Økologi, regler og mærkning af økologiske varer kan være forskellige fra land til land. Der er dog et fælles EU-regelsæt for økologi i EU-lande.

Hvornår må man kalde noget økologisk?

I EU er betegnelsen økologisk forbeholdt produkter, der kommer fra landbruget, og som lever op til EU forordningen om økologisk produktion. EU forordningen er et detaljeret regelsæt for både økologisk planteproduktion og dyrehold. Alle varer, der sælges i EU med betegnelsen økologisk, biologisk, organisk eller lignende, skal derfor som minimum leve op til disse krav.

EU kræver årligt tilsyn med økologi

EU's forordning kræver kontrol af de økologiske landmænd mindst én gang om året. Det kan enten være et privat kontrolorgan eller som i Danmark staten (Plantedirektoratet), der varetager kontrollen. Under alle omstændigheder skal myndighederne føre tilsyn med kontrolorganet.

Godkendelse af importerede økologiske varer

Myndighederne skal desuden godkende import af økologiske varer, der kommer fra lande udenfor EU. Fx kaffe fra Sydamerika eller te fra Indien. Også i disse tilfælde skal produktionen hele vejen igennem være kontrolleret af et kontrolorgan, som EU har godkendt. Med andre ord har en EU-godkendt kontrollør med jævne mellemrum besøgt kaffe- eller teplantagen, når ordet 'økologisk' står på den pose med kaffe eller te, som du har købt i en dansk butik.

EU og regler for økologi

Det er forholdsvist nyt, at EU har regler for økologi. Reglerne for planteproduktion kom i 1992, og reglerne for dyrehold er først trådt i kraft i år 2000. I 2009 trådte en ny EU-forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter i kraft. Den seneste forordning sikrer en større harmonisering af økologireglerne i alle EU lande, så det enkelte land ikke længere kan have individuelle, statslige særregler.

Strammere regler for økologi i Danmark

I Danmark har vi traditionelt set haft strammere statslige krav til den økologiske sektor end i de andre EU-lande. Det er ikke længere muligt, efter de harmoniserede EU-regler trådte i kraft. For at bevare den særlige danske økologi og forbrugernes tillid, har de økologiske virksomheder og landmænd, i samarbejde med Økologisk Landsforening, Mejeriforeningen og Dansk Landbrugs Økologiudvalg, indgået aftaler i privat regi. Det er såkaldte brancheaftaler, der sikrer, at de vigtigste af de danske særregler for økologi er videreført i praksis efter 1. januar 2009. Her kan du se en oversigt over brancheaftalerne.

Internationale regler for økologi

Globalt har den internationale økologisammenslutning IFOAM, der har eksisteret siden 1972, dannet ramme om og været inspirationskilde for økologiske regler. Deres "rammeregelsæt" IFOAM Basic Standards er oversat til 19 sprog og er udgangspunkt for en lang række private kontrolorganisationers regler. Også den internationale ramme for økologi under Codex Alimentarius (FAO/WHO fødevarestandard) har taget udgangspunkt i IFOAM's rammeregelsæt.

De forskellige økologi-mærker

EU's mærke:

Dette mærke skal bruges på produkter, der både lever op til EUs økologi-regler og er fremstillet i et EU-land.

Det danske Ø-mærke:

Det danske Ø-mærke er forbeholdt varer, hvor danske myndigheder har kontrolleret varen fysisk. Det vil sige, at varen i det mindste skal være pakket i Danmark. Reglerne, der ligger til grund for Ø-mærket er EU reglerne. Desuden har vi i forhold til danske producenter nogle få strammere tolkninger af EU reglerne.

Private mærker

Private organisationer kan have egne regler og andre krav til kontrollen, der er strammere, og det vil de gerne henvise til via deres eget mærke. De private regler må på intet punkt stille mindre krav til produktionen, end EU's regler gør.

Eksempler på private mærker:

KRAV (Sverige)

Soil Association (Storbritannien)

Ecocert (Frankrig)

IFOAM

Biodynamikernes fælles internationale mærke Demeter:

DEMETER