
Bagt portobello med rissalat og broccoliFoto: Henrik Freek
Opskriften er beregnet til 4 personer
Forberedelsestid: 30 minutter - Tilberedningstid: 1 time
Ingredienser
Svampe med fyld
- 300 g portobellosvampe
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- 2 tsk stødt koriander
- ½ tsk stødt muskat
- 50 g blandede nødder, f.eks. hassel-, valnød eller mandel
- 1 spsk sojasauce
- 1 tsk rødvinseddike
- ½ bundt persille
- 50 g flødeost naturel
- Salt og peber
Krydrede ris
- 4 dl brune ris
- 10 kardemommekapsler
- 3 cm frisk chili, afhængig af styrken
- 3 fed hvidløg med skal
- 2 spsk sesamfrø
- ½ - 1 dl friskpresset appelsinjuice
- 100 g bladselleri
- 1 tsk stødt spidskommen
- nip salt
Tilbehør
- 400 g broccoli
- 2 dl syrnet fløde 9 %
Sådan gør du
Sæt ovnen på 220 grader.
Tilbered svampene:
Rens svampene - efter behov - med en lille børste. Udvælg de fire
flotteste, bræk stokken af og læg dem med bunden opad i et ovnfast
fad, beklædt med bagepapir.
Skær de resterende svampe + stokkene i tern. Hak løg og hvidløg
fint.
Varm en pande op og rist svampeternene til de har taget farve.
Tilsæt olie og steg løg og hvidløg til de er glasklare, uden at
tage farve. Krydr med salt, peber, stødt koriander og revet
muskat.
Hak nødderne og lad dem stege med på panden et minuts tid. Hæld
sojasauce og eddike på og lad væsken koge ind.
Skyl persille og hak fint. Rør persille og flødeost i
svampeblandingen på panden og smag til med salt og peber.
Fyld blandingen i de hele svampe med en ske og stil fadet midt i
ovnen. Bag svampene møre, i ca. 15 minutter.
Krydrede ris:
Kog risene efter anvisning på pakken - tilsæt kardemommekapsler,
frisk chili, hele hvidløgsfed og lidt salt til kogevandet for at
give mere smag.
Rist sesamfrø gyldne på en tør pande, afkøl på en tallerken.
Skær bladselleri i tynde skrå skiver og pres appelsinsaften.
Pluk buketter af broccoli, behold så meget som muligt af stokken på
- den smager fantastisk! Bring en gryde letsaltet vand i kog (ca. 1
spsk. salt til 1 liter vand) og kog broccolibuketterne et minuts
tid, til de har fået en flot mørkegrøn farve og stadig har
bid.
Vend de kogte ris med appelsinsaft, spidskommen, ristede sesamfrø
og bladselleri. Smag til med salt og server straks med de bagte
svampe og sprøde broccolibuketter. Dryp en lille skefuld syrnet
fløde over svampene som dressing og server resten til.
TIP: Resten af risen kan sammen med grøntsager udgøre en dejlig
salat til madpakken næste dag
TIP: Hvis du ikke kan finde portobellosvampe, så brug
markchampignons - de er noget mindre, så retten ser meget
anderledes ud, men det smager også godt.
TIP: Som variation kan du erstatte halvdelen af de brune ris med
vilde ris. Start da med at koge de vilde ris og tilsæt efter 5
minutter de brune, da kogetiden ikke er helt den samme.
Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk
Landsforening.