på - værsgo! Spis kartoffelsticks og guacamole til.

TIP: Er vejret ikke til grill, kan grøntsagerne steges gyldne på en pande. Kartoflerne kan tilberedes i ovnen ved 200 grader.

TIP: I stedet for bønner fra dåse, kan du selv udbløde og koge dine yndlingsbønner - regn med at de tørrede bønner fordobles i vægt, efter iblødsætning og kogning.

TIP: Du kan også bage burgerbollerne selv. Måske har du en yndlingsopskrift på morgenboller, som til dette formål kan formes til store boller og drysses med sesamfrø.

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

Opret Kommentar



Fornavn


Efternavn


Email


Gentag Email


captha billede

Skriv viste ord

 

Kantiner

Det økologiske spisemærke

Hjælp til hvordan du omlægger kantinekøkkenet til økologi.

 
 

Opskriftsarkiv

Opskriftsarkiv

Find opskrifter på økologiske lækkerier i alle afskygninger.

 
 

Øko-mad og økonomi

Indkøbsvogn i supermarked

Gode råd til at leve økologisk til en fornuftig pris.

 
 
 

Guider

Kvinde med ansigtscreme

En samling af tips til mere økologi, bedre miljø og sundhed

 
 

Download mobil-app

2 piger med smartphone

Find økologiske spisesteder med din smartphone. Download mobil-app til iPhone og Android.

 
 

Bageopskrifter

økologisk brød

Bag lækkert økologisk brød og skønne kager!

 
 
 

Familie

2 børn og en hund

Gode ideer til spændende aktiviteter og familiehygge.

 
 

Mennesker

træmand

Interviews og portrætter om mennesker og økologi.

 
 

Smag på økologien

Solskinstallerken med tzaziki og kyllingespyd

Årstidens råvarer, nye produkter og tips og idéer til lækker mad.

 
 
 

Ud i Verden

To vandrere ved jernbanespor

Økologi på rejsen - artikler, reportager og tips til oplevelser.

 
 
 

Annonce

 

Produktnyt

Friland grill

09. maj 2012Det er ved at være tiden at finde grillen frem og støve den af....

Grønne Gaarden - Solbaer

07. maj 2012Blandes - og nydes gerne i skyggen....

Alle Opskrifter